Stormen Alfrida var ikke en dansk storm

Nytårsblæsevejret, som viste tænder i hele landet i form af langvarigt og kraftigt blæsevejr fra nytårsaften til og med onsdag den 2. januar, blev ikke klassificeret som en officiel dansk storm. Men hvordan hænger det sammen, når der blev registreret vindhastigheder af stormstyrke flere steder?

Et dybt stormlavtryk passerede Norge og Sverige i løbet af 1. og 2. januar og gav anledning til kraftige nordvest og nordenvinde samt forhøjet vandstand mange steder i Danmark indtil i går.
Samme lavtryk gav regulær storm i Sverige, og blev derfor onsdag morgen døbt Alfrida af svenskerne.

I Danmark blev der også målt storm på de mest udsatte steder på de nordlige og vestlige kyster samt vindstød op til stærk storm. Det var dog ikke nok til, at vi i Danmark kan kalde det en storm. Læs med her, hvordan det hænger sammen.

Klimatolog ved DMI, Mikael Scharling udtaler: ” Med registrerede middelvindhastigheder over 21 m/s målt flere steder på Vestkysten og i Kattegat-området i løbet af i d. 1. og 2. januar, kan årets første blæsevejr klassificeres som en såkaldt ”nw1” på DMI’s stormliste, altså et regional klasse 1 blæsevejr på DMI’s stormliste”
Alfrida er derfor ikke en decideret storm i dansk betragtning, men et kraftigt blæsevejr.

Men der blev faktisk målt en højeste middelvind på 25,2 m/s (storm) ved Røsnæs på Vestsjælland og mindst 24,5 m/s på yderligere tre lokaliteter. Da grænsen for storm ligger på 24,5 m/s har der altså været storm i middelvind disse steder.

Men hvorfor er blæsevejret så ikke blev klassificeret som en rigtig storm, når der blev målt middelvind af stormstyrke på fire vejrstationer?

Klimatolog Mikael Scharling forklarer: ”Det simple svar er, at kriterierne for storm, altså klasse 2 på stormlisten, ikke blev opfyldt. For at en vejrhændelse skal kunne klassificeres som en regional storm, skal mindst 10 % af de kystnære områder være ramt of en middelvind over 24,5 m/s og det var ikke tilfældet. Derimod blev mellem 10 og 30 % af de kystnære områder ramt af vindhastigheder over 21 m/s og derfor blev det til et lille klasse 1 blæsevejr.”

Af Herdis Preil Damberg
3. januar 2019.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på X, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle
Strand. I 2025 nåede det globale havniveau et nyt rekordniveau med en samlet stigning på 23 centimeter siden 1901.

Den menneskeskabte globale opvarmning nåede 1,37 grader i 2025

Jorden ophober varme hurtigere og hurtigere, hvilket øger risikoen for yderligere…

Læs mere.

DMI deltager i internationalt arktisk forskningsnetværk

Med optagelsen i UArctic styrker DMI sit internationale samarbejde om forskning i vejr,…

Læs mere.

Maj 2026 blev den næstvarmeste maj nogensinde målt globalt

Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) lå den globale…

Læs mere.

Klimaforskere forventer op til 70 procent flere skybrud

Temperaturstigninger vil føre til, at vi får flere skybrud i Danmark og en længere sæson…

Læs mere.

Gense vejret i Normandiet i 1944

82 år efter D-dag kan en ny rekonstruktion i Weather Replay vise de vejrforhold, der fik…

Læs mere.

Midt- og Vestjylland hårdest ramt af skybrud

Med sommerens komme stiger risikoen for skybrud. Der er markante geografiske forskelle på,…

Læs mere.