Danskernes ti bedste vejrspørgsmål 2010: De første fem

Næsten hver uge besvarer vi et interessant vejrrelateret spørgsmål i vores elektroniske nyhedsbrev. Vi har nu samlet de ti bedste fra det seneste år. I dag får du de første fem.

Uge 37 2010: regn i orkaner?

Jeg følger lidt med i de tropiske orkaner rundt omkring på kloden, og jeg har et spørgsmål om sådanne nogle størrelser. Hvor regner det egentlig mest i en tropisk orkan?

Tak for dit spørgsmål, som jo er meget relevant i denne tid.

Tropiske orkaner, hurricanes, tyfoner og cykloner er ideelt set opbygget omkring et synligt 'øje' i systemets laveste atmosfæriske tryk. Omkring øjet ligger øjemuren af massive regnskyer. Og det er her den kraftigste regn falder.

Omkring øjet og øjemuren af den tropiske orkan ligger en række mere eller mindre koncentriske regnbånd, hvorfra det også regner meget kraftigt, men intensiteten i regnbåndene falder med afstanden til øjet.

Til højre: Hovedelementerne i en tropisk cyklon. De kraftigste vinde findes i øjemuren og det laveste lufttryk i selve øjet. Regnbåndene og den kraftige nedbør strækker sig langt ud fra centrum af systemet. Grafik Geologisk Nyt/DMI delvist modificeret efter 'Gyldendals store bog om vejret'. Gyldendal, 1999.

Med venlig hilsen Bjarne Siewertsen.

Uge 41 2010: frost i georginerne?

I måler jo temperatur og dermed frost i 2 meters højde. En anden ting er frost ved jorden, hvor mine georginer står. Er der en tommelfingerregel, jeg kan bruge for at omsætte den meteorologiske frost til temperaturen i jordhøjde? Eller afhænger det så meget af mikroklimaet m.m., at det ikke lader sig gøre? Jeg mener, at jeg engang har hørt en meteorolog sige, at der er fare for nattefrost i jordhøjde, hvis temperaturen omkring midnat ligger på 4 grader eller mindre. Holder det?

Ja - den tommelfingerregel er god nok. Den bliver normalt påduttet bilister med henblik på, hvornår der er risiko for rimglatte veje, men den holder givetvis også for georginer. Det er altså rigtigt, at når meteorologerne truer med temperaturer ned omkring 3 til 4 plusgrader, så stiger risikoen for frost i jordhøjde markant.

Samtidig er temperatur et ret lokalt fænomen og du kan godt risikere at bo et sted, hvor det næsten konsekvent er lidt lunere eller lidt køligere end DMI's prognoser forudsiger. Vi måler lufttemperaturen i to meters højde, som du ved, men vi måler også konsekvent på lokaliteter der så vidt muligt ikke er påvirket af lokale forhold (har ekstremt mikroklima). Data fra stationer med ekstremt mikroklima kan nemlig ikke bruges i vores almindelige vejrmodeller, som er kalibreret til at beregne de mest udbredte temperaturer og ikke lokale ekstremer. Vi henter desuden data fra en række glatførestationer, som med fuldt overlæg står i 'lokale kuldehuller'. Ved glatførestationerne er lufttemperaturen i to meters højde ofte omkring 3 grader lavere på en kold nat end den er ved den koldeste 'almindelige' DMI-vejrstation.

Blomst

Dahlia eller georgine. Foto Jan Mehlich under Creative Commons Attribution ShareAlike 2.5

Når nu efterårets første frost truer, så kunne man forledes til at tro, at sæsonen kan forlænges med et drivhus, hvis ellers georginerne er i krukker og til at rykke. Men drivhuset er faktisk en dødsfælde. Det bliver nemlig endnu hurtigere koldt end din have. Det skyldes, at overfladen af drivhuset, som alle andre overflader, taber varme, men at der - i modsætning til jordoverfladen - ikke er et 'varmt lag' nedenunder til at holde temperaturen oppe.

Når drivhusets overflade bliver kold forplanter kulden sig ned i luften i drivhuset. Den kolde luft synker derefter ned i bunden af drivhuset, fordi kold luft er tungere end varm luft. Da drivhuset er lukket af, kan kulden ikke slippe væk og hele drivhuset bliver derfor efterhånden 'fyldt op' med kold luft. En faktor der er medvirkende til at 'holde på kulden' er, at der ingen omrøring er i det lukkede drivhus, hvor der udendørs altid er en smule luftbevægelse.

Til gengæld ved jeg fra pålidelig kilde, at haveejere med frostfølsomme planter smider f.eks. et gammelt lagen over særligt følsomme planter på denne årstid, for at 'fange' jordvarmen omkring planten og forhindre kraftig udstråling og dermed afkøling i lange, skyfrie nætter. Denne teknik mister dog sin effektivitet efterhånden som jorden langsomt køler af på vej mod vinter. Men med georginer gælder det jo bare om liiiige at få de sidste blomster med i efteråret og så fungerer teknikken fint.

Med venlig hilsen Niels Hansen og Lone Seir Carstensen.

Uge 45 2010: temperaturen i Arktis?

Grafer over daglige gennemsnitstemperaturer i Arktis på DMI's hjemmeside viser, at sommertemperaturen de seneste fem til ti år har været lavere end referenceperioden (1958-2002). Hvordan hænger det sammen med alle de varmerekorder, der i samme periode er registreret i samme område?

DMI har grafer liggende, som viser hvor meget temperaturen i det arktiske område afviger fra perioden 1958 til 2002 over et helt år. Figuren herunder viser temperaturkurven (røde kurve) for 2009 i forhold til nævnte referenceperiode (grøn kurve).

Gennemsnitstemperaturer på daglig basis

Daglig gennemsnitstemperatur nord for 80 grader nordlig bredde. Temperaturen er angivet fra første dag i året til sidste dag i år 2009 (rød kurve). Referenceperioden fra 1958-2002 (grøn kurve). Grafik: DMI.

Det fremgår på figuren, at temperaturen om sommeren er en anelse lavere end perioden 1958-2002. Sommertemperaturen sniger sig lige op over frysepunktet, men ikke meget, og det er der en helt naturlig forklaring på. Temperaturgrafen dækker hele området nord for 80 grader nordlig bredde, som stort set er dækket af is hele året rundt. Havisen holder lufttemperaturen umiddelbart over isen nede. Det betyder for det første, at den ikke kommer meget over frysepunktet og for det andet, at der ikke kan spores de store udsving.

Hvis man vil undersøge temperaturudviklingen på de nordlige breddegrader, må man nødvendigvis tage udgangspunkt i et helt år. På figuren fremgår det, at vintertemperaturen ligger markant højere end normalt, og i perioder er temperaturen mere end 10 grader højere. Temperaturudsvinget om vinteren er således markant højere end udsvinget om sommeren. Faktisk er temperaturfaldet om sommeren så lille sammenlignet med vinterstigningen, at det kan negligeres.

Den høje vintertemperatur har imidlertid stor indflydelse på havisens tilstand. Så længe temperaturen er under frysepunktet vil isens volumen vokse, og jo koldere desto hurtigere. Men med de rekordhøje vintertemperaturer foregår opbygningen af havisen langsommere, og det betyder, at opbygningen om vinteren ikke er tilstrækkelig til at udligne afsmeltningen om sommeren. Det betyder i sidste ende, at havisens volumen bliver mindre og mindre år efter år.

De stort set uændrede sommertemperaturer samt de relativt høje vintertemperaturer tager således pusten fra Nordpolens havis. Man forventer som følge af den globale opvarmning, at se kommerciel skibstrafik gennem det arktiske ocean om sommeren om få årtier.

Med venlig hilsen Geofysiker Martin Olesen.

Regn på festival.

Regn på festival. Foto Claus Kern-Hansen

Uge 46 2010: radarbilleder?

I dag (14. november) klokken 9.30 viste radarbilledet nedbør over København, mens de fire stationer på udsigten for Kbh+Nordsjælland ikke gjorde det. Hvordan kan det være?

Jeg er helt enig med dig i, at der er et formidlingsproblem i det, du har observeret. Der er dog en naturlig forklaring.

Målerne ser nedbør, som decideret rammer jorden og løber ned i målerne. Radaren derimod ser dråber i luften.

Særligt når nedbøren er forholdsvis små dråber, kan den forblive suspenderet i luften meget længe. Og særligt først i et regnvejr, kan luften nær jordoverfladen være tør nok til, at selv dråber som når derned, simpelthen fordamper, før de kommer helt ned til målerne.

Og som om ovenstående ikke kan give fortolkningsproblemer nok, så kan den omvendte situation faktisk også forekomme. Altså at der reelt falder nedbør ved jordoverfladen, men at du ikke kan se det på radaren.

Radarerne 'kigger' nemlig lidt op i luften (fra 0,5 til 15° fra vandret for at se hen over det højeste punkt i landskabet). Det betyder, at regn fra meget lavtliggende skyer ikke registreres, før de når forholdsvis tæt på radaren.

Med det sagt, så er ingen af ovenstående situationer meget hyppige og normalt regner det der, hvor radaren siger, det regner.

Med venlig hilsen Niels Hansen.

Uge 48 2010: Snerivning?

Smelter nyfalden sne (snekrystaller og is-overflader) hurtigere, hvis den løv-rives?

Sne forsvinder ikke bare pga. indstråling, men i væsentlig grad ved smeltning eller fordampning, afhængigt af luftens egenskaber. I begge tilfælde vil en ru overflade forøge kontakten og dermed fremme processen. Strålingens påvirkning er et kapitel for sig. Det er især den kortbølgede del af spektret (sollyset, direkte eller diffust), der betyder noget.

Nyfalden sne reflekterer op til 90 % af den ind faldende energi. Det kalder vi sneens albedo. Derfor er der sne på toppen af Kilimanjaro. De resterende 10 % går til at opvarme sneen. En snemand bliver altså lidt varmere på solsiden, men mister til gengæld varme på skyggesiden ved langbølget udstråling til verdensrummet.

Helt anderledes forholder det sig med mørke genstande, som har en lav albedo og opvarmes stærkt af solen. Da sollyset trænger et stykke ned i sneen, kan det derfor eventuelt opvarme fx en erantis i marts måned, så vi ser den smelte sig vej op gennem sneen. Solhøjden betyder meget. Kattepoter på en snedækket græsplæne laver i januar blot fordybninger, men i marts forkorter de sollysets vej ned til græsset og vokser til 'bjørnespor' - altså et resultat af en ujævn overflade. Folketroen fortæller, at ændringen sker den 22. februar, som var dagen, hvor Sankt Peter kastede den varme sten i vandet.

Gammel og snavset sne reflekterer en mindre del af lyset og smelter derfor lettere i solen. En effektiv måde at fremme smelteprocessen på er derfor at strø lidt jord eller sand ud over sneen. Men giv lige Sankt Peter en chance først. Og tænk på, at sneen beskytter både dyr og planter mod lave temperaturer i den mørke tid. 

Med venlig hilsen pensioneret meteorolog og selvbestaltet snemand, Leif Rasmussen.

12. juli 2011

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram