Danmark pisket af polarfronten

Vejrudsigternes regnsymboler arbejder hårdt her i juli. De er i hvert tilfælde i brug hele tiden her, hvor juli 2011 er ved at finde sin afslutning. Næsten alle lavtryk stammede oprindeligt fra Nordatlanten og gav regn, men de kom ind til os fra næsten alle verdenshjørner.

Polarfrontens placering 1-26 juli 2011

Polarfrontens placering fra 1. til 26. juli 2011 repræsenteret ved vindhastighederne i den såkaldte 300 hPa-højde. Vindhastigerne stiger fra blå til grøn, gul og til sidst rød. Grafikken viser placeringen af den jetstrøm, som er en del af polarfronten. Danmark er placeret centralt i billedet. Grafik i 12-timers intervaller fra DMI's vejrmodel HIRLAM af Claus Petersen.

Juli 2011 har været præget af lavtryk, skyer og regn, kun afbrudt af små svage højtryksrygge, der gav os korte pusterum. Det stabile højtryksvejr med flere dage i træk med høj sol og strandvejr er udeblevet.

En del af forklaringen finder vi i polarfrontens omskiftelige vejr, som slyngede det ene regnvejr efter det andet ind over landet i stedet for at trække mod nord og lade det lunere sydeuropæiske sommervejr få magt. Polarfronten adskiller de nordlige, kølige luftmasser fra de sydligere, varmere luftmasser, som mange rejser sydpå for at opsøge. Som regel trækker polarfronten nordpå, når det er dansk højsommer, så vi får lov at smage sydens varme. I zonen mellem de to vejrregimer - polarfronten - finder vi ofte blæst og regn.

Kigger vi på månedens analyserede vejrkort, får vi et overblik over, hvordan tryksystemerne fordelte vejret i Europa. Over det østligste Europa blokerede forskellige vejrsystemer, mens det ene lavtryk efter det andet passerede ind over os fra Nordatlanten.

Store tryksystemer

Lavtrykkene bevægede sig mod sydøst tæt forbi Island, ned over de Britiske Øer og videre ind over den mellemste del af det europæiske kontinent. Der blev lavtrykkene bremset af de blokerende vejrsystemer over det østligste Europa. Nogle af dem var svage, før de kom så langt, mens andre lå næsten stille i flere dage, mens de blev fyldt langsomt op.

På vejen ned over Atlanten og Nordsøen fordamper fugt op i vejrsystemet fra havet samtidigt med, at de trækker varm luft op foran af lavtrykscenteret fra Syd- og Østeuropa og kold luft ned fra Nordatlanten på bagsiden af lavtrykscenteret. I mødet mellem de to luftmasser dannes fronterne, og resultatet bliver skyer og regn.  

Kompasset rundt

Enkelte af lavtrykkene passerede tæt forbi Danmark eller lige nord om os, og det gav regn fra syd og sydvest. Andre lavtryk passerede lige syd om landet, for senere at komme op til os fra sydøst, fordi de ikke kunne komme længere østpå. Enkelte af disse lavtryk trak varmen hele vejen op over den skandinaviske halvø og ned over Danmark fra nord og nordøst. Disse lavtryk gav både regn fra syd, sydøst og nordøst.

bil gennem vand

Resultatet af et af juli måneds regnvejr i Klampenborg. Foto Paul Christiansen.

Endelig bevægede et par lavtryk sig fra det østlige Middelhav og op over Centraleuropa. Disse lavtryk giver ofte meget nedbør, fordi de indeholder masser af varme og fugt. I denne måned har vi to gange fået forlænget et ellers vestfra kommende lavtryks levetid over os med et par dage, fordi lavtryk af denne type kom op sydfra og gav ny energi til et ellers døende lavtryk.

Det meste af den regn, vi har fået i juli 2011, kommer fra fronter:

  • Varmfronter, der har givet gråvejrsdage med regn,
  • koldfronter med kraftige byger på forsiden, efterfulgt af mere almindeligt regnvejr, og endeligt
  • okklusioner, der ved korte passager giver en del regn på kort tid, og ved stilstand over landet (mens lavtrykkene fyldes op), der giver lange perioder med overskyet vejr og regn af og til i skiftende intensitet.

Normalt forbinder vi store mængder sommerregn med tordenbyger, der dannes lokalt på stille, varme sommerdage. Den slags regn har vi slet ikke set i juli 2011. Den smule torden, vi har haft, har været dannet af varme luftmasser over den sydøstlige del af Europa, der er drevet ind over Danmark.

Vi må konkludere, at polarfronten i juli 2011 har ligget så sydligt, at den har slynget sig omkring os hele måneden, en del af tiden sågar syd for os. Det har givet os en måned med ustadigt vejr og nogen regn. Hvis situationen skal ændres væsentligt, skal polarfronten sendes længere nordover.

Globale luftcirkulation

En meget simplificeret model af den globale luftcirkulation. Over Ækvator stiger den varme luft op, indtil den når tropospausen, hvorfra luften bevæger sig mod polerne. Corioliskraften tvinger denne luftstrømning mod højre på den nordlige halvkugle (og mod venstre på den sydlige), hvilket giver vestenvinde i højden. På vej mod polerne afkøles luften ved udstråling, bliver tungere og synker ned mod jordoverfladen omkring 30°N og S. På vej ned mod Jorden opvarmes luften igen som følge af kompression. I jordniveau opstår et højtryk og luften føres væk, delvist tilbage mod Ækvator og delvist mod nord. Den milde luft møder polarluften langs polarfronten omkring 60°N og S. Den tunge polarluft presser atter den varme luft op mod tropospausen.

27. juli 2011

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram