25 år med fælles vejrsatellitter

Torsdag fejrer EUMETSAT, at de nu i 25 år har bestyret de europæiske vejrsatellitter. Fredag skifter organisationen så ud på generaldirektørposten - et skifte der får stor betydning for DMI...

Torsdag fejrer EUMETSAT sin 25 års fødselsdag. EUMETSAT er organisationen bag Europas fælles vejrsatellitter, der hver dag leverer masser af data til meteorologerne og deres vejrmodeller samt f.eks. satellitbilleder til tv.

EUMETSAT så dagens lys i 1986 da 16 nationer ratificerede en fælles traktat. Siden da er yderligere ti lande trådt ind i samarbejdet om vejrsatellitterne og flere er på vej.

Stor familie

I dag opererer EUMETSAT hele fem satellitter fra hovedkvarteret i Darmstadt, Tyskland. De tre geostationære Meteosat-7, 8 og 9, polarbanesatellitten MetOp-A og havtopografimissionen Jason-2. De satellitbilleder du normalt ser i vejrudsigten på tv stammer fra Meteosat-9, som er Europas primære operationelle vejrsatellit. 'Geostationær' betyder at satellitten altid befinder sig over det samme punkt på Jorden - noget der kun kan lade sig gøre hvis den placeres over ækvator i ca. 35.800 kilometers højde.

Meteosat-8 og 9 hænger derfor højt over Guineabugten nær Greenwich medianen. Derfra kan de overskue Europa og sende en lind strøm af informationer tilbage til Jorden. Meteosat-7 befinder sig over det Indiske Ocean, mens MetOp-A og Jason-2 ligger i lavere baner som betyder at de hver dag henter data fra hele kloden.

Satellitbillede af Danmark

Flot udsyn til Danmark fra polarbanesatellitten Metop-A den 28. marts 2007. Foto EUMETSAT

Det begyndte i '77

Længe inden EUMETSAT så dagens lys, var den første europæiske vejrsatellit imidlertid på plads. Meteosat-1, som satellitten hed, blev nemlig sendt op af ESA, det europæiske rumagentur, allerede i 1977.

Brugen af satellitbilleder blev årsag til en mindre revolution i den operationelle meteorologi. Fra de første Meteosat-billeder med halvtimes-opløsning tikkede ind på fotofaxen hos DMI's meteorologer den 9. december 1977, fik de mulighed for at se hvad der rent faktisk var under opsejling i det nordvestlige Atlanterhav - arnestedet for størstedelen af Danmarks vejr.

Meteosat-1 holdt dog kun to år. Og først i 1981 var Meteosat-2 klar. Imens blev der arbejdet hårdt i kulissen for at skabe en dedikeret organisation til at varetage det vigtige vejrsatellitarbejde for Europa. Det projekt bar altså frugt i 1986, hvor EUMETSAT så dagens lys.

Model af Meteosat-8/9

Model af Meteosat-8/9 foran EUMETSAT's hovedkvarter i Darmstadt, Tyskland. Foto fra Wikipedia.

Observation uden afbrydelser

Siden da er det blevet til yderligere syv geostationære Meteosat-satellitter. Dertil kommer satellitter under Jason- og MetOp-projekterne. Meteosat-1 til 7 bliver betragtet som Europas 1. generation af vejrsatellitter, mens Meteosat 8 og 9 samt de to næste, Meteosat-10 (2012) og 11 (2014), er den 2. generation, med meget store forbedringer og i alt 20 gange flere data til meteorologerne.

Satellitobservationer, computerbaserede vejrmodeller og godt meteorologisk håndværk er i dag centralt for kvaliteten af de daglige vejrudsigter. Skulle Europas geostationære operationelle vejrsatellit gå i sort ville det øjeblikkeligt medføre en forringelse af meteorologernes muligheder for at fastholde præcisionen i deres forudsigelser. For de fleste ville det muligvis kun opleves som et mindre irritationsmoment; men for vejrfølsomme erhverv som luftfart, landbrug og fiskeri kunne det blive endog meget alvorligt.

Lars Prahm

EUMETSAT's danske generaldirektør Lars Prahm. Lars fratræder fredag den 29. juli efter syv år på posten, for at vende tilbage til sin tidligere stilling som direktør for DMI.

For at undgå en sådan situation har man siden Meteosat-4 blev opsendt i 1989, arbejdet med et backup-system. Det tilstræbes så vidt muligt altid at have én operationel satellit, én reservesatellit der allerede er i omløb og én satellit på lager der kan opsendes som ny reserve i løbet af få måneder.

Hurra for EUMETSAT

Fejringen af EUMETSAT's 25-års jubilæum falder sammen med et generaldirektørskifte i organisationen. Fredag den 29. juli fratræder danske Lars Prahm efter syv år på posten og overlader tøjlerne til franske Alain Ratier. Lars er dog kun ledig weekenden over. Mandag vender han tilbage til sin gamle stilling som direktør for DMI.

I et interview for nylig blev Lars Prahm spurgt, hvad han anså som sin største succes under tiden i EUMETSAT, og han var ikke i tvivl: vedtagelsen og finansieringen af 3. generation af geostationære vejrsatellitter. MTG-projektet er det mest avancerede af sin slags og den første satellit forventes operationel omkring 2018.

Har du fået lyst til at vide mere om EUMETSAT, så har organisationen i anledning af jubilæet udgivet en fantastisk flot bog med historien om de første 25 år. 

For flere oplysninger kontakt Peter Stauning på pst@dmi.dk.

28. juli 2011.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram