WMO: Indikatorerne for klimaforandringer nåede rekordniveau
Verdens Meteorologiske Organisation har udgivet sin årlige State of Global Climate-rapport, der bekræfter, at 2023 er det varmeste år nogensinde, at verdenshavene slog varmerekord, og at havniveauet stiger mere end før. Tabet af havis i Antarktis og gletsjeres tilbagetrækning gik også hurtigere end tidligere. Desuden var der i løbet af året en række ekstreme vejr-hændelser fx hedebølger, oversvømmelser, tørke, skovbrande og hurtigt intensiverende tropiske cykloner, der ifølge meteorologi-organisationen også vidner om klimaforandringer.
Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) udgav 19. marts sin årlige State of Global Climate-rapport, der ifølge organisationen viser, at der endnu en gang blev slået rekorder på en række væsentlige indikatorer for de klimaforandringer, som jordkloden undergår.
Det gælder både forekomsten af drivhusgasser, klodens overfladetemperaturer, varme og forsuring af havene, stigning i havniveauet, og reduktionen af havis og gletsjere i Antarktis – alt sammen indikatorer for klimaforandringer og alt sammen i hidtil usete niveauer.
2023 var det varmeste år, der nogensinde registreret, med en global gennemsnitstemperatur på 1,45 °C over den førindustrielle niveau. De seneste ni år er desuden de varmeste, der er registreret.
-WMO-samfundet udsender en rød alarm til verden. Aldrig har vi været så tæt på Paris-aftalens 1,5° C - om end kun midlertidigt, men klimaforandringer handler om meget mere end temperaturer. Det vi så i 2023, var også en hidtil uset opvarmning af verdenshavene, gletsjernes tilbagetrækning og et tab af havis på Antarktis, der giver anledning til særlig bekymring, siger WMO's generalsekretær Celeste Saulo.
Den høje temperatur i 2023 skyldes dels udledningen af drivhusgasser, der gør klimaet gradvist varmere, og naturlige udsving i vejr og havstrømme. Derfor bør Parisaftalen målsætning ikke vurderes ift. temperaturen på en given dag, måned eller år, men over en længere årrække. Videnskabeligt set beskriver klima netop det gennemsnitlige vejr over en længere årrække (20 eller 30 år).
Hedebølgen i havene
På en gennemsnitlig dag i 2023 blev næsten en tredjedel af verdenshavene ramt af en maritim hedebølge, der skadede vitale økosystemer og fødevaresystemer. Mod slutningen af 2023 havde over 90 % af havet oplevet hedebølger på et tidspunkt i løbet af året. En maritim hedebølge er en længere periode, hvor ekstremt høje temperaturer i havet kan have en række konsekvenser for det marine miljø.
Og de gletsjere, som verdens klimaforskere holder øje med, led det største tab af is, der er registreret siden 1950. Det skyldes ifølge foreløbige data, at afsmeltningen har været ekstrem i både det vestlige Nordamerika og Europa.
Udbredelsen af havis i Antarktis var den laveste, der nogensinde er registreret. Udbredelsen af havis varierer året igennem og er størst i slutningen af vinteren. I 2023 var havisens maksimale udbredelse 1 million kvadratkilometer mindre end nogensinde før på det tidspunkt, hvor den sæsonmæssigt er størst - svarende til størrelsen af Frankrig og Tyskland tilsammen.
Klimarekordernes år
For klimaforsker Rasmus Anker Pedersen, der er enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning, er oplysningerne i WMO´s State of Global Climate-rapport ikke nye. Han har gennem hele 2023 fulgt med i den ene klimarekord efter den anden.
- Klimaforandringerne er gradvise, og vi forventer ikke, at hvert enkelt år skal være varmere end det foregående, selvom det over en længere årrække bliver varmere. Men WMO’s oversigter viser ikke alene den gradvise opvarmning, men hvis man kigger på for eksempel afsmeltningen fra gletsjere eller den samlede havniveaustigning, kan man også se, at udviklingen går hurtigere, end den har gjort tidligere. siger han.
Der er dog et glimt af håb, lyder det også fra WMO. I 2023 steg kapaciteten af vedvarende energiproduktion med næsten 50% sammenlignet med 2022 til i alt 510 gigawatt (GW) - det højeste niveau i de seneste to årtier
Ekstreme vejr- og klimabegivenheder i 2023
I 2023 var der en lang række ekstreme vejr- og klimahændelser verden over. Det var fx store oversvømmelser, tropiske cykloner, ekstrem varme og tørke og tilhørende skovbrande, der havde store menneskelige og socioøkonomiske konsekvenser på alle beboede kontinenter. Flere af disse vejrhændelser er netop noget af det, forskerne forventer flere af i et varmere klima.
