twitter google+ facebook

Ingen lille istid i sigte

Solaktiviteten ser ud til at blive meget lav de næste par årtier. Tidligere i historien har vi oplevet en lille istid under ekstrem lav solaktivitet, men solaktiviteten er langt fra eneansvarlig for Jordens klima. Der er derfor ingen udsigt til, at vi går en lille istid i møde.

Der sker en masse på Solen! Et ekstrem-ultraviolet billede taget den 30. marts 2010 viser, med falske farver, forskellige gassers temperaturer. Røde er relativt kolde (omkring 60.000K), mens blå og grønne er varmere (mere end en million K). Foto NASA.

I den nuværende solpletperiode, som varer frem til cirka år 2020, ser solaktiviteten ud til at falde, og det er muligt, at aktiviteten kan blive endog meget lav i de næste perioder. Det er helt naturligt, at solaktivteten svinger op og ned.

”En solplet er et mørkt område på Solen, når vi ser den i synligt lys. Men set i det ultraviolette område, er Solen meget stærkere lysende ved højt solplettal,” siger forsker emeritus ved DMI Peter Stauning og fortsætter:

”Ved et højt solplettal, forekommer soludbrud oftere. Et soludbrud er skyer af solgasser, der slynges ud i rummet. Når sådan en sky rammer Jorden, oplever vi magnetisk storm med blandt andet hyppige og stærke nordlys, men også med mulige forstyrrelser af kommunikation og el-forsyning.”

Hvad er så sammenhængen med Jordens klima?

I historien har vi flere gange set perioder med lav solaktivtet. Mest markant var perioden 1645-1715, det såkaldte Maunder Minimum, hvor solaktiviteten var ekstremt lav. Dette falder midt i perioden, vi kender som den lille istid. Da klimaet var forskelligt rundt om på Jorden, er det svært at fastslå varigheden præcist, men FN’s klimapanel definerer den lille istid til 1450-1850. Europa oplevede nogle usædvanlig kolde vintre, og blandt andet Themsen i England og bælterne i Danmark frøs til.

Peter Stauning har forsket i statistiske undersøgelser med sammenligninger mellem solpletter og Jordens temperatur.

”I nuværende solpletperiode ser vi ud til at få et middel solplettal på omkring 30. Det er kun det halve af middelværdien i foregående solpletperiode fra 1997-2009. Forsvinder solaktiviteten helt, vil vi efter statistikken få en reduktion på kun 0,2°C af den globale temperatur. Det er næppe nok til at fremkalde en ny istid. Højest kan det dæmpe temperaturstigninger forårsaget af den globale opvarmning en smule,” siger Peter Stauning.

Solaktiviteten er altså ikke eneansvarlig for Jordens klima, men den har mulighed for at dæmpe klimaforandringer eller udsætte dem. Selvom vi går ind i en periode med lav solaktivitet, betyder det dermed ikke, at vi går en lille istid i møde, eller at den globale opvarmning ophører.

Reducerer opvarmningen en smule

”Der er lavet en del studier af, hvordan et kraftigt solminimum vil virke sammen med den menneskeskabte drivhuseffekt. Faktisk så sent som for tre uger siden udkom et nyt studie i Nature Communications, der fandt, at den globale gennemsnitstemperatur vil være cirka 0,1°C lavere, end hvis der ikke indtræffer et solminimum. Andre model-studier kommer frem til tal omkring 0,1 til 0,3°C,” fortæller Peter Langen, klimaforsker ved DMI.

Dette skal ses i sammenligning med den langt større drivhusopvarmning på adskillige grader, der ventes i løbet af indeværende århundrede. Oven i dette vil lav solaktivitet sænke temperaturen globalt med 0,1°C til 0,3°C i forhold til den temperatur, Jorden ellers ville have haft på dette tidspunkt. Det vil altså kun resultere i en lille forsinkelse af den globale opvarmning. I visse områder, som for eksempel Europa, kan effekten være noget større, men stadig ikke nok til at afværge opvarmningen. Når solaktiviteten igen øges, vil temperaturen nå op på samme niveau, som hvis der ikke havde været et solminimum.

Både modelstudier og statistiske analyser viser altså, at lav solaktivitet ikke giver en lille istid nu, men blot at temperaturen bliver en anelse lavere i perioden, end den ellers ville have været.

Antallet af solpletter siden 1600. Maunder minimum er indtegnet med rødt. Kilde: Wikipedia

Læs mere om sol-variationernes betydning for Jordens klima fra link under 'Værd at Vide'. Her finder du også link til studiet i Nature Communications.

Redaktion Michella Rasmussen, kommunikation@dmi.dk

© DMI 15. juli 2015

Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
Følg DMI på Twitter
DMI's -nyheder