Hvad er den lyscirkel med en lille rund regnbue i midten?

Det var Karsten Bak Grosen, som efter års stilstand i sagsarkivet, fik DMI’s vejrdetektiver op ad stolene. For hvad var det dog, som tegnede sig på morgenhimlen den sidste dag i oktober? Det var lige en sag for to sultne mesterdetektiver, der ikke er bange for at bevæge sig ind på himlens skyggesider.

 

Glorie

Karsten Bak Grosen opdagede glorien, da han var ved at lave et større billede af tåge over Julsø ved Silkeborg. Billedet er taget med solen i ryggen og med retning mod vest omkring kl. 8.30 lørdag den 31. oktober 2020. Foto: Karsten Bak Grosen

Det viste sig hurtigt, at mysteriet var ret elementært for to garvede mesterdetektiver – på overfladen i hvert fald.

’Det er en såkaldt glorie,’ fortæller seniordetektiv John Cappelen. 

’Når fx skyggen af en person på en bjergside, eller skyggen af et fly i luften, kastes på en sky eller tåge, man befinder sig over - kan en eller flere farvede ringe af lys til tider ses omkring skyggen af ens hoved eller flyet. Dette lys kaldes for en glorie.’

Men hvordan opstår glorien? Det hurtige svar er:

’Glorier er et diffraktionsfænomen, og det er en kompliceret affære.’

Ingen ’Sherlock’ uden en ’Watson’ – DMI’s anden mesterdetektiv, Kristian Pagh Nielsen, melder sig på banen med flere nuancer.

Flere forhold skal være på plads for, at vi kan se en glorie

’Diffraktion opstår på grund af lysets bølgenatur, hvor lysets forskellige farver, der har forskellige bølgelængder, lægger sig oven på hinanden. Diffraktion sker i virkeligheden hele tiden fra alle belyste objekter fra alt lige fra månen til små sandkorn, men det er ikke altid, at man kan se den. Når forholdene er optimale, kan diffraktionen, som i tilfældet her, ses i form af udvandede varierende farver – det vi kalder en glorie,’ forklarer Kristian Pagh Nielsen og fortsætter:

’Ofte er det én selv, som er årsag til, at diffraktionen kan ses, men det kan fx også være et fly eller et bjerg. Om diffraktionen kan ses afhænger af størrelsen på det objekt, der vekselvirker med lyset, og afstanden til dét, der reflekterer lyset. Det kan fx være én selv, der står på en bakketop, i forhold til afstanden til de bittesmå skydråber i skyer eller tåge – der reflekterer lyset. Desuden må den reflekterede diffraktion heller ikke drukne i lyset fra andre lyskilder. Derfor ser man tit denne diffraktion fra skyggesiden af et solbelyst fly, når man er lige over en reflekterende sky. Man kan også møde glorien, hvis man befinder sig lige over en sky eller tåge på en vandretur i bjergene.’

Læs mere om glorien her.

Vejret og vejrfænomener giver anledning til rigtig mange spørgsmål. Når en vejr-sag er ekstra mystisk, underlig eller tilsyneladende uforklarlig, sætter vi ’Vejrets Detektiver’ på den. Sagen om glorien anses nu for lukket.

Temaansvarlig DMI kommunikation
Opdateret 12. november 2020