Stormflodsvarsling

Stormflodsvarsling går i al sin enkelhed ud på at advare om forhøjet vandstand som følge af en storm i god tid inden vandstanden når et kritisk niveau. Hvad det kritiske niveau er, varierer fra sted til sted.

Stormflodsvarslet udsendes i så tilpas god tid, at det praktiske beredskab kan sættes i værk, ofte under voldsomme vejrforhold. Selvom vejrudsigten kan indeholde risiko for storm allerede en lille uges tid i forvejen, udsendes stormflodsvarslet som regel først så sent, at prognosen kan anses for at være sikker.

I dag (2017) varsler DMI for forhøjet vandstand i danske farvande op til 36 timer inden kritisk vandstand overskrides. På det tidspunkt er man som regel ret sikker på, hvordan stormen vil udvikle sig, hvilken bane, lavtrykket vil tage, og hvor og hvornår vinden vil blive kraftigst.

I områder, der bliver ramt af tropiske orkaner, og hvor situationen kan udvikle sig livstruende, vil man anvende længere varslingstid, og affinde sig med den usikkerhed, der ligger i et længere varsel.

Graf over vandstand

Stormflodsvarsling omfatter: a) tidspunktet (t1) hvor kritisk vandstand bliver overskredet, b) maksimalvandstanden samt tidspunktet hvor dette indtræder og vandstanden dermed begynder at falde igen, og c) tidspunktet (t2) hvor vandstanden igen falder under kritisk niveau (afvarsling).

Den danske varsling tager udgangspunkt i et kritisk niveau for hver havn eller lokalitet.

Det kritiske niveau kan være fastlagt ud fra lokalkendskab til koten (højden for et bestemt terrænpunkt) for bygninger, infrastruktur, havnekaj - eller blot være det niveau, hvor de lokale myndigheder eller beredskab har besluttet, at man godt vil advares om.

Den vagthavende meteorolog udsender i god tid varsel om, hvornår kritisk vandstand forventes nået, samt hvornår og i hvilket niveau vandstanden forventes at toppe. Endelig afvarsles der, når vandstanden igen falder til under det kritiske niveau - og forventes at forblive under indtil videre.

Den første operative stormflodsvarsling for Nordsøen blev oprettet i Holland efter en meget voldsom stormflod i 1953, som resulterede i flere brud på de efter krigen dårligt vedligeholdte diger. I Vesttyskland har man varslet stormflod siden et lignende digebrud i Hamborg i 1962. Den første hændelse krævede op mod 2000 dødsofre i Holland og i London, og ved den anden druknede 350 mennesker i Hamborg.

Efter kostbare oversvømmelser langs Vadehavskysten i 1976 og 1981, som ikke kostede menneskeliv, men dog (i 1976) førte til evakuering af ca. 20.000 mennesker fra Tøndermarsken, begyndte man i Danmark at varsle stormflod ved brug af lignende metoder.

Den danske stormflodsvarsling er og har altid været DMIs ansvar.

I DMIs varsling kombineres den beregnede og den målte vandstand, og man holder til stadighed stormflodmodellens resultat op mod, hvad der rent faktisk er observeret.

Prognosen opdateres for de enkelte havne hvert 10. minut, hver gang en ny måling løber ind. I en varslingssituation, dvs. når et højvande er nært forestående, udsender DMI nye varsler hver time.

Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 3. juli 2018