Sæsonen for glatføre skudt i gang
DMI og Vintercentralen i Aalborg, der står for overvågning af statsvejene, begyndte glatføresæsonen den 1. oktober. Alle er klar til kulden sidst på ugen.
Lavtryk og skyer bliver sendt østover, og kold luft glider ned over Danmark på østsiden af et højtryk. De kraftige, kølige vinde fra nordvest bliver dermed afløst af stille og til dels klart vejr. Det er opskriften på kolde nætter medio oktober 2012.
De første nætter med frost i to meters højde står for døren, og det gør de første nætter med risiko for lokal glat føre også. Restvarmen i jorden slipper efterhånden op, og trafikanterne skal til at skærpe opmærksomheden i de mørke timer samt de tidlige morgentimer.
Det tidligste glatføre i trafikken
Når vejrudsigterne forudser +2°C eller derunder i to meters højde, bør alle trafikanter spidse ørerne og tænke sig om, før de bevæger sig udendørs. Hvis der samtidigt varsles stille og klart vejr, er der risiko for glatføre på udsatte steder. Risikoen stiger, jo længere vi kommer hen på glatføresæsonen.
De første spæde tegn på vinterens komme er den første rim. Rim dannes, når en overflade afkøles til under frysepunktet, og fugt fra luften kondenserer ud og fryser fast.
Alle overflader taber varme om natten, men materialet og omgivelserne har indflydelse på, hvor hurtigt det går.
Luften er dårlig til at lede varme, og derfor køles de ting, der kun har en lille kontakt med jordoverfladen og et stort fritstående areal, meget hurtigt af. Er tingen derudover lavet af et meget varmeledende materiale afkøles ganske vist langsommere (afkølingen fordeles bedre), men holder til gengæld bedre på kulden, når lufttemperaturen begynder at stige.
Derfor ser vi den første glatføre-farlige rim på vejstrækninger, der står frit og er lavet af metal, der har en høj varmelednigsevne.
Svingbroen i Næstved er et godt eksempel. Den er lavet af stål, og under den strømmer vand. Selv når luftens temperatur fortsat er helt oppe på 3-4°C, kan vejtemperaturen på broen ende under nul og under dugpunkttemperaturen i morgentimerne. Når det sker, bliver der afsat rim på broen. Svingbroen er typisk det første sted, der bliver glat i Danmark.
Rim på græs og blade, men ikke på overfladen
De tidligste rimdannelse i efteråret ses på græs og lavt siddende blade, mens jordoverfladen og vejene går fri. Når temperaturen falder ved jordoverfladen og i de nederste luftlag, står græs og blade frit i den kolde luft og køles ned fra alle sider.
Jordoverfladen taber også varme til omgivelserne - men kun oppefra. I løbet af sommeren afsætter Solens stråler varme i overfladen, og varmen forplanter sig ned i de øverste jordlag. Denne 'ophobede varme' kan holde jordoverfladen frostfri, når sæsonens første kulde indtræffer.
"Normalt giver den første og anden nat med frost i to meters højde ingen problemer med glatføre på vejene på grund af restvarme i jorden", siger meteorolog Søren Brodersen.
"Men det er vigtigt at holde sig for øje, at særligt udsatte steder, som for eksempel ståbroer, kan være glatte allerede, før vi får frost i to meters højde".
Glatføresæsonen begynder oftest allerede i efteråret og slutter først sidst i foråret. I 2011 havde vi således stedvis glat føre på grund af rim til et stykke inde i maj.
Glatførebekæmpelse
Hvert år koster glat føre liv. For at begrænse antallet af dræbte i vintertrafikken og sikre fremkommeligheden på vejnettet, udføres der på statsvejene og vejene i de fleste kommuner såkaldt præventiv glatføreindsats på de større veje.
Til hjælp ved glatførebekæmpelsen benyttes et særligt udviklet glatføreprogram, der beregner det bedst mulige bud på hvor og hvornår, der kan blive glat. Programmet er udviklet af DMI's forskere og bliver løbende opdateret med data fra DMI. Ud over glatføreprognosen vurderer meteorologer døgnet rundt modellens resultater. Hvis meteorologen ikke er enig med modellens forudsigelser, informeres brugerne af programmet.
Såfremt saltet er lagt ud, FØR det bliver glat, er effekten større og økonomien bedre. Derfor spreder saltbilerne hyppigt på vejene i smukt og mildt vejr, når glat føre forventes at indtræffe inden for de kommende to til fire timer.
Ud over at opdatere i glatføreprogrammet sætter DMI glatførevarslinger i vejrudsigterne, så hele befolkningen bliver informeret om risikoen for glat føre. Varslet udsendes op til 18 timer før en væsentlig glatførerisiko.
Glatførevarslerne fra DMI sendes ud, når der er udbredt glatføre i en mindre del af landet, eller når der er risiko for pletvis glatte veje i en stor del af landet. I varslerne angives årsagen til glatførerisikoen, der både kan skyldes snefald/isslag/rim eller frysende vejbaner, samt i hvilke tidsrum risikoen for glatføre er til stede.
Glatføre de kommende nætter - følg med!
Natten til torsdag og fredag forventer meteorologerne, at temperaturen kommer ned mellem 0 og 5°C, stedvis måske endda let frost i to meters højde. I græshøjde bliver det koldere.
Det giver rim i græsset, men risikoen for udbredt rim på vejene er lille, da der endnu er lidt restvarme tilbage i jorden. Men på de mest udsatte steder, som for eksempel på Svingbroen i Næstved, er der risiko for rimdannelse på kørebanen. Derfor bør trafikanter skærpe opmærksomheden både før de tager hjemmefra og undervejs, hvis ubehagelige oplevelser med glat føre skal undgås helt.
Af Lone Seir Carstensen,
10. oktober 2012.
