Som hvirvler i bækken

Forleden kunne et særligt vejrfænomen observeres over Atlanterhavet. De såkaldte Von Karman hvirvler opstod da vinden strøg hen over den høje ø, Jan Mayen, næsten 500 km øst for Grønland.

En varm sommerdag er ved at gå på hæld ved den lille rislende bæk, insekterne sværmer, og fuglene synger lystigt i de sidste solstråler.

Du sidder på den gamle træbro, og under dig strømmer vandet ned ad bækken og danner krusninger og små hvirvler, når det fra tid til anden passerer de mange sten spredt overalt i bækken.

Månederne går, og den 22. oktober er du på vej mod USA. I en højde af 10 km nærmer du dig den Grønlandske østkyst. Du kigger ud ad vinduet og ser pludselig noget, som leder tankerne tilbage på den smukke sommeraften ved den lille bæk.  

Dernede, 10 km under dig, ser du det hele igen, de karakteristiske hvirvler bag bækkens sten. Men denne gang er der ikke tale om sten. Det er den arktiske ø Jan Mayen, der ligger godt 500 km øst for Grønland i den sydlige del af Grønlandshavet, og med sine over 2000 højdemeter, skaber hvirvler i det atmosfæriske lufthav og leder dine tanker tilbage til sommeraftenen ved den lille bæk (se satellitbillede længere nede).

Du er blevet vidne til et af atmosfærens forunderlige fænomener, og det faktum at luft i høj grad opfører sig som vand, eller omvendt.

Et lavtryk syd for Svalbard og et højtryk over den nordøstlige del af Grønland ”satte denne dag luften i bevægelse”, der fra nordvest strømmede ned mod Jan Mayen og her bevægede sig nord og syd om øen, nøjagtig som vandet der strømmede omkring stenene i bækken.

Hvirvlerne kunne iagttages flere hundrede kilometer bag Jan Mayen og tog sig fantastisk ud nede i atmosfærens egen ”bæk”.

Bølgerne kaldes Von Kármán hvirvler, opkaldt efter den ungarske fysiker Theodore Von Kármán, som først gang beskrev disse fænomener helt tilbage i 1912.

Således kan dagligdagens små oplevelser sommetider drage paralleller til fænomener der foregår på langt større skala i vores enorme og forunderlige lufthav her på jorden.