Mælkevejen

Zoomer vi langt ud og tager det helt store perspektiv på, så er Mælkevejen det sidste, største og for nogen ubegribeligt store lysfænomen.

Der findes milliarder af galakser ude i rummet. Mælkevejen er en af dem og indeholder bl.a. Jordens solsystem.

Under de rette forhold kan Mælkevejen ses som et bånd af særligt mange stjerner og lysende objekter. Men det kræver en klar himmel og en meget mørk nat (altså så lidt månelys som muligt og væk fra byernes lys).

mælkevejen med fiskeøje

Mælkevejen med fiskeøje. Foto: Jesper Grønne.

model af mælkevejen

Mælkevejen 'set udefra'. Vi bor i en af spiralarmene. Grafik: NASA.

Galaksen Mælkevejen er Jordens og Solsystemets galakse og kaldes sådan, fordi vi ser den som et lysende bånd hen over himlen. Båndet er, hvad vi kan se af galaksen fra Jorden (i ovenstående tilfælde fra Silkeborg), fordi vi selv er en del af den og 'kigger ind fra siden'.

Det er svært at 'måle og veje' Mælkevejen, fordi vi befinder os inde i den. Andre galakser kan vi bedre overskue og dermed observere, vurdere og kortlægge.

stjernetæthed i mælkevejen

Det er muligt, at fornemme den enorme stjernetæthed 'indad' i Mælkevejen på dette udsnit. Foto: Jesper Grønne.

Selv om det er svært at få det store overblik har astronomener alligevel sat tal på Mælkevejen:

  • Diameter: 100.000 lysår (ét lysår er 9.460.730.472.580,8 kilometer).
  • Masse: svarer til 3 billioner sole som vores.
  • Alder: 13,2 milliarder år (næsten så gammel som selve Universet).
  • Antal stjerner: mellem 200 og 400 milliarder.

Et STORT lysfænomen som sagt...

Objekter i Mælkevejen

Mælkevejen - som ved et hurtigt kig blot ligner et ensartet lysende bånd - indeholder mange interessante objekter. Et af dem er Rosettatågen, som er en såkaldt nebula (foto nedenfor).

Nebula var oprindelig en samlebetegnelse for 'tågede områder' på himlen. Efterhånden som observationerne bliver bedre - og de tågede områder opløser sig til f.eks. fjerne galakser - er begrebet dog indsnævret til at betyde 'interstellar gassky'; dvs. et område med relativt høje koncentrationer af kosmisk støv, gas og plasma.

Støv, gas og plasma er byggesten i stjerner. Derfor er en nebula ofte et område, hvor nye stjerner fødes og vokser op - en slags stjernekravlegård.

rosettatågen

Rosettatågen og Mælkevejen. Foto: Jesper Grønne.

Temaansvarlig John Cappelen
Delvist baseret på 'Lysfænomer i Naturen' (Høst og Søn 1998) samt tekster af Jesper Grønne
Opdateret 3. september 2018