Ved hjælp af DMI's oliespildsmodel var det muligt at udarbejde et tidspunkt, hvor vind- og strømforhold var på en sådan måde, at en eventuel olielæk fra skibet ville gøre mindst mulig skade.
Og heldigvis gik alt som det skulle. Da skibet blev trukket fri den 29. august, kunne alle ånde lettet op og konstatere, at der ikke var gået hul på tankene.
Det kunne være gået grueligt galt
Allerede kort efter skibet stødte på grund ca 12 sømil sydvest for Nuuk begyndte Center for Ocean og Is at køre simuleringer, der viste, hvor galt det kunne være gået.
"Og det kunne have været slemt," siger oceanograf Mads Hvid Ribergaard. "Var skibets tanke sprunget læk ved grundstødning, så var olien sandsynligvis fortsat ind i Godthåbsfjorden de fire efterfølgende dage og havde forurenet kyststrækningen."
"Vi kunne derfor bruge modellen til at vurdere, hvilke tidspunkter en eventuel olielæk ville gøre mindst mulig skade."