Trykdrop fulgte forårsmildning
Den sibiriske kulde, som i januar og i begyndelsen af februar gav os frostkolde dage og nætter, kunne ikke bare mærkes på mængden af påkrævet tøj og måles med termometeret. Den kunne også måles i lufttrykket.
Mens kulden stod på, stod barometeret oppe i nærheden af 1050 hPa og toppede den 7. februar på 1050,4 hPa tæt på midnat i Thyborøn. Standardlufttrykket ved jordoverfladen er 1013 hPa, og det er kun sjældent, at vi kommer så højt op på skalaen, som tilfældet var det den 7. februar.
Men så kom mildningen; lavtrykkene fik skubbet det russiske højtryk væk, og der blev plads til mere kendt, mildt dansk vintervejr med temperaturer omkring frysepunktet. Skiftet er tydeligt i målingerne af lufttryk.
Over en periode på tre til fire dage faldt lufttrykket over Danmark markant ned til i nærheden 990 hPa; et faldt på 60 hPa. Laveste lufttryk blev målt på Bornholm natten til den 15. februar til 981,1 hPa.
Selvom det er et markant trykfald over landet på kort tid, så er det dog ikke noget i forhold til Danmarks to trykrekorder, som begge faldt inden for én måned i 1907. Den 23. januar 1907 måltes 1062,5 hPa i Skagen og allerede den 20. februar var der ny trykrekord i den anden ende af skalaen, da man samme sted målte 943,9 hPa. Januarhøjtrykket i 1907 lå dengang placeret over Baltikum. Her målte man lokalt over 1070 hPa.
Begrebet lufttryk henviser for øvrigt til vægten af den luftsøjle, som hviler på én kvadratcentimeter af en vandret flade. Jo højere trykket er - jo mere luft er der altså populært sagt over hovedet på os.
Meget høje lufttryk optræder - som navnet antyder - i højtryksvejr. I højtryksområder synker luften normalt ned og det giver ofte smukt vejr med få skyer.
20. februar 2012.
