Lysende tordenskyer over Sverige og Kattegat

I løbet af aftnen og natten oplevede Nordsjælland et spektakulært lysshow i horisonten. Årsagen var kraftige natbyger med heftig lynaktivitet.

Tordenskyen set fra Tuborg Havn

Tordensky over Kattegat oplyst indefra af lyn og set fra Tuborg Havn natten til den 8. juli 2009. Toppen af skyen ligger helt oppe ved den grænse i atmosfæren, der hedder tropopausen, som lige nu ligger i ca. ni kilometers højde over Danmark. Tropopausen er grænsen mellem troposfæren og stratosfæren, hvor temperaturen skifter fra at falde med højden til at stige med højden. Dermed afbrydes den varme, fugtige lufts videre opstigning og skytoppen flader ud til den karakteristiske ambolt. Foto Jacob la Cour.

Det ustadige vejr, vi har over os i disse dage, giver anledning til tordenbyger. Tirsdag aften og natten til onsdag så flere borgere i det nordsjællandske nogle meget markante tordenceller over Kattegat og Sverige.

Tordencellerne blev meget synlige som mørke skygger mod den lyse nattehimmel, og udladningerne fra både sky-til-sky og sky-til-jord lyn, fik momentvis skyerne til at fremstå som oplyste indefra. Et meget imponerende syn, melder de som så det.

De aktive tordenceller havde tydelige ambolte og flere af dem også en bule på toppen. Disse to karakteristika afslører stor energi i tordencellen.

Inde i en cumulonimbus, som tordenskyen hedder, er der turbulente vinde - både opdriftsvinde og faldvinde.

Ambolten dannes, fordi den opadstigende luft rammer tropopausen, og derefter bliver presset ud til siderne. Hvis de opadgående vinde er kraftige nok, kan der opstå en bule på toppen af skyen (kaldet en 'overshooting top'), fordi luften ikke lader sig bremse bare fordi den møder tropopausen, men fortsætter et lille stykke op i stratosfæren. Forholdene over Danmark er særlig gunstige for 'overshooting top' netop nu, fordi tropopausen over Danmark ligger helt nede i ni kilometers højde og ikke oppe i 12 kilometer, som det ellers er normalt for årstiden.

Trods det imponerende syn beretter flere, at det ikke var muligt at høre tordenskraldene, der må være fulgt med lynene. Det skyldes, at tordencellerne stod for langt væk, så lyden aldrig nåede frem. Når vi ikke kan se lynet direkte og ej heller høre det, kalder vi det 'kornmod'. Normalt ses kornmod senere på sommeren og som et diffust lys fjernt i horisonten eller langt oppe på himlen.

Nenbørsradaren kl. 00

Radarbillede fra 00:00 natten til onsdag. Det er bygen i Kattegat omkranset med grønt som var ophav til lysshowet ved midnat.

Nenbørsradaren kl. 22:30

Tidligere på aftnen opførte en anden byge over Skåne en tilsvarende forestilling. Dog var det endnu ikke rigtigt mørkt, så effekten var ikke helt så imponerende.

Lysende byge tidligere på aftenen

Fra ca. 22:30 og omkring en time frem opførte en byge over Øresund og Skåne en tilsvarende forestilling. Dog var det endnu ikke rigtigt mørkt, så effekten var ikke helt så imponerende. Samtidig var bygen noget tættere på end den i Kattegat, så hele skyen blev først synlig da lynaktiviteten ebbede ud. Foto fra Klampenborg udover Øresund mod Landskrona Lene Riggelsen.

Tordenskyen set fra Allerød

Kattegatskyen fra Allerød. Foto Victoria Bodin Kafunek.

Tordenskyen set fra Tuborg Havn

Kattegatskyen fra Tuborg Havn igen. Foto Jacob la Cour.

Tordenskyen set fra Meløse

Kattegatskyen fra Meløse. Foto Peter Jørgensen.

Tordenskyen set fra Sluseholmen

Kattegatskyen i et stille øjeblik set fra Sluseholmen. Foto Stephen Odgaard.

 
Tordenskyen set fra Hillerød

Kattegatbygen fra Hillerød med Frederiksborg Slot i forgrunden. Foto Anette Pagh Rosenthal.

Tordenskyen set fra Østerbro

Kattegatbygen fra Østerbro. Foto Jeppe Kristensen.

8. juli 2009.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram