Råstofdirektoratet valgte derfor at tage kontakt til DMI's Center for Ocean og Is for at finde et optimalt tidspunkt til at trække skibet fri.
Ved hjælp af DMI's oliespildsmodel var det muligt at udarbejde et tidspunkt, hvor vind- og strømforhold var på en sådan måde, at en eventuel olielæk fra skibet ville gøre mindst mulig skade.
Og heldigvis gik alt som det skulle. Da skibet blev trukket fri den 29. august, kunne alle ånde lettet op og konstatere, at der ikke var gået hul på tankene.
Allerede kort efter skibet stødte på grund ca 12 sømil sydvest for Nuuk begyndte Center for Ocean og Is at køre simuleringer, der viste, hvor galt det kunne være gået.
"Og det kunne have været slemt," siger oceanograf Mads Hvid Ribergaard. "Var skibets tanke sprunget læk ved grundstødning, så var olien sandsynligvis fortsat ind i Godthåbsfjorden de fire efterfølgende dage og havde forurenet kyststrækningen."
"Vi kunne derfor bruge modellen til at vurdere, hvilke tidspunkter en eventuel olielæk ville gøre mindst mulig skade."
Siden sommeren 2011 har DMI haft et operationelt modelsystem til beregning af oliens drift og spredning ved et eventuelt oliespild i Nordatlanten. Modellen, der er etableret på foranledning af Råstofdirektoratet, kan lynhurtigt beregne spredning af et eventuelt olieudslip over 5 døgn frem i tiden, så der går mindre end 15 minutter fra et olieudslip er indrapporteret til en prognose foreligger hos kunden.
Til at drive oliespildsmodellen benytter DMI en koblet havis og havmodel med en horisontal opløsning på 10 kilometer, hvorved Godthåbfjorden ikke er inkluderet. DMI er dog i besiddelse af en højtopløselig model for Godthåbfjorden samt Fyllas Banke udenskærs, men den opsætning er indtil videre kun blevet benyttet i forskningsøjemed i tilknytning til Grønlands Klimacenter.
For yderligere information kontakt oceanograf Mads Hvid Ribergaard, mhri@dmi.dk
3. september 2012.
