Danmark

Sæsonprognose

Udsendt 18. september 2024 – gældende for november og december.

Sidste måned af efteråret og første vintermåned, ser i grove træk ud til at høre til den milde og knap så våde kategori. Kortvarigt vil kulden formentlig også bryde frem til landet, men ikke noget der for alvor ser ud til at få magt.

Langtidsmeteorologens overvejelser Åbn open icon luk close icon

November: Mest mildt og mindre regn end normalt
Prognoserne er relativt enige om højere lufttryk end normalt fra Nordatlanten til Nordvesteuropa. I så fald vil de fleste lavtryk tage nordlige baner, mest langt nord for Danmark.
Den lavtryksbane giver en dominerende vestlig og mild luftstrøm over Danmark, og passerende fronter vil oftest være svage, med skyer og noget regn.
Enkelte lavtryk kan naturligvis også passere lige nord for landet, fra vest eller nordvest, og give en del regn og blæst.
Ind imellem vil højtryksrygge stabilisere vejret og give os dage med tørt og roligt vejr. På denne tid af året, betyder højtryk også mange skyer eller risiko for tåge.
Der er et muligt alternativt scenarie i løbet af den anden halvdel af måneden. Enkelte analogier indikerer, at der efterhånden kan bygge op et højtryk mellem Grønland og Skandinavien, hvilket i så fald kan sende kold luft ned til Danmark i slutningen af måneden med nattefrost og måske de første snebyger.

Temperaturen ventes at ende lidt eller noget over den normale for november, dog med mulighed for en kold periode i slutningen af måneden.
Nedbørsmængderne er usikre, men ender mest sandsynligt lidt eller noget under de normale for november måned.  

December: Mere tørt end normalt og mest mildt, dog med mulighed for en kold periode
Prognoserne er ret enige og peger på, at højtryk vil dominere over det nordøstlige Atlanterhav og Nordvesteuropa, og i perioder op over Norden. Det vil i så fald betyde, at de atlantiske lavtryk fortsat generelt vil tage meget nordlige baner, op over Norskehavet, Nordkalotten og Ishavet.
Holder den fordeling af højtryk og lavtryk, får vi overvejende mildt vejr med mest svage vindforhold og mindre nedbør end normalt. Relativt svage fronter vil ind imellem passere Danmark fra vest eller nordvest, men de vil oftest give små nedbørsmængder.
En overgang kan højtrykket lægge sig over Skandinavien og give os en periode med vindstille og koldere vejr, med nattefrost og risiko for tåge eller rimtåge. 
Selv om prognoserne peger på en relativt mild vestlig luftstrøm over Danmark, så indikerer en del analogier og statistiske prognoser, at et højtryk en overgang kan bygge op fra Grønland til Nordeuropa. Det kan i så fald sende kold arktisk luft ned over Nordeuropa og give os en overgang koldt og vinterligt vejr, med frost og snebyger. Det kolde scenarie ser ikke ud at være det mest sandsynlige, men er alligevel værd at nævne.

Temperaturen vil sandsynligvis ende over den normale for december måned, dog med mulighed for en kold periode.
Nedbørsmængderne er usikre, men ender mest sandsynligt under de normale for årstiden.

Klimanormal for november (1991-2020):
Middel af maksimumtemp.: 7,6 grader
Middel af minimumtemp.: 3,1 grader
Frostdøgn: 6

Klimanormal for december (1991-2020):
Middel af maksimumtemp.: 4,7 grader
Middel af minimumtemp.: 0,4 grader
Frostdøgn: 12

Af Langtidsmeteorolog Martin Lindberg

Fakta | Usikkerhed på langtidsprognoser
Der er evidens for, at vejrsignaler kan forudsiges ved hjælp af vejrmodeller i op til seks uger frem i tiden afhængigt af vejrtypen. Som tommelfingerregel er månedsprognoser derfor mere sikre end klimatologien, der dækker over det gennemsnitlige vejr fra 1991-2020.

Sæsonprognoser, som rækker tre måneder frem i tiden, er af mere eksperimentel karakter, da der ikke foreligger evidens for, at vejrtypen kan forudsiges så langt frem tiden.

Bemærk: Den normale temperatur og nedbør, som der refereres til i prognoserne, er niveauet for de seneste 30 år (se klimanormalen for perioden 1991-2020).

Der er mange faktorer, tilstande i atmosfæren og havet, rundt om hele kloden, der påvirker vores vejr flere måneder frem i tiden, og det er altid svært at vide, hvilke faktorer, der bliver de styrende. De beregnede langtidsprognoser skal derfor altid tolkes som et bedste bud på vejret den kommende tid. Derudover vurderer langtidsmeteorologen også, hvordan andre tilstande kloden rundt kan indvirke på vejret på vores breddegrader. Det er nemlig ikke altid, at prognoserne fanger disse signaler i tide. Bliv klogere på, hvad der indvirker på langtidsprognoser.

Viden om vejr og klima

Se alle