Den kolde vinter kommer oppefra

Bidende koldt vejr kommer normalt fra øst. Men først skal det sættes i gang af 'højere magter'.

Der er hyppigt meget koldt i stratosfæren om vinteren på nordlige breddegrader. Af og til observerer vi dog en hurtig og kraftig opvarmning - en såkaldt 'sudden stratospheric warming'. Stratosfæren er den del af atmosfæren, der ligger mellem ca. 10 og 50 kilometer over jordoverfladen.

Temperaturen i stratosfæren over nordpol-området

Temperaturen i stratosfæren over nordpol-området - den røde kurve - er steget markant i januar. Den blå, stiplede kurve viser normalen for perioden 1991-2004, mens det grå område viser maksimum og minimum for samme periode. Y-aksen er i Kelvin-grader (dvs. Celsius-grader + 273). Grafik fra University of Reading.

"Et smukt eksempel på en sudden stratospheric warming har lige fundet sted", forklarer seniorforsker ved DMI Bo Christiansen.

Gode forbindelser til højere magter

"Temperaturen i stratosfæren er i begyndelsen af januar på få dage steget meget kraftigt. For os forskere, er det interessant i sig selv, men det kan også have mere jordnære konsekvenser. Det viser sig nemlig, at der er en forbindelse mellem begivenhederne oppe i stratosfæren og vejret hernede hos os på overfladen", fortæller Bo Christiansen.

Forbindelsen består i, at variationer i stratosfæren ofte bevæger sig langsomt ned mod jordoverfladen over en periode på 10-60 dage. Forbindelsen er især stærk om vinteren og knyttet til et strømningsmønster, som vi kalder den Nordatlantiske Oscillation: NAO. NAO'en styrer temperatur og nedbør over store dele af Europa. Forbindelsen mellem stratosfæren og vejret ved jordoverfladen er tydeligst på vore breddegrader.

Rimtåge på veje

Iskoldt med rimtåge på Djursland tirsdag den 15. januar. Foto Kurt Winkler.

Ændrer vores vind

Opvarmningen i stratosfæren på høje nordlige breddegrader betyder, at temperaturforskellen mellem nord og syd bliver mindre end ellers. Det svækker de kraftige vestenvinde i stratosfæren. Når denne effekt bevæger sig ned til jordoverfladen, betyder det, at sandsynligheden for vind fra vest falder, mens sandsynligheden for vind fra øst tilsvarende stiger.

"Det der sker i stratosfæren netop nu, er en stærk indikator for, at vi i den kommende periode hovedsageligt vil opleve vind fra øst og dermed lave, sibiriske temperaturer", siger Bo Christiansen.

Dermed understøtter signalet i stratosfæren tendensen i både DMI's måneds- og sæsonprognose: kulde.
"Luft fra øst er generelt også tør, fordi den kommer fra land og ikke fra vand, så vi kan ligeledes forvente mindre nedbør".

NAO grafik

Grafikken viser de to faser af den såkaldte nordatlantiske oscillation eller NAO, som påvirker strømningen i atmosfæren, og dermed blandt andet hvor vi i Danmark får vores vejr fra. NAO er defineret ud fra forskellen i lufttryk mellem en vejrstation på øgruppen Azorerne, hvor trykket generelt er højt, og en vejrstation på Island, hvor trykket generelt er lavt. Når trykforskellen er lille, fordi både lav- og højtryk er svage, så er NAO i den såkaldt ’negative fase’. Her oplever både det nordøstlige USA og det nordvestlige Europa kolde vintre med forholdsvis beskedne nedbørmængder. Til gengæld falder nedbøren som sne, bliver liggende og hober sig op. Både i vinteren 2009-2010 og igen i vinteren 2010-2011 var NAO ekstrem negativ. Når trykforskellen mellem Azorerne og Island derimod er stor, fordi både lavtrykket mod nord og højtrykket mod syd er stærke, så er NAO i den ’positive fase’. Det giver milde og fugtige vintre i Danmark. Bemærk hvordan det tættest beboede område i Grønland langs den sydvestlige kyst konsekvent er i modfase til Danmark, så koldt hos os betyder mildt på Grønland og omvendt. Grafik Carsten Kersø.

En dansk La Niña

Bo Christiansen påpeger, at stratosfæren har stort set samme betydning for forudsigelsen af vejret hos os i Danmark, som El Niño og La Niña har for vejret i Nordamerika.
"Den kommer med stærke antydninger, uden vi direkte kan kalde den en én-til-én-kobling", siger han.

"Generelt vil koblingen tillade os at forudsige vejrtypen længere frem i tiden. Oftest er strømningen i de nederste ti kilometer af atmosfæren meget kaotisk. Det umuliggør vejrforudsigelser længere end omtrent ti døgn. Men i stratosfæren er strømningerne mere rolige - og de forskellige strømningsmønstre varer længere. Sammen med den nedadgående bevægelse af strømningsmønstrene, giver det håb for længererækkende vejrforudsigelser".

Bo Christiansen fortæller videre, at DMI har bidraget til forskningen siden forbindelsen blev opdaget for mere end ti år siden.
"Forståelsen har betydning ikke blot for vejret men også for klimaet. Ændringer i stratosfæren, f.eks. på grund af udtyndning af ozonlaget, vil også kunne få klimatiske konsekvenser ved jordoverfladen", slutter han.

16. januar 2013.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle