Dagslyset vinder en time
Mandag er dagen mere end en time længere end den var ved vintersolhverv lige før jul. Og for hver dag der går, får vi i øjeblikket omkring 3½ minut mere dagslys.
Vintersolhverv faldt denne gang den 22. december. Her var dagen blot ca. 7 timer og 1 minut lang i København.
Siden da er daglængden vokset - først langsomt; men nu er der efterhånden ved at ske noget. Mandag er Solen således over horisonten hele 3 minutter og 28 sekunder længere end den var søndag.
Ser vi på den samlede tilvækst af daglængden, så var dagen allerede søndag 59 minutter længere end ved vintersolhverv. Og i dag mandag har vi for alvor passeret den første time - og med god margen. I hovedstaden er det således ca. 1 time og 3 minutter længere lyst end det var den 22.
Mest om eftermiddagen
Et døgn har ikke præcis samme længde hele året. Det skyldes, at Jordens bane om Solen ikke er en cirkel, men en ellipse, hvorved banehastigheden varierer).
En interessant effekt af denne variation er, at væksten i daglængden primært finder sted sidst på dagen frem til starten af februar. Fra midten af februar til starten af maj finder den derimod primært sted først på dagen.
Som eksempel - lad os igen kigge på København...
- Den 22. december 2011 stod Solen op klokken ca. 8.37 og gik ned ca. 15.38.
- Den 23. januar 2012 stod Solen op klokken ca. 8.20 og går ned ca. 16.24.
Vi har altså mandag vundet omtrent 17 minutter ved solopgang og omtrent 46 minutter ved solnedgang.
En anden effekt af døgnlængdens variation er, at datoen for den tidligste solnedgang i Danmark ligger ca. en uge før vintersolhverv og den seneste solopgang ca. en uge efter. Samme fænomen kan iagttages omkring sommersolhverv.
Acceleration til jævndøgn
Den første time tog altså omkring en måned. Men frem mod jævndøgn den 20. marts, går det hurtigere og hurtigere.
| Forøgelse | +1 time | +2 timer | +3 timer | +4 timer | +5 timer | Forårsjævndøgn |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Dato | 23. januar | 7. februar | 21. februar | 5. marts | 18. marts | 20. marts |
| Reel dagslængde | 8.04.19 | 9.02.49 | 10.04.07 | 11.03.27 | 12.03.32 | 12.12.48 |
| Forøgelse | +6 timer | +7 timer | +8 timer | +9 timer | +10 timer | Sommersolhverv |
| Dato | 31. marts | 13. april | 27. april | 11. maj | 29. maj | 21. juni |
| Reel dagslængde | 13.03.38 | 14.03.00 | 15.04.57 | 16.02.14 | 17.01.25 | 17.32.01 |
En nærlæsning af tabellerne ovenfor afslører, at dagen sjovt nok er en del længere end 12 timer ved jævndøgn. Burde dag og nat ikke være lige lange netop der? Nej - og der er to elementer i forklaringen.
Det første er, at de 12 timer gælder centrum af solskiven. Og da de fleste af os regner solopgang og solnedgang fra solskivens øverste kant, så giver det nogle minutters ekstra dagslys. Det er dog ikke alle almanakker, der indregner denne effekt, men den er medtaget her i både tabeller og klokkeslæt i teksten.
Det andet element er den såkaldte horisontalrefraktion, der er afbøjning af sollyset i atmosfæren. Effekten afbøjer lyset mere end en halv grad i horisonten, hvor atmosfæren er tykkest set fra en betragters position. Dermed ser betragteren - på vore breddegrader og omkring jævndøgn - Solen ca. fire minutter tidligere morgenen, end den rent astronomisk står op og tilsvarende fire minutter senere om aftnen, end den rent faktiske går ned. Slår du op i en almanak, er horisontalrefraktionen næsten altid indregnet i Solens op- og nedgang.
Korrektion nord for København
Bor du nordligere end København, der er brugt som eksempel her, er forholdene en smule - men systematisk - anderledes:
- Daglængden vokser hurtigere end i København om foråret og aftager hurtigere om efteråret.
- Dagen er kortere end i København i vinterhalvåret (fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn).
- Dagen er længere end i København i sommerhalvåret (fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn).
- Den tidslige afstand mellem solhvervene og seneste/tidligste solnedgang og -opgang er kortere end i København.
Korrektion syd for København
Bor du sydligere end København, der er brugt som eksempel her, er forholdene en smule - men systematisk - anderledes:
- Daglængden vokser langsommere end i København om foråret og aftager langsommere om efteråret.
- Dagen er længere end i København i vinterhalvåret (fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn).
- Dagen er kortere end i København i sommerhalvåret (fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn).
- Den tidslige afstand mellem solhvervene og seneste/tidligste solnedgang og -opgang er længere end i København.
23. januar 2012.
