Fuld knald på daglængden

Foråret er naturens og lysets tid. Alt lyser op og farverne vælter frem. Det skyldes blandt andet at daglængden øges mærkbart fra dag til dag.

Mange kan mærke at energiniveauet stiger, når det bliver forår - i takt med at dagene bliver både lysere og længere.

Fænomenet er ret beset astronomisk og ikke meteorologisk, men da det har stor betydning for vejret, er det alligevel interessant.

På den nordlige halvkugle er dagene kortest omkring vintersolhverv lige før jul, og de er længst omkring sommersolhverv ved Skt. Hans. I Danmark svarer det til dage af henholdsvis ca. 7 og ca. 17 timers varighed.

For at nå fra de 7 til de 17 timer, kræver det pæne forøgelser af daglængden igennem foråret. Stærkest går det omkring jævndøgn, der falder den 20. marts.

Dagslængde i Danmark i løbet af året

Solopgang og solnedgang et sted i Danmark plottet ind på baggrund af ugenumre. Afstanden mellem de to kurver markerer daglængden, som er under syv timer omkring vintersolhverv og over 17 timer omkring sommersolhverv. De to 'hop' på kurverne er overgangene mellem normaltid og sommertid. Af: Vibeke Ravn Sørensen.

Person foran solopgang

Solopgang. Foto: Kenneth Sejr / Mads Fisker.

Er det mørkere i Danmark end andre steder?

Nu kan man spørge sig selv - med tanke på de lange, mørke vinternætter - om ikke Danmark dagslysmæssigt bliver snydt på verdensplan.

Men faktisk er der - astronomisk set - i gennemsnit over et år lige mange timer med dagslys overalt på kloden. Eller - det ville der være, hvis:
1. et år var præcis 365 dage langt (eller et andet vilkårligt heltal).
2. Jorden var perfekt kugleformet uden f.eks. bjerge.
3. Jorden bevægede sig om solen i en perfekt cirkel.

Nu holder ingen af ovenstående forudsætninger imidlertid. Blandt andet:
1. er et år ca. 365,25 døgn (det er derfor vi har en skuddag hvert fjerde år).
2. har alle kontinenter bjergkæder af flere kilometers højde.
3. bevæger jorden sig om solen i en ellipse, med vores stjerne i det ene brændpunkt.

Det sidste forhold begaver os på den nordlige halvkugle med en længere sommer (flere lange dage) og en kortere vinter (færre lange nætter), end det er tilfældet på den sydlige halvkugle. På vores breddegrader (54,9-58,7° N) giver det os i omegnen af 30 timer ekstra pr. år i forhold til et tilsvarende punkt på den sydlige halvkugle.

Det er dog ikke værd at flytte efter, for allerede om 11.000 år er fordelingen stik modsat.

Temaansvarlig DMI kommunikation
Opdateret 6. september 2018