Taifun
Andet ord for tyfon.

Taf
Meddelelse i kodeform, der benyttes til formidle luftfartsoperationelle vejrudsigter for lufthavne.

Temperatur
Varmegrad - et udtryk for et stofs indre energi, som igen skyldes dets molekylers svingninger eller uordnede bevægelser. Måles i grader (°) på en skala (i Europa oftest Celsiusskalaen).

Temperaturinversion
Se inversion.

Termik
Lodrette luftbevægelser (konvektion), der opstår som følge af opvarmning af de nederste luftlag, enten ved solindstråling, eller ved at kold luft føres (advektion) over en opvarmet overflade.

Termiske tryksystemer
Betegnelse for lavtryk, i hvis lodrette akse lufttemperaturen er højere end i den omgivende luft (termisk lavtryk), og højtryk, i hvis akse temperaturen er lavere end i den omgivende luft (termisk højtryk). Termale lavtryk dannes typisk over land på grund af solopvarmning.

Termograf
Instrument, som løbende registrerer den målte temperatur i form af kurver.

Termohalin cirkulation
Globalt net af havstrømme som drives af forskelle i temperatur og saltholdighed mellem vandmasser. Stor betydning for klimaet.

Termometer
Instrument til måling af temperaturen.

Termometerhytte
Hvidmalet skab med jalousivægge, der indeholder meteorologiske måleinstrumenter. Hytten, der placeres 2 m over jordoverfladen, beskytter instrumenterne mod såvel direkte solstråling som varmestråling fra jordoverfladen. Jalousivæggene sikrer en ensartet luftstrømning forbi instrumenterne. I daglig tale kaldet en engelsk hytte.

Termosfære
Den "varme" sfære eller lag (80-500 km's højde), hvor energi absorberes af ilt (O2) og kvælstof, og derved sker der en opvarmning.

Tidszone
System, hvorefter Jordkloden opdeles for hver 15 længdegrader i zoner, hvor klokken skifter en hel time. Disse zoner benævnes efter det engelske alfabet "A - Z" (dog minus "J") således, at øst for Greenwich (se UTC) ligger zonerne "A" - "M", og vest for Greenwich ligger zonerne "N" - "Y", - og det afsluttes med zone "Z" (zulu) på selve Greenwich-meridianen. Danmark (og det meste af Vesteuropa) ligger således normalt i tidszone "A", men skifter til zone "B" ved overgang til "sommertid". Vestgrønland ligger tilsvarende normalt i tidszone "P", men skifter ved "sommertid" til "O". Bemærk i øvrigt, at omkring "datolinjen" ved 180. længdegrad er der to "halve" tidszoner. Klokken er her den samme i begge zoner, men datoen er forskellig.

Tilbagekobling
Når en proces forstærker eller svækker sig selv; kaldet hhv. positiv eller negativ tilbagekobling.
Eksempel på positiv tilbagekobling: Havis der smelter og blotter den mørke havoverfladeflade. Den mørke flade optager langt mere energi fra solen end isen gjorde og omdanner den til varme. Dermed stiger temperaturen og det fører til, at endnu mere is smelter. Eksempel på negativ tilbagekobling: Høj solindstråling som giver høj fordampning, der fører til flere skyer som mindsker solindstrålingen. På engelsk bruges termen 'feedback', som ind imellem også finder vej til dansk.

Tilstandsformer
Alle stoffer kan optræde i fire forskellige tilstandsformer, nemlig fast, flydende, luft- og plasmaform (plasmaformen er dog forbeholdt grundstoffer ved ekstremt høje temperaturer og forekommer ikke naturligt på Jorden). Hvilken form et stof indtager afhænger af dets karakter, af dets temperatur og af det tryk, som udøves på det.

Tipping points
Flere elementer i klimasystemet kan potentielt opleve markante ændringer, hvis opvarmningen når et vist niveau. Tipping points er en teoretisk tærskelværdi (for global opvarmning), hvor et element i klimasystemet forandres fra et stabilt niveau til et nyt. Fx., at Indlandsisen på Grønland gradvist vil forsvinde, når opvarmningen når et givent niveau. Tipping points kan optræde både som gradvise og bratte ændringer, og kan være både permanente (irreversible) eller midlertidige (reversible).

Torden
Trykbølger, der skabes ved opvarmning af luften omkring et lyn. Når tordenen rumler er det pga. tidsforskellen mellem trykbølger fra forskellige dele af lynkanalen.

Tornado
Meget kraftige skypumper, der dannes i forbindelse med intense tordenbyger over udstrakte landområder som f.eks. den amerikanske prærie. De meget kraftige vinde og de ekstremt lave tryk i tornadoens centrum kan forårsage voldsomme ødelæggelser.

Transpiration
Benyttes i meteorologiske sammenhænge mest om fordampning fra planters overflade.

Tropedøgn/tropenat
Det er - meteorologisk set - et tropedøgn, når døgnets minimumtemperatur et eller andet sted i landet - altså også hen over natten - på intet tidspunkt kommer ned på eller under 20°C. Da dette næsten altid er mest kritisk hen over natten kaldes det oftest for en tropenat.

Troperne
Området imellem vendekredsene som ligger på ca. 23°N og ca. 23°S.

Tropikluft
Luftmasse, hvis dannelsesområde er i de subtropiske højtryksbælter. På den nordlige halvkugle trænger tropikluft ofte nordpå til højere breddegrader.

Tropisk kontinental luftmasse
Dannes i det subtropiske højtryksbælte (omkring 25. breddegrad) over kontinenter.

Tropisk maritim luftmasse
Dannes i det subtropiske højtryksbælte (omkring 25. breddegrad) over havet.

Tropiske cykloner
Kraftige årstidsbestemte orkanlavtryk, dannet over hav nord og syd for Ækvator (ikke på Ækvator) som følge af høje vandtemperaturer (over 27°C) og høj luftfugtighed. De har en begrænset horisontal udbredelse, men kan med ofte meget voldsomme vinde og affødte høje bølger anrette store ødelæggelser.

Tropopause
Skillefladen mellem troposfæren og stratosfæren.

Troposfære
Den nederste del af atmosfæren, hvor temperaturen falder med stigende højde. Er samtidig den del af atmosfæren hvor "vejret" forekommer. Dens vertikale udstrækning er ca. 10 km, men varierer fra 8-16 km afhængig af breddegraden

Trykflade
Flade, hvori lufttrykket overalt er det samme.

Trykgradient
Trykforskel pr. længdeenhed. Angives på vejrkort ved hjælp af isobarer. Lille isobarafstand angiver stor trykgradient og dermed kraftig vind.

Trykhøjde
Den højde en trykhøjdemåler viser, når den er nulstillet efter lufttrykket ved jordoverfladen i standardatmosfæren, 1013,25 hPa.

Tryktendens
Størrelsen af lufttrykkets ændring (normalt over en 3 timers periode).

Tsunami
Japansk ord for meget lange havbølger forårsaget af undersøiske jordskælv, vulkansk aktivitet eller tropiske cykloner. Kan være vanskelige at observere på det åbne hav, men kan gøre overordentlig stor skade, hvor de rammer kysten.

Turbulent strømning
Tilfældige partikelbevægelser i luft eller væske overlejret hovedstrømmen - modsat laminar

Tusmørke
Perioden, hvor himlen er mere eller mindre oplyst før solopgang og efter solnedgang. Der er tre definitioner på "tusmørke":
1. Perioden fra solnedgang til Solen er 6 grader under horisonten ("civilt tusmørke"),
2. Perioden fra solnedgang til Solen er 12 grader under horisonten ("nautisk tusmørke") og
3. Perioden fra solnedgang til Solen er 18 grader under horisonten ("astronomisk tusmørke").
Tilsvarende for solopgang.

Tusmørkeglød
Den varierende farvning af himlen og af bjergtoppe før solopgang og efter solnedgang.

Tyfon
Tropisk cyklon i Asien med vind af orkanstyrke. Se orkan.

Tærskelværdi
En kritisk grænse for en parameter - f.eks. temperatur - hvis overskridelse medfører, at klimaet markant ændrer opførsel.

Tør torden
Torden uden nedbør.

Tøradiabatisk proces
Adiabatisk proces for tør umættet luft. Processen bestemmer, hvor stor temperaturstigningen/-faldet vil være hhv. nedsynkende/opstigende tør umættet luft, når der ikke sker varmeudveksling med omgivelserne. Temperaturændringen i tør umættet luft er ca. 1°C pr. 100 meters højdeændring.

Tørdis
Dis forårsaget af talrige meget små "tørre" partikler i luften. Lysets spredning i disse partikler bevirker, at fjernere mørke genstande ses med et mere eller mindre blåligt skær og lyse genstande med en gullig eller rødgul farve.

Tørke
Langvarig og unormal vandmangel grundet svigtende nedbør. Kan både optræde sommer og vinter.

Tøsne
Faldende sne, som er våd på grund af begyndende smeltning (bør ikke forveksles med slud, som er en blanding af regn og sne).

Tåge
Skyer, som har kontakt med jordoverfladen. I lighed med skyer består tåge af små svævende vanddråber (eller ved iståge iskrystaller).  Pr. definition er sigtbarheden i tåge mindre end 1000 meter og tykkelsen mere end 2 meter over land, 10 meter over hav.

Tågedis
Dis forårsaget af talrige meget små vanddråber (ved meget lave frostgrader dog iskrystaller), som svæver i luften.