Sådan påvirker vind, vand og vejr isens bæreevne

Hvor koldt er det, hvor længe har det været koldt, og hvor meget blæser det? Vejret er sammen med andre lokale forhold med til at afgøre, om isen er sikker. Derfor skal man altid tjekke de enkelte kommuners udmeldinger inden man skøjter af sted.

Frostvejret giver efterhånden isdækkede søer mange steder i landet, og det frister mange til en tur på isen. Lad os derfor slå den vigtigste ting fast først. Det er de enkelte kommuner, der afgør, og skilter i forhold til, hvornår isen er sikker og usikker at bevæge sig ud på. De retningslinjer skal man rette sig efter.

Som hovedregel skal isen være 13-18 cm tyk, før at man bør bevæge sig ud på den, men isens bæreevne afhænger blandt andet også af strømforhold på det enkelte sted. Is, som ved det blotte øje ser sikker ud, kan derfor være en lumsk affære og livsfarlig at bevæge sig ud på.

Isdækket Skarresø

Foto: Isdækket Skarresø af Mikael Scharling

Mange faktorer spiller ind på isens sikkerhed

"Som tommelfingerregel siger man, at isen vokser med 0,1 millimeter per minusgrad per time. Hvis vi regner på den kulde, vi har oplevet de sidste par uger, kan vi teoretisk komme op på en istykkelse på 10-12 cm i det centrale og nordlige Jylland, mens mindre øer og kystnære områder kun har opnået istykkelser på ganske få cm," fortæller DMI’s klimatolog Mikael Scharling.

Eksempel:

  • Temperaturen ligger konstant på fem frostgrader gennem et helt døgn
  • 24 timer * 5 graders frost * 0,1 millimeter ⇒ 12 mm tilvækst i is

"Det er dog kun en tommelfingerregel, og isdannelsen på en sø er påvirket af mange andre faktorer. Derfor skal man aldrig benytte reglen til at vurdere, om isen er sikker på en sø," advarer Mikael Scharling.

Hvor hurtigt isen vokser afhænger ligeledes af, hvor tyk isen er, og om der er snedække.

"Jo tykkere isen bliver, desto langsommere vil den vokse. Det hænger sammen med, at isen har en isolerende effekt. Det gælder også, hvis der ligger et lag sne på isen."

En anden faktor, som også påvirker dannelsen af is, er vinden – særligt over store vandområder.

"Når det blæser, sætter vinden vandet i bevægelse både i form af bølger og strømninger. Jo større og jo dybere en sø er, jo mere vand skal køles ned, og jo langsommere går afkølingen – da store mængder vand blandes op," siger Mikael Scharling.

Derudover kan lokale forhold påvirke isens sikkerhed. Og det er ikke altid, at man kan se dem med det blotte øje. Det er for eksempel ændrede temperaturforhold i vandet i forbindelse med ind- og udløb til søen eller indsivende grundvand.

"Grundvand eller vand ved ind- og udløb af søen kan skabe meget lumske forhold på isen. Hvis relativt varmt grundvand for eksempel strømmer til – kan det nemlig smelte isen nedefra,” forklarer Mikael Scharling og afslutter:

”Der er altså mange faktorer i spil, når isens sikkerhed skal vurderes. Vejret er en af dem, og her er der godt nyt til skøjteprinser- og prinsesser, frosten fortsætter nemlig, så mon ikke mange søer bliver sikre at bevæge sig ud på.”

Tjek altid kommunens hjemmeside

De fleste kommuner måler dagligt tykkelsen på isen på udvalgte steder og holder øje med dens bæreevne. Nogle kommuner sætter skilte op de steder, hvor det er forbudt at gå ud på isen, andre kommuner skilter ikke. Det er derfor altid en god idé at orientere sig hos kommunen, der som regel har information på hjemmesiden om, hvor man trygt kan færdes på isen.

Du kan finde gode råd til, hvordan du skal forholde dig på isen her:

https://www.respektforvand.dk/i-vandet/er-isen-sikker

Neden for følger uddrag fra respektforvand.dk.

Brug din sunde fornuft

Selvom isen kan bære, skal du stadig bruge din sunde fornuft og passe på både dig selv og andre. Selv små temperaturændringer i vejret kan ændre isens tykkelse, og ved fx siv og træbevoksning kan isen være mindre stabil. Selvom du ser andre bevæge sig rundt på isen, skal du kun gå derud, hvis du har undersøgt, om isen kan bære – for det kan godt være, at personerne på isen ikke har tjekket det først. Og hvis du ser personer på isen, hvor du ved, at den er usikker, så kald dem tilbage på land, så der ikke sker ulykker.

  • Dybe sprækker i isen kaldes gardiner. De kan bruges til at bedømme tykkelsen af isen, da isen altid er mindst ligeså tyk som gardinerne.
  • Hvis isen brister i stjernemønster, når du træder på den, er den ikke tyk nok til at gå på.
  • Hvis stjernemønstret i isen bliver omkranset af cirkelformede sprækker, så er du ved at gå igennem isen.

Hvis du falder gennem isen

  • Undgå panik og få styr på din vejrtrækning.
  • Søg tilbage til det sted, hvor du faldt i, og sæt albuerne på isen.
  • Råb efter hjælp!
  • Lav svømmetag med benene, spark bagud og kravl op på isen.
  • Mav dig fremad mod land, til isen igen kan bære.
  • Spar på kræfterne, hvis du ikke kan komme op. Bevæg dig mindst muligt.

Hjælp en, der er faldet gennem isen

  • Ring 1-1-2.
  • Gå ikke tæt på vågen, så falder du selv i.
  • Læg dig ned på maven.
  • Kast en redningskrans eller andet redningsudstyr til personen i vandet og hold fast i linen.
  • Brug en gren eller et halstørklæde i mangel af redningsudstyr.
  • Ræk aldrig din arm ud!

Af Mikael Scharling og Anja Fonseca
8. februar 2021

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram