Stormen Alfrida var ikke en dansk storm

Nytårsblæsevejret, som viste tænder i hele landet i form af langvarigt og kraftigt blæsevejr fra nytårsaften til og med onsdag den 2. januar, blev ikke klassificeret som en officiel dansk storm. Men hvordan hænger det sammen, når der blev registreret vindhastigheder af stormstyrke flere steder?

Et dybt stormlavtryk passerede Norge og Sverige i løbet af 1. og 2. januar og gav anledning til kraftige nordvest og nordenvinde samt forhøjet vandstand mange steder i Danmark indtil i går.
Samme lavtryk gav regulær storm i Sverige, og blev derfor onsdag morgen døbt Alfrida af svenskerne.

I Danmark blev der også målt storm på de mest udsatte steder på de nordlige og vestlige kyster samt vindstød op til stærk storm. Det var dog ikke nok til, at vi i Danmark kan kalde det en storm. Læs med her, hvordan det hænger sammen.

Klimatolog ved DMI, Mikael Scharling udtaler: ” Med registrerede middelvindhastigheder over 21 m/s målt flere steder på Vestkysten og i Kattegat-området i løbet af i d. 1. og 2. januar, kan årets første blæsevejr klassificeres som en såkaldt ”nw1” på DMI’s stormliste, altså et regional klasse 1 blæsevejr på DMI’s stormliste”
Alfrida er derfor ikke en decideret storm i dansk betragtning, men et kraftigt blæsevejr.

Men der blev faktisk målt en højeste middelvind på 25,2 m/s (storm) ved Røsnæs på Vestsjælland og mindst 24,5 m/s på yderligere tre lokaliteter. Da grænsen for storm ligger på 24,5 m/s har der altså været storm i middelvind disse steder.

Men hvorfor er blæsevejret så ikke blev klassificeret som en rigtig storm, når der blev målt middelvind af stormstyrke på fire vejrstationer?

Klimatolog Mikael Scharling forklarer: ”Det simple svar er, at kriterierne for storm, altså klasse 2 på stormlisten, ikke blev opfyldt. For at en vejrhændelse skal kunne klassificeres som en regional storm, skal mindst 10 % af de kystnære områder være ramt of en middelvind over 24,5 m/s og det var ikke tilfældet. Derimod blev mellem 10 og 30 % af de kystnære områder ramt af vindhastigheder over 21 m/s og derfor blev det til et lille klasse 1 blæsevejr.”

Af Herdis Preil Damberg
3. januar 2019.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle

Tidevandstabeller for 2026 og 2027 er klar

Tidevandstabeller har fået den årlige opdatering. 2026 er opdateret og nye filer for 2027…

Læs mere.

Vejrudsigter til flytrafikken har været i luften i 100 år

I 1920’erne måtte piloter navigere med begrænset viden om vejret. I dag markerer vi 100…

Læs mere.

Arktis: laveste vinter-udbredelse nogensinde målt, igen...

For andet år i træk er havisens vinterudbredelse i Arktis den laveste nogensinde målt. En…

Læs mere.

Enestående fund: Danske søfolk målte lufttryk til søs allerede i 1822 – midt mellem moderne meteorologi og gammel sømandsovertro

Et nyt fund fra Ropewalk-projektet – et samarbejde mellem Rigsarkivet og DMI, støttet af…

Læs mere.
Et billede af telte og arbejdsredskaber på isen i Antarktis

Mere sne får Antarktis til midlertidigt at vokse

Siden 2020 er den samlede ismasse i Antarktis steget, fordi øget snefald opvejer tab af is…

Læs mere.

Nem adgang til DMI’s forskning og forskere

På DMI er der 100 forskere med mere end 23 forskellige nationaliteter. Nu samles viden om…

Læs mere.