twitter google+ facebook

10 fakta om tropiske orkaner og hurricanes som Irma

Hovedelementerne i en tropisk orkan. De kraftigste vinde findes i øjemuren og det laveste lufttryk i selve øjet. Regnbåndene og den kraftige nedbør strækker sig langt ud fra centrum af systemet. Grafik Geologisk Nyt / Ulla Vibeke Hjuler 2005. Klik for større version.
Foto taget inde i øjet af en orkan fra et amerikansk 'hurricane hunter'-fly. Foto NOAA. Klik for større version.
Oversergent af 2. grad i den amerikanske kystbevogtning Shawn Beaty spejder efter overlevende i New Orleans dagen efter Hurricane Katrina i 2005. Bemærk, hvordan vandet, der hovedsageligt kom fra søen Lake Pontchartrain, står meterhøjt og næsten når tagskægget på mange etplanshuse. Foto U.S. Coast Guard/Oversergent af 2. grad Nyxo Lyno Cangemi. Klik for større version.
Historiske baner for tropiske orkaner på Jorden. Det er tydeligt, at det er et fænomen, der holder til i troperne og subtroperne. Bemærk, hvordan både Sydatlanten og det sydøstlige Stillehav er for kolde til aktivitet. På Ækvator er corioliseffekten for svag og lavtryk kan ikke opstå eller vedligeholdes ret længe. Klik for større version.

Hvor mange styrker af tropiske orkaner findes der? Hvorfor bliver de kaldt hurricanes i Atlanten? Og kan vi for øvrigt få dem i Danmark? Svarene finder du nedenfor.

1. Tropiske orkaner er en fællesbetegnelse for lavtrykssystemer uden egentlige fronter over et tropisk eller subtropisk havområde. Deres typiske diameter er op til ca. 500 kilometer.

2. Tropiske orkaner lever af varmt havvand. Det er nemlig fordampning fra en varm vandoverflade, der leverer brændstof til motoren i den tropiske orkan. Normalt angiver meteorologerne en undergrænse for vandtemperaturen på ca. 26,5°C.

3. Tropiske orkaner opdeles ofte i fem styrker eller kategorier, som er baseret på vindhastighed. Den svageste er kategori 1. Det svarer nogenlunde til den maksimale vind i vores hjemlige 'decemberorkan' fra 1999. Den stærkeste er kategori 5, hvor vinden kan nå over 300 km/t. Det er næsten umuligt at forestille sig.

4. Tropiske orkaner hedder 'Hurricanes' i Atlanten og i det østlige Stillehav. I det vestlige Stillehav hedder de tyfoner, mens de f.eks. omkring Australien og i Det Indiske Ocean hedder cykloner.

5. Ordet 'hurricane' er oprindeligt det samme udtryk som ordet 'orkan'. Begge stammer fra det spanske huracán, der blot betyder ’kraftig vind’.

6. Hurricanes holder sig typiske inden for en veldefineret sæson, der går fra den 1. juni til den 30. november i Atlanterhavet. Resten af året er havoverfladen normalt for kold til at nære dem, selv om der er undtagelser.

7. Der er stor forskel på, hvor mange hurricanes der dannes i de enkelte år fra stort set ingen til flere end 20.

8. I det amerikanske katastrofeberedskab taler de om 'hurricane amnesia' (orkan-hukommelsestab), efter et par år uden en orkan er gået i land. Erfaringen viser, at befolkningen så begynder at sænke paraderne og lytte mindre efter varsler om farligt vejr.

9. Resterne af en hurricane kan ende helt oppe på vores breddegrader, hvor den giver dannelsen af mere almindelige lavtryk i vestenvindsbæltet et ordentligt skud energi og fugtighed og kan påvirke vejret i Danmark markant.

10. Egentlige hurricanes forekommer ikke i Danmark og kommer heller ikke til det i en overskuelig fremtid. Vores havvand bl.a. for koldt. Til gengæld kan Middelhavet potentielt blive tropisk orkan-område i løbet af det 21. århundrede på grund af den globale opvarmning.

Baseret på tekster af John Cappelen og Niels Hansen
Redaktion Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 10. september 2017.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder