Varm luft over Indlandsisen giver stort drama på Grønland

Mens mange danskere måske savner det varme vejr, volder den selvsamme varme store problemer andre steder i verden.

På Grønland har det været meget varmt over Indlandisen i forhold til det normale.

Den 11. juli klokken 17 dansk tid registrerede vejrstationen Summit, som ligger på Indlandsisens højeste punkt i ca. 3200 meters højde, hele 2,2°C varme. Det er meget i denne højde, især set i lyset af at is har en relativ stor albedo (evne til at reflektere sollys og dermed til ikke at blive opvarmet).

Varmen har medført en stor afsmeltning fra iskappen. Dette har fået katastrofale følger for den lille by Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), som ligger kun ca. 25 kilometer fra foden af Indlandsisen.

Normalt er der en bro, der deler byen op i den nordlige og sydlige del. Men den store afsmeltning over Indlandsisen har frigivet så store vandmasser, at broen er blevet revet væk af vandet i en flod. Se nedenfor.

Watson River Kangerlussuaq oversvømmer bro - Bemærk! YouTube link

Afsmeltningen fra Indlandsisen er rekord stor og vandet presser på broen over Watson River.

Kangerlussuaq Tractor is missing - Bemærk! YouTube link

Kangerlussauag 11/7 - 2012. Tracter vanishes in the Watson River

Kangerlussuaq 2012 - Watson River Glacial Melt - Bemærk! YouTube link

The author of the video is Konrad Smiarowski. On July 11, 2012 the river in Kangerlussuaq damaged a bridge and swept a digger tractor. The operator escaped unharmed.

Hvad der er sket i detaljer over Indlandsisen, som har forårsaget denne hændelse, vides endnu ikke. Men den voldsomme varme har helt sikkert været en vigtig medspiller.

Vejret ser desværre ikke ud til at komme grønlænderne til undsætning i den kommende tid. Luften over Indlandsisen forventes fortsat at være varmere end normalt som minimum de kommende syv til ti dage.

13. juli 2012.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle