Weekendens kontraster

Den grå start fik en blå udgang. Solen fik bugt med lørdagen tunge tåge, og weekenden endte smukt.

Lørdag morgen lagde dystert ud med udbredt, tæt tåge, der efterhånden med Solens hjælp blev til dis og lave skyer. Tågen gav anledning til et varsel om farligt vejr, men også til nogle flotte motiver for de fotografer der tog ud i det fugtige vejr.

I de kølige morgentimer lå temperaturen nede mellem 0 og 5°C, men nåede frem til middag op mellem 3 og 12°C. Inden dagen var omme var maksimum kommet op mellem 5 og 15°C. Køligst var det ved kysterne, hvor havgusen dominerede i dagtimerne - lunest blev det i Østjylland.

Smukt vejr og høje temperaturer

Søndag lagde langt smukkere ud, og blev med sol og blå himmel til alle. Solens fik også temperaturene til at toppe med maksimum mellem 10 og 17°C; i Store Jyndevad helt op til 17,8°C, der indtil videre er den højeste temperatur målt i 2012.

Gennemsnittet for søndagens maksimumtemperaturer er 14,5°C. Det smukke vejr bød på helt nye muligheder for flotte motiver til fotograferne.

Middeltemperaruren for hele marts 2012 ligger indtil den 26. marts klokken 7 på 5,3°C.

En stakket frist

Det smukke vejr fortsætter de kommende dage med sol og høje dagtemperaturer. Tirsdag topper temperaturen med op mellem 13 og 18°C, og det gælder om at nyde det i fulde drag. Onsdag blæser det op og torsdag vågner vi til et ganske andet vejr med 7 til 10°C i dagtimerne og jævn til hård vind fra vest og nordvest.

26. marts 2012.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle