Så meget regn kan vi få på et døgn i april

De seneste 24 timer er der kommet omkring 20 millimeter enkelte steder. Det føles vådt for et forårsdøgn, men i vejrhistorisk perspektiv er det ingenting.

Foråret er den nedbørfattigste årstid i Danmark. Det ved vi godt intuitivt. Regnfulde døgn som tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge er derfor relativt sjældne.

Ved enkelte meteorologiske stationer på Sjælland kom der omkring 20 millimeter i forbindelse med frontpassagen tirsdag og natten til onsdag. En del, eller hvad? For hvor meget regner det egentlig på det døgn og ved den station, hvor det regner mest i april? Det kan den meteorologiske parameter 'maksimal døgnnedbør' fortælle os.

Som grafikken nederst viser, så ligger den maksimale døgnnedbør i april hyppigt over 20 millimeter og i enkelte år over 40 millimeter med en rekord helt oppe på 66,5 millimeter i 1969.

Den største døgnnedbør i april er dog blot en dråbe i havet i forhold til den absolutte rekord. I det meteorologiske døgn der dækker den 8. og 9. juli 1931 faldt der ekstreme 168,9 millimeter ved Marstal på Ærø.

25. april 2012.

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle