Ustadigt sensommervejr

Torsdag står vi op til en dag med drivende skyer, byger og sol i varierende mængder. 

Frem til middag kommer der kun enkelte byger her og der, men i eftermiddag trænger et område med spredte byger op over landet fra sydvest, og disse byger kan være kraftige og med torden. Bygerne vil være ret ujævnt fordelt; mange steder får mellem 1 og 10 mm regn, og helt lokalt kan der forekomme skybrud med mere end 15 mm regn på 30 minutter, men der vil også være steder der slet ikke får regn. 

Temperaturen stiger i dagens løb til mellem 15 og 21 grader, og vinden bliver svag til frisk mellem vest og syd.  

I aften og i nat strømmer der fortsat byger op over os fra sydvest, og de kan stadig være kraftige og med torden.

Fortsætter det ustadige vejr mon i weekenden, eller er der mere tørt og solrigt vejr på vej? Find svaret i 7-døgnsudsigten

Af vagthavende meteorolog Mette Zhang 

 

Prognosens bud på fordelingen af skyer og byger i morgen aften.

Viden om vejr og klima

Se alle