- Oversvømmelser i forbindelse med ekstrem regn fra middelhavscyklonen Daniel ramte Grækenland, Bulgarien, Tyrkiet og Libyen med særligt store tab af menneskeliv i Libyen i september.
- Den tropiske storm Freddy i februar og marts var en af verdens mest langlivede tropiske storme med store konsekvenser for Madagaskar, Mozambique og Malawi.
- Den tropiske storm Mocha i maj var en af de mest intense storme, der nogensinde er observeret i Den Bengalske Bugt, og udløste 1,7 millioner fordrivelser i hele subregionen fra Sri Lanka til Myanmar og gennem Indien og Bangladesh, og forværrede den akutte fødevareusikkerhed.
- Orkanen Otis intensiverede til et maksimalt kategori 5-system i løbet af få timer - en af de hurtigste intensiveringshastigheder i satellit-æraen. Den ramte den mexicanske kystby Acapulco den 24. oktober og forårsagede økonomiske tab, der anslås til omkring 15 milliarder dollars, og dræbte mindst 47 mennesker.
- Ekstrem varme ramte mange dele af verden. Nogle af de mest markante var i Sydeuropa og Nordafrika, især i anden halvdel af juli. Temperaturerne i Italien nåede 48,2 °C, og der blev rapporteret om rekordhøje temperaturer i Tunis (Tunesien) 49,0 °C, Agadir (Marokko) 50,4 °C og Algier (Algeriet) 49,2 °C.
- Canadas skovbrandsæson var den værste, der nogensinde er registreret. Det samlede afbrændte areal på landsplan var 14,9 millioner hektar, mere end syv gange det langsigtede gennemsnit. Brandene førte også til alvorlig røgforurening, især i de tætbefolkede områder i det østlige Canada og det nordøstlige USA.
- Årets mest dødelige enkeltstående naturbrand var på Hawaii, hvor der blev rapporteret om mindst 100 dødsfald - den naturbrand i USA, der har kostet flest menneskeliv i mere end 100 år - og anslåede økonomiske tab på 5,6 milliarder dollars.
- Regionen omkring Afrikas Horn, som havde oplevet langvarig tørke, blev ramt af store oversvømmelser i 2023, især senere på året. Oversvømmelserne fordrev 1,8 millioner mennesker i Etiopien, Burundi, Sydsudan, Tanzania, Uganda, Somalia og Kenya ud over de 3 millioner mennesker, der blev fordrevet internt eller på tværs af grænserne af de fem på hinanden følgende sæsoner med tørke i Etiopien, Kenya, Djibouti og Somalia.
- Langvarig tørke fortsatte i det nordvestlige Afrika og dele af den iberiske halvø, samt dele af det centrale og sydvestlige Asien. Den blev intensiveret i mange dele af Mellemamerika og Sydamerika. I det nordlige Argentina og Uruguay var nedbøren fra januar til august 20 til 50% under gennemsnittet, hvilket førte til tab af afgrøder og lave vandlagre.
- Rapporten udgives i anledning af den årlige FN-dag for meteorologi 23. marts.
- Bidrag til rapporten kommer fra både FN-organisationer, nationale meteorologiske og
hydrologiske tjenester og globale data- og analysecentre, såvel som regionale klimacentre, World Climate Research Programme (WCRP), Global Atmosphere Watch (GAW), Global Cryosphere Watch og Copernicus Climate Change Service, der drives af den europæiske vejrtjeneste ECMWF.
- World Meteorological Organization er et FN-organ, der blev etableret 1950 med hovedsæde i Genève.
- WMO koordinerer udveksling af meteorologiske observationer på verdensplan, så oplysninger om vejrforholdene i et område bliver tilgængelige for alle.
- WMO har ansvar for standardisering af vejrobservationer, så disse bliver sammenlignelige, ligesom organisationen koordinerer udvikling af varsling af voldsomt vejr medlemslandene.
- WMO fungerer i et vist omfang også som forskningskoordinator for meteorologi og relaterede fagområder som klimatologi, oceanografi og hydrologi.
- 23. marts er den årlige FN-dag Verdens Meteorologiske Dag
DMI Kommunikation
21. marts 2024.
