Hvide drys til juleindkøbene
Efteråret 2012 slutter med kulde og enkelte snebyger, og julemåneden indledes med hvide drys fra oven. Vintersæsonen 2012/13 lægger køligt ud.
Julemåneden og den første vintermåned nærmer sig med hastige skridt. I 2012 bliver dette skift ikke kun markeret i kalenderen og butikkerne, men også i vejret med slud, sne og kulde i beherskede mængder.
Snebyger afslutter november 2012
De første hvide drys falder allerede torsdag den 29. november 2012, og den vejrtype holder måneden ud.
Et lavtryk har placeret sig sydøst og øst for Danmark og trækker luft ned over os fra nord og nordøst. I vintermånederne er det ensbetydende med kulde. Det skyldes, at luftmassen, der sendes ned over os, er dannet over det kolde kontinent øst for Finland.
På vejen ned til os passerer den kolde luftmasse over det endnu lune hav, og det kan give anledning til dannelsen af byger. Det kræver blot, at temperaturforskellen mellem den kolde luft og det lune hav er stor nok, at luften ikke er alt for tør fra sit ophav, samt at luften opholder sig længe nok over havet til, at fugten kan nå at fordampe op i luften. Det må altså ikke blæse for kraftigt.
Byger dannet over hav
Når en kold luftmasse bevæger sig hen over en varm overflade, bliver den instabil. De nederste lag af luften bliver varmet op fra den varme bund, og da varm luft er lettere end kold luft vil den lune bundluft begynde at stige til vejrs. Præcis som vi kender det fra en gryde med kogende vand, hvor varme luftbobler stiger fra bunden af gryden.
Samtidigt med, at de nederste lag af luft ved vandoverfladen bliver varmet op, fordamper fugt op i luften. Den lune og fugtige luft stiger til vejrs, mens den afkøles på turen opad. Da varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft, vil den opstigende varme og fugtige luft på et tidspunkt blive så kold, at den ikke længere kan indeholde sin fugt.
Ved dette kritiske punkt træder fugten ud af luften og bliver til synlige skyer. Den kritiske grænse ses ofte tydeligt på skyernes form, da bunden af skyerne ligger i samme højde og danner en helt vandret bund.
Den lune og fugtige luft fortsætter med at stige opad, mens den afkøles af den omgivende kolde luft. Stigningen ender først, når luftboblen er blevet afkølet så meget, at den har samme temperatur som omgivelserne. Fortsætter processen længe nok, vokser skyen sig så stor, at den ender med at blive til en byge. Når temperaturen er lav nok, som i disse dage, får vi slud- eller snebygger.
De regionale forskelle
Når kold luft som nu kommer fra nordøstlige retninger hen over en lun Østersø eller Kattegat, kan der altså dannes byger, der trækker ned over de nord- og østvendte kyster.
Hvor kraftige og levedygtige bygerne er afhængig af, hvor lang en rejse den kolde luft har hen over vand, hvor hurtigt den bevæger sig, samt hvor store temperaturkontrasterne er mellem vand og luft.
Nogen gange når byger kun til de yderste kystnære områder, andre gange er der kraft og saft nok i dem til, at de kommer et godt stykke ind over land, før de dør ud. Derfor vil der oftest i disse vejrsituationer være regionale forskelle på vejret.
Sne til alle første december
Den første dag i julemåneden skifter vejret karakter. Snebygerne skiftes ud med sne fra en front, og det giver sne og slud til alle.
"Vi kan få et par centimeter sne mange steder, men det bliver ikke liggende alle steder. Temperaturen ligger mellem en grads frost og fire varmegrader, så noget af sneen smelter. Vi kan ikke trække juleindkøbene hjem på kælke, men må nok indstille os på sjap," siger vagtchef Klaus Larsen fra DMI.
"Tirsdag får vi nye fronter op over landet, og det giver nye regionale forskelle i vejret. I de sydlige egne kommer der plusgrader og regn. I de nordlige egne kan kulden måske holde stand, og så falder nedbøren som sne. Nogle prognoser antyder, at det kunne gå hen og blive nok til den første snemand," slutter meteorologen af fra DMI.
29. november 2012.
