Solstråle-udsigt giver god energi
Danske forskere skal de næste tre år sammen med kollegaer i udlandet udarbejde en større forståelse af Solens strålingsenergi. Resultatet skal sikre endnu bedre udnyttelse af den klimavenlige energi fra Solen.
Energi fra Solen er gratis og tilgængelig for alle. Vi får lys og varme fra Solen, og det kan udnyttes i vores huse, når det falder ind gennem vinduerne. Danske arkitekter er blandt verdens førende til at drage nytte af denne passive solenergi.
Vi kan også udnytte Solens stråler på en mere avanceret måde ved at producere strøm med solceller og varme med solvarmeanlæg. Gennem mange år er der forsket i det og udviklet metoder, der gør det muligt at udnytte denne alternative energikilde, og der er fortsat ønsker om at blive endnu bedre til det.
Solen stråler i flere retninger og spektralbånd
I de nuværende vejr- og klimamodeller opereres der med tre retninger for Solens stråler: Direkte solstråling, nedadgående spredt solstråling og opadgående spredt solstråling. Det har vist sig at være en for simpelt beskrivelse af solstrålernes udbredelse til korrekt modellering af solenergien på et solcelle-modul eller et vindue. Det forventes derfor, at en bedre forståelse af solstråleenergiens fordeling i atmosfæren bør kunne give en bedre udnyttelse af den klimavenlige solenergi.
Forskernes opgave
Derfor har Energistyrelsens Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) valgt at støtte et forskningsprojekt, der løber fra 2012 til 2015.
"De primære mål for projektet er bedre vejrudsigter for solenergien og bedre forståelse af, hvordan energien fra Solen fordeler sig i forskellige retninger og forskellige spektralbånd," fortæller Kristian Pagh Nielsen, der bliver en af DMI's deltagende forskere.
"Kendskab til, hvordan Solens stråler fordeler sig i atmosfæren er vigtig for alle former for solenergi. Skyernes mange forskellige former og mikroskopiske støvpartikler, også kaldet aerosoler, i atmosfæren, gør beskrivelsen af solstrålernes udbredelse meget kompliceret. Sollyset kan nå at skifte retning mange gange, før det når jordoverfladen. Eksempelvis når det rammer skydråber, iskrystaller eller aerosoler. Man kan sammenligne det med en kugles vej igennem en flipper-maskine. Og det skal vi forsøge, at få bedre overblik over i løbet af projektet," siger forskeren.
Ud over DMI-forskere skal også en ekspertgruppe under det Internationale Energi Agentur (IEA), DTU Byg og internationale samarbejdspartnere deltage.
10. august 2012.
