Rim på græs og blade, men ikke på overfladen
De tidligste rimdannelse i efteråret ses på græs og lavt siddende blade, mens jordoverfladen og vejene går fri. Når temperaturen falder ved jordoverfladen og i de nederste luftlag, står græs og blade frit i den kolde luft og køles ned fra alle sider.
Jordoverfladen taber også varme til omgivelserne - men kun oppefra. I løbet af sommeren afsætter Solens stråler varme i overfladen, og varmen forplanter sig ned i de øverste jordlag. Denne 'ophobede varme' kan holde jordoverfladen frostfri, når sæsonens første kulde indtræffer.
"Normalt giver den første og anden nat med frost i to meters højde ingen problemer med glatføre på vejene på grund af restvarme i jorden", siger meteorolog Søren Brodersen.
"Men det er vigtigt at holde sig for øje, at særligt udsatte steder, som for eksempel ståbroer, kan være glatte allerede, før vi får frost i to meters højde".
Glatføresæsonen begynder oftest allerede i efteråret og slutter først sidst i foråret. I 2011 havde vi således stedvis glat føre på grund af rim til et stykke inde i maj.
Glatførebekæmpelse
Hvert år koster glat føre liv. For at begrænse antallet af dræbte i vintertrafikken og sikre fremkommeligheden på vejnettet, udføres der på statsvejene og vejene i de fleste kommuner såkaldt præventiv glatføreindsats på de større veje.
Til hjælp ved glatførebekæmpelsen benyttes et særligt udviklet glatføreprogram, der beregner det bedst mulige bud på hvor og hvornår, der kan blive glat. Programmet er udviklet af DMI's forskere og bliver løbende opdateret med data fra DMI. Ud over glatføreprognosen vurderer meteorologer døgnet rundt modellens resultater. Hvis meteorologen ikke er enig med modellens forudsigelser, informeres brugerne af programmet.
Såfremt saltet er lagt ud, FØR det bliver glat, er effekten større og økonomien bedre. Derfor spreder saltbilerne hyppigt på vejene i smukt og mildt vejr, når glat føre forventes at indtræffe inden for de kommende to til fire timer.
