ForsideNyhederFølsomme områder i Østersøen beskyttes bedre mod forurening

Følsomme områder i Østersøen beskyttes bedre mod forurening

Omfattende beregninger og risikoanalyser på DMI's supercomputer.

To skibe kolliderer midt ude i den Finske Bugt. Olie fra skibenes tanke løber straks ud i havet, og vind og strøm fører olien ind mod kysten, som forurenes kort tid efter kollisionen. Det er et tænkt men realistisk eksempel på et uheld med store miljømæssige konsekvenser.

Spørgsmålet er så: Kunne kystforureningen være blevet mindre, hvis sejlruterne i bugten havde været anderledes? Hvad var konsekvensen blevet hvis skibene var kollideret på en anden position?

Sikrere sejlruter

I projektet BALTICWAY er et af formålene at finde de sikreste sejlruter i den Finske Bugt, når det gælder miljø. Risikoen for og omfanget af en olieforurening skal gøres mindst mulig. Men i projektet indgår også, at sejlruterne skal være økonomisk rentable ved at være 'hurtige' og brændstofbesparende.

Kort over optimale sejlruter

Optimale sejlruter ind til havnene Vyborg, Sankt Petersborg, Ust-Luga og Sillamäe i henholdsvis forårs-/efterårsmåneder og sommer-/vintermånederne. De viste ruter sikrer, at et eventuelt uheld med udslip af olie har den lavest mulige risiko for, at olien driver ind på kysten, og at beredskabet har størst chance for at nå at bekæmpe udslippet til søs.

Den ny viden, som projektet leverer, vil gavne miljøministerier, miljøagenturer i deres arbejde med miljøplanlægning. Også skibsfarten vil have fordele ved at sikre sejlruter kombineres med sejladsøkonomi.

Analysen af Finske Bugt i BALTICWAY er en demonstration af nye teknikker, som vil kunne anvendes på trafikerede farvande i Østersøen eller andre steder.

Vind og strøm flytter olien

Når olien er lækket til havet, føres den med vind og strøm bort fra lækagestedet. Afhængig af de aktuelle vind- og strømforhold forurener olien områder til søs og rammer typisk kysten inden for nogle timer eller dage.

Illustration af hvor lang tid det tager olie at ramme kysten

Antal dage det i gennemsnit tager for olie at nå kysten efter et udslip i Den Finske Bugt for henholdsvis sommer-/vintermånederne og efterår-/forårsmånederne. Et udslip i det mørkerøde område betyder, at olien først når ind på kysten fem til seks dage efter udslippet. Bemærk forskellene.

Hvor alvorlige konsekvenserne af en lækage bliver, afhænger af, hvor lækagen skete. Områder med store afstande til kysten og med strømme, som typisk er parallelle med kysten, er relativt sikre. Det skyldes, at den lækkede olie vil være længe om at nå ind til kysten og derfor være fortyndet, og en del af olien er desuden fordampet inden da. Hertil kommer, at den længere transportvej og transporttid for olien giver mere tid til en effektiv bekæmpelse af olieforureningen, inden olien overhovedet rammer kysten.

Beregninger med supercomputer

DMI deltager i BALTICWAY. Vores opgaver består blandt andet i at beregne for hele Den Finske Bugt, dels hvor stor risikoen er for, at en lækage et givet sted medfører olieforurening på kysten, og dels hvor lang tid, der vil gå, fra lækagen sker, til kysten rammes med olie. Beregningerne udføres på DMI's supercomputer i et fintmasket net. Resultaterne kan derefter omsættes til forslag til de i miljømæssig forstand bedste sejlruter gennem bugten.

Ikke kun kyster er følsomme for olieforurening. I det åbne farvande kan fiskebestande være truet. Sådanne områder kan også inddrages i beregningerne.

For yderligere information kontakt seniorforsker Jens Murawski, jmu@dmi.dk

14. maj 2012.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Status på den halve vinter 20/21: Mildt og mørkt

15. januar 2021 Vi er halvvejs gennem kalendervinteren, og dagene bliver langsomt længere. Dermed er det tid til at tage temperaturen på, hvordan vinteren 20/21 er kommet fra start. Et kig tilbage på de forgangne seks uger afslører, at vinteren både har været mild og mørk.

DMI-forsker: Usædvanlig hård sæson for ozonlaget

12. januar 2021. Ozonhullerne over Arktis og Antarktis har været store i 2020, og især ozonhullet over Antarktis har været usædvanligt langvarigt. Det sker på trods af en generel bedring i ozonlaget siden 2000. Vi har kigget nærmere på, hvordan det hænger sammen.

Sådan var vejret i 2020

5. januar 2021. 2020 blev det næstvarmeste år siden 1874 samt det syvendesolrigeste siden 1920, mens årets gennemsnitlige nedbør landede på det jævne. Der var flere varme- og hedebølger og mange skybrud i løbet af sommeren. Vintermånederne markerede sig ved det totale fravær af isdøgn, og laveste antal frostdøgn siden 1874. Der var generelt mange nedbørsdøgn, men laveste antal snedækkedøgn siden 1961. Det blev til fire blæsevejr på den danske Stormliste. Og nej... ingen hvid jul i 2020.