En nødvendig systematisk inddeling

Det er nødvendigt med en systematisk opdeling af skyer. Alle typerne fortæller noget forskelligt, bla. om, hvordan vejret bliver og hvilken højde, de ligger i.

Der skelnes mellem tre grundformer af skyer:

- Cirrus: Tynde og kan ligne fjer.
- Stratus: Diffuse lagskyer, som også kaldes tågeskyer.
- Cumulus: Mere kompakte og har facon som et blomkål. 

De tre skyformer inddeles hver i yderlige tre grupper afhængig af, hvor højt eller lavt på himlen, de befinder sig:

- Strato: Dem, der hænger lavest. Skyer i denne højde består af vanddråber. Har oftes base under 2000 meters højde.
- Alto: Dem, der befinder sig i mellemhøjde. Skyer i denne højde består både af vanddråber og iskrystaller. De har oftest base mellem 2000-4000 meters højde.
- Cirro: Dem, som findes højest oppe på himmelen. Skyer i denne højde består pga. den lave temperatur kun af iskrystaller. De befinder sig oftest over 4000 meters højde på vores breddegrader.

Dertil kan en sky være af lodret opbygning og derfor meget høj, og på den måde gå gennem alle højdeniveauerne på én gang. Skyer af denne type giver oftest nedbør, og kaldes i så fald for nimbus

Alt i alt giver det 10 forskellige hovedslægter af skyer. Hver slægt har sin egen kombination af ovenstående navne, som fortæller noget om skyens form og placering i atmosfæren. 

Lave skyer Mellemhøje skyer Høje skyer

Stratus (St)

Stratocumulus (Sc)

Cumulus (Cu)

Altostratus (As)

Altocumulus (As)

Cirrus (Ci)

Cirrostratus (Cs)

Cirrocumulus (Cc)

Skyer med lodret opbygning

Nimbostratus (Ns)

Cumulonimbus (Cb)

Navnene på de 10 hovedslægter af skyer samt deres forkortelser. 

Skyer inddeles i konvektionsskyer (cumuliforme skyer), der har en lodret opbygning og lagskyer (stratiforme skyer), der har en mere horisontal karakter.

skytypers udseende og placering

Illustrationer over, hvordan forskellige skytyper ser ud og hvor højt i atmosfæren, de er placeret.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 3. juli 2018