Tørkeprognose

Uge 40
Generelt tørkeniveau Højt Lav Lav Lav
Risiko for tørkedøgn* Lav Lav Lav Lav
* Landsgennemsnit for tørkeindeks på mindst 9

Tørkeprognose 23. september – 30. september 2025: Tørkesæsonen slutter af med et – for årstiden – højt tørkeindeks.

Sidste uge blev ganske stabil og tør og tørkeindekset ligger nu lidt over det normale for årstiden. Det stabile vejr ser ud til at holde måneden ud og får indekset til at stige yderligere. Ved udgangen af september vil det være ganske højt for årstiden. Risikoen for at vi kommer til at opleve flere landsdækkende tørkedøgn i år kan afskrives.

 

Ved at kombinere det aktuelle tørkeniveau i Danmark med meteorologernes månedsprognoser er det muligt at komme med et bud på, hvordan tørken udvikler sig, og om der er risiko for, at tørkeniveauet i perioden kan nå op på indeksværdi 9 eller 10 (høj risiko for tørke).

DMI udarbejder tørkeprognoser i månederne april til og med september.

23. september 2025

Fakta | Definitioner
  • Det generelle tørkeniveau: Her sammenlignes den aktuelle tørkeværdi med det niveau der er normalt for årstiden. Det generelle tørkeniveau vil være lavt, hvis det ligger meget under det normale niveau for årstiden og meget højt, hvis det ligger meget over det normale for årstiden. Om sommeren, hvor det normale tørkeniveau ligger lige under 7, vil et højt aktuelt tørkeniveau meget let kunne resulterer i tørkedøgn. Det er ikke tilfældet i foråret, hvor selv et meget højt aktuelt tørkeniveau vil ligge under 9 og derfor ikke resultere i tørkedøgn.
  • Et tørkedøgn er defineret ved, at tørkeindekset er mindst 9 inden for et område, f.eks. en kommune eller hele landet.

Se det aktuelle tørkeindeks her og historiske data i DMI's vejrarkiv. Find Brandfareindekset på beredskabets hjemmeside.

Viden om vejr og klima

Se alle