En kubikmeter luft kan ved 20 °C indeholde 17 gram vanddamp, ved 0 °C kun fem gram og ved -20 °C ikke mere end ét gram.
For hele atmosfæren svarer det ved 0 °C til cirka 10 millimeter vand, som efter en tommelfingerregel giver cirka 10 centimeter sne. Meget mere nedbør er mulig, når temperaturerne er højere - men så selvfølgelig ikke som sne.
Vanddamp kan dog også transporteres med vinden fra andre steder. På den måde er meget større snemængder mulige. Det gælder dog ikke over en region så stor som Europa, simpelthen fordi der ikke kan skaffes vanddamp nok.
Lokalt er fem meter sne dog mulig. I februar 1999, det tyvende århundredes sne- og lavinerigeste måned, blev der visse steder i Schweiz observeret sne i de mængder. Det var dog i løbet af en måned - ikke dage, som i filmen.
Det tykkeste observerede snedække i Mellemeuropa er 8,30 meter målt i 1943 på det tyske bjerg Zugspitze.