"Det klimamodellerne viser os er, at frem mod 2050 vil en reduktionen af havis i Barents- og Karahavet på mellem 20 til 40% med stor sandsynlighed fortsat give kolde vintre i Europa. Modellerne viser os, at havde vi før fem kolde vintre på 30 år, får vi frem til 2050 tre eller fire kolde vintre på 30 år på grund af den smeltende havis i Arktis. Reduktionen i hyppigheden af kolde vintre er med andre ord så lille, at vi ikke for alvor vil bemærke den".
"Ser vi længere frem på perioden mellem 2050 og 2100 bliver opvarmningen, og den deraf følgende afsmeltning af havis i Arktis, så stor, at vi vil bemærke, at hyppigheden af kolde vintre falder. Ser vi helt frem mod år 2100, finder modellerne mindre end én kold vinter i Europa ud af 30 vintre."
Shuting Yang, ligeledes fra Danmarks Klimacenter, har sammen med Jens Hesselbjerg Christensen netop offentliggjort en artikel i det anerkendte tidsskrift Geophysical Research Letters, hvor resultaterne af forskningen er beskrevet.
Færre lavtryk giver plads til kulden fra nord
I en kold atmosfære er trykket højt, fordi den kolde, og dermed også tunge, luft hele tiden synker ned fra den øverste del af atmosfæren. I en mindre kold atmosfære bliver denne effekt begrænset og trykket derfor knapt så højt.
Når temperaturen ved Arktis stiger, isen smelter og der sker en opvarmning af havvandet, bliver trykket derfor ikke så højt som det gør i en kold verden. Det får konsekvenser for de generelle luftstrømninger i atmosfæren både over Arktis og Europa.
"I år med reduceret isdække i Barentshavet, bliver trykforskellene mellem Europa og Arktis mindre. Det betyder, at lavtrykkene tager en sydligere bane, og færre af dem når ind over Europa med varme fra de milde, havpåvirkede vestlige retninger. I de perioder, hvor lavtrykkene udebliver, får kulden frit spil til at mase sig ned over Europa fra de kolde, nordlige retninger. Resultatet bliver derfor kolde vintre i Europa," siger Shuting Yang.
