Orkaner på vore breddegrader

Orkaner og stærke storme på vore breddegrader er næsten altid forbundet med voldsomme lavtryksudviklinger.

På mellembreddegraderne (f.eks. på den nordlige halvkugle) opstår de kraftige storme ofte i områder, hvor atmosfæren er domineret af store horisontale temperaturforskelle f.eks. mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd.

Den varme luft tvinges til vejrs og erstatter den koldere luft der. Fordi varm luft vejer mindre, falder trykket. Det er samtidig en betingelse, at temperaturen falder relativt hurtigt med højden over området, og samtidig vil det forstærke processen, hvis der er et højt vanddampindhold i atmosfæren.

Stærke lavtryksudviklinger er således særligt hyppige om vinteren. Lavtrykkenes udstrækning er gerne flere millioner kvadratkilometer.

Fronter dannes, hvor kolde og varme luftmasser støder sammen. En forstyrrelse (hvirvel) på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring lavtryksområdet.

Jo større temperaturforskelle mellem den kolde og varme luft er, jo kraftigere vil lavtryksudviklingen kunne blive med dertilhørende stærke vinde, som hurtigt kan blive skæbnesvangre.

Kilde: DMI.

Den 3. december 1999 blev Danmark ramt af den kraftigste orkan nogensinde. Næsten hele landet blev berørt, og bortset fra i det nordlige Jylland nåede vindstødene de fleste steder op mellem 40-50 meter pr. sekund eller 150-175 kilometer i timen.

Værst gik det ud over Sønderjylland, især Vadehavet.

På landsplan omkom 7 mennesker og mere end 800 kom så alvorligt til skade, at de opsøgte lægehjælp. Det anslås, at orkanen gjorde skade for ca. 13 milliarder kroner. Der var et massivt stormfald af ca. 4 millioner m3 skov og anden vegetation (fastmasse), primært i Sønderjylland, samt nedfaldne el-ledninger, der gav over 200 brande. Der var mange strømudfald, f.eks. i nordsjælland, hvor 20.000 personer måtte undvære strøm en hel uge. Togtraffikken var delvist lammet i flere dage.

Under orkanen blev meget høje vindhastigheder registreret i Danmark (middelvind 38,1 meter pr. sekund / vindstød 51,4 meter pr. sekund). De stod som rekord indtil orkanen 'Allan' i oktober 2013 slog dem med højeste middelvind på 39,5 m/s og højeste vindstød på 53,5 m/s.

Vandstanden var 4-4,5 meter over normal i Vadehavet. I Ribe toppede den med 5,12 meter. Vandstandsmåleren brød dog ned under stormen, så måske var vandstanden højere end 5,12 meter.

Satellitbillede af århundredets orkan over Danmark den 3. december 1999. Grafik: DMI.

Heldigvis var det lavvande, da stormen ramte, hvilket sænkede den maksimale vandstand med op til 0,5 meter. Hvis orkanen tilfældigvis var ankommet samtidigt med astronomisk højvande – altså enten seks timer tidligere eller senere - ville vandet være nået 1 til 1,5 meter højere op.

Vi ville dermed have stået over for en stormflod af samme kaliber som 'manddrukningen 11. oktober 1634' – den værste stormflod nogensinde i Vadehavet (6,12 meter).

Orkaner og storme på vore breddegrader kan også have navne ligesom tropiske orkaner, men det var indtil 2013 ikke sat i stystem. I Tyskland blev orkanen den 3. december 1999 f.eks. kaldt 'Anatol' mens TV2’s seere i Danmark kaldte den 'Adam'.

Før i tiden navngav DMI aldrig orkaner og storme af den simple grund, at det ikke ansås for så vigtigt på vores breddegrader. Orkaner og storme her er meget sjældne, og de forekommer kun én af gangen, modsat tropiske orkaner, der kan optræde flere af gangen og forskellige steder på Jorden.

Fra oktober 2013 blev navngivningen dog sat i system, så en uklar og forvirrende kommunikation om storme efterfølgende kunne undgås. Den første storm, der blev navngivet, var 'Allan'. Se DMI's stormliste her.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 8. januar 2019