Solen, Månen og Jorden - en tegneserie

Solen og Månen påvirker Jorden og livet på Jorden på mange måder. Vi har samlet de mest spændende.

Det store billede

Jorden bevæger i et kredsløb omkring Solen. Kredsløbet, der beskriver en ellipse med Solen i det ene brændpunkt, varer for tiden 365,25 dage.

Figur af Jordens bane i forhold til sæson

Sammenhængen mellem Jordens bane om Solen, jordaksens hældning og årstiderne. Klik på billedet for stor version

Jordens ellipsebane og hældende akse betyder, at Solens tilsyneladende gang over himlen varierer i løbet af året.

Figur af Solens højde på himlen

Solens højde på himlen varierer med årstiderne og dermed varierer det maksimale antal lyse timer og meteorologiske solskinstimer. Om sommeren er Solen således både højere på himlen og længere tid over horisonten. Klik på grafikken for stor version

Jordens bane omkring Solen varierer fra at være næsten cirkulær til svagt elliptisk (fladtrykt). Det tager ca. 100.000 år at gennemløbe en cyklus fra en rund bane til den mest fladtrykte bane og tilbage igen.

Grafik af Jordens bane omkring Solen

Klik på grafikken for stor version.

Jorden er for tiden tættest på Solen i den nordlige halvkugles vinterhalvår og længst fra Solen i den nordlige halvkugles sommerhalvår.

Udover kredsløbet om Solen, så roterer Jorden også om sig selv med en periode på et døgn. Den akse, som Jorden roterer omkring, hælder 23,44° i forhold til, hvis den stod vinkelret på kredsløbsbanen omkring Solen. Vinklen ændrer sig fra 21,39° til 24,36° og tilbage igen over en periode på 41.000 år.

Det er jordaksens vinkel, der bestemmer, hvor stor forskel, der er på sommer og vinter. Hvis jordaksens hældning var 0°, så ville vi kun have en årstid og den ville vare hele året.

Jordens omdrejningsakse

Jordens aksehældning varierer med en periode på 41.000 år. Klik på grafikken for stor version.

Sidst har vi jordaksens retning, som for tiden peger så den nordlige halvkugle vender ind mod Solen i sommerhalvåret og væk fra Solen i vinterhalvåret. Også retningen varierer over tid. I løbet af 21.700 år svinger aksen rundt i en bevægelse, som nærmest beskriver en kegle.

Forskellige grafikker

Retningen af jordaksens hældning ændrer sig med en periode på 21.700 år. Klik på grafikken for stor version.

Lidt tættere på - månen spiller med

Rykker vi et trin tættere på, så er det samspillet mellem Jorden og Månen og det daglige tidevand, der påkalder sig opmærksomhed, selvom også Solen er med på sidelinjen.

Det er Månen og til dels Solens tiltrækningskraft, der forårsager Jordens tidevand ved at ’trække’ Jorden vandmasse til sig. Størst er påvirkningen, når både Månen og Solen trækker samme vej - altså ligger på linje. Når nymånen eller fuldmånen således ligger på linje, så opstår der springflod, hvor forskellen mellem flod og ebbe er størst.

Grafik over tidevandets samspil

Tidevandet er et samspil mellem Jorden, Månen og Solen. Størst er tidevandet (springflod), når Solen og Månens tiltrækning ligger på linje.

Når Månen og Solen 'trækker' hver sin vej ved den tiltagende og den aftagende måne, så er forskellen mellem flod og ebbe mindre og der tale om nipflod.

Og så det smukke

Solen, Månen og Jorden spiller også sammen i andre scenarier, som er langt mere sjældne - men også mere spektakulære. Vi taler selvfølgelig om sol- og måneformørkelser.

Måneformørkelse

Mekanikken i en total måneformørkelse. Totale måneformørkelser finder kun sted ved fuldmåne, når Jorden blokerer for det sollys, som Månen normalt reflekterer. Lidt af sollyset afbøjer dog i Jordens atmosfære og rammer Månen, der får et kobberagtigt skær. Tegningen er ikke målfast. Klik på grafikken for stor version.

Solformørkelse

En solformørkelse opstår, når Månen passerer mellem Jorden og Solen og derved helt eller delvist blokerer for Jordens udsyn til Solen. Det kan kun ske ved nymåne, hvor Solen og månen ligger på række, set fra Jorden. Den totale solformørkelse udgør kun en meget smal stribe.Tegningen er ikke målfast. Klik på grafikken for stor version.

Det er tilladt at bruge grafikkerne i store versioner i undervisningsøjemed, sålænge de anvendes ubeskåret. 

20. februar 2008

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle