Vejrobservationer før og nu

I vores vejrarkiv findes opgørelser over nedbørtal, solskinstimer mv., opgjort på månedsbasis for udvalgte steder i Danmark, Grønland og Færøerne tilbage i tiden.

Under Måned/sæson/år findes beskrivelser af vejret for hver måned, sæson og år tilbage i tiden.
 

På vores hjemmeside findes detaljerede vejrobservationer for Danmark, Grønland og Færøerne for de sidste 24 timer. Rekvirering af vejrdata, der er ældre end 24 timer, er pålagt brugerbetaling og skal bestilles ved skriftlig henvendelse via vores kontakt-formularer.

Det meste af den nedbør, der rammer jordoverfladen, fordamper direkte fra overfladen eller via planter og træer. En del løber også via vandløb og kloaker. Den resterende lille del af nedbørsmængden siver ned i jorden og bliver til grundvand. Så jo mere nedbør, des mere grundvand.

Når jorden er sandet, optager den nedbørsmængden hurtigere end i leret jord. I særligt den vestlige del af Jylland er jorden meget sandet, og der falder også meget nedbør. Det betyder, at der kan dannes op til 500 mm grundvand om året, mens der på Sjælland kun dannes op til 200 mm grundvand om året. Her er mindre nedbør og jorden er mere leret.

I stationsoversigterne for Danmark, Grønland og Færøerne findes der oplysninger om vejrstationernes geografiske placering samt information om hvilke vejrparametre, der observeres, og hvor længe stationerne har været i drift.

Derudover findes der en stationsoversigt for Danmark alene, som er opdateret i 2013.

Forårsjævndøgn falder som regel omkring 20. marts, mens efterårsjævndøgnet falder omkring 22-23. september. Sommersolhverv falder gerne omkring 21. juni og vintersolhverv den 21-22. december.

De næste år ser det således ud.

Se flere årstal.

Vintersolhverv

Ved vintersolhverv står Solen, set fra den nordlige halvkugle, lavest på himlen. Sagt på en anden måde, så har den nået sit sydligste punkt på ekliptika – Solens årlige bane på himmelkuglen. Udtrykt på en tredje måde peger jordaksens nordlige halvdel nu bort fra Solen.

Solhverv og jævndøgn

Solhvervs- og jævndøgnspunkterne defineres af Solens position det pågældende tidspunkt og fungerer som en slags årstidmarkører. Der sker en ca. 6 timers forskydning af de fire årstidsmarkører for hvert år, og for at det ikke skal gå galt, må man indføre en skuddag hvert 4. år. En skuddag gør, at solhvervs- og jævndøgnstidspunkterne falder en dag tidligere (ifølge kalenderen), end de egentlig ville gøre.

Skudår

Hvis så bare den årlige forskydning havde været præcis 6 timer kunne dette system havde fungeret helt perfekt. Men sådan er det ikke, og derfor må man indføre undtagelsen fra reglen om skudår hvert 4. år, således at 4 skal gå op i årstallet, hvis det er et århundredskifte. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 2000 var således et skudår, ikke år 1900. Selv da fungerer det stadig ikke perfekt.

Den temperatur, vi tilsyneladende oplever som funktion af den faktiske lufttemperatur og vindhastighed, kaldes kuldeindeks eller chill-faktor.

Når det er varmt og fugtigt, findes en tilsvarende sammenhæng som kaldes hedeindeks. Ved hjælp af vejrlommeregneren kan disse indeks beregnes.