Månen

Mange planeter har flere måner. Jorden har kun én. Til gengæld er det en tro følgesvend og har været det stor set siden planeten blev skabt for over 4,5 milliarder år siden.

Afstanden fra Jorden til Månen er ca. 385.000 kilometer, og den fulde måne fylder tilfældigvis stor set lige så meget på himlen som Solen gør.

Dog kan månen syne meget større, når den er tæt på horisonten. Dette fænomen kaldes måne-illusionen og er et optisk bedrag.

 

Billede af månen

Månen. Foto: Jesper Grønne.

Billede med detaljer af månens overflade

Detaljer på Månens overflade. Foto: Jesper Grønne.

Sammenlignet med andre planeter og deres måner, så er vores måne usædvanlig stor, og har på grund af sin masse stor indflydelse på naturen blandt andet ved at skabe tidevand, hvilket har stor indflydelse på nogle dyrearter og naturen i øvrigt.

Faktisk er vores måne den 5. største måne i solsystemet overhovedet, og det betyder, at Månen har langt større indflydelse på Jorden, end andre planeters måner har på dem. F.eks. er Månen skyld i det rytmiske tidevand.

Månen lyser fordi den reflekterer solens lys. Og den er god til det. Fuldmånen reflekterer så meget lys, at den lyser mærkbart op om natten.

Månens farver

Normalt forbinder vi ikke Månen med et farvestrålende objekt på himlen, men faktisk er der svage farver på Månens overflade. De afslører geologiske områder med forskellig kemi og indhold af mineraler.

Et almindeligt foto af Månen er nærmest en gråtoneskala. Men ved hjælp af digital billedbehandling, så kan man fremkalde og forstærke de farveinformatione, der er i billedet, og dermed se de forskellige geologiske områder.

Ifølge magasinet Sky & Telescope består de orange/røde områder på fotoet nedenfor af basalt, der er fattigt på metaller. De blålige områder er basalt, der indeholder meget metal, f.eks. mere end 15% jern, og en del titanium. De hvide områder er materiale der for nylig (astronomisk set) er spredt ud på overfladen, efter nedslag af en mindre komet eller asteroidestykker.

Billede af Månens overfladebjergarter

Månens overfladebjergarter.
Et enkelt skud med et kraftigt teleobjektiv, taget i RAW-format, der bruges i større digitale kameraer, og som indeholder mange billedinformationer. Det er derfor muligt at fremkalde de mange 'usynlige' farver i billedet.

Temaansvarlig John Cappelen
Delvist baseret på 'Lysfænomer i Naturen' (Høst og Søn 1998) samt tekster af Jesper Grønne
Opdateret 3. september 2018