Status på klimaforskningen i 2022
Årsberetningen fra Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, giver status over de nye brikker af viden, der er lagt til klimaforskningens puslespil i 2022 – som har til formål at give en bedre forståelse af vores klimasystem og fremtidens klimaændringer.
Det er læsning, som i det store hele bekræfter den eksisterende viden om klimaet, men der er også dukket dystre overraskelser op. F.eks. bekræfter nye forskningsresultater, at opvarmningen i Arktis er steget fire gange mere end den globale opvarmning i den samme periode.
- Vi kan se tilbage på et år med klimaforskning, der belyser store spørgsmål, hvis svar giver værdi for samfundet. Viden som vi som regeringens klimavidenskabelige rådgiver bestræber os på kommer uden for murene og ud i samfundet f.eks. ved at stille forskere til rådighed i analyser, debatter, møder og rådgivning om alt fra klimasikring i danske byer til understøttende viden inden for sikkerhedspolitik i Arktis, siger Adrian Lema, der er afdelingschef i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
NCKF’s forskning er opdelt i fire temaer, der bl.a. trækker på observationer fra satellitter, måleudstyr i hav, luft og på land, feltarbejde samt tunge klimamodelanalyser.
Stiller skarpt på klimatilpasning
De igangværende klimaforandringer kalder på viden om behovet for klimatilpasning. Og det er netop et af de fire forskningstemaer i NCKF.
Behovet for klimatilpasning, kortlægges og understøttes af forskning, som giver et konkret dansk perspektiv på den generelle stigning i ekstreme vejrhændelser, der forventes i varmere klima på globalt plan.
- Vi stiller søgelyset ekstra skarpt på de ekstreme vejrhændelser, der kan true os fremover: ekstremregn, skybrud og stormfloder – og særligt de oversvømmelser, der kan komme, hvis flere hændelser sker på samme tid. Den ny viden bliver på sigt helt konkret anvendelig til planlægning - vi er netop på vej med en opdatering af Klimaatlas, som er vores udstillingsvindue, siger Rasmus Anker Pedersen, enhedsleder i Rigsfællesskabets Klima.
Den detaljerede viden om fremtidens danske klima er bl.a. efterspurgt i landets kommuner, der arbejder med langtidsinvesteringer i forhold til f.eks. kloakering og kystsikring.
Zoomer ind på grøn omstilling
Et andet forskningstema er grøn omstilling, der handler meget om øget produktion af vedvarende energi – et behov der i 2022 blev voldsomt forstærket af Ruslands krig mod Ukraine.
- Med den grønne omstilling bliver energiproduktionen i endnu højere grad afhængig af vejret. Derfor zoomer forskerne ind på ny viden og data om nutidens og fremtidens vejr, og hvordan vinden blæser omkring Danmark – helt bogstavelig talt. Viden, der på sigt kan styrke grundlaget for planlægning, effektivisering og udvidelse af grøn energiproduktion både i samfundets allerstørste og tunge infrastrukturhjul og i små innovative private firmaer, Adrian Lema, afdelingschef i NCKF.
Nordatlanten, det polare klima og kryosfæren
De to sidste forskningstemaer hæver luppen fra det nære til Arktis, Atlanten og op i himmelrummet.
Klimaforandringerne omkring polerne har global betydning – havniveauet stiger, havstrømme ændres og vejrsystemer påvirkes. Samtidig er Arktis det sted på kloden, hvor klimaforandringerne sker hurtigst. Forskerne graver i de ændringer, der er i gang, og hvilke ændringer de polare områder vil møde fremover.
Målinger fra klodens nordligste egne, fjordsystemet ved Qaanaaq i Nordvestgrønland, har blandt andet afsløret, at havisdækket på fjorden kan rykke sig i bratte skift, når isbjerge kælver fra gletsjerfronterne. En dynamik, som er vigtig at forstå og beskrive i klimamodeller, hvis vi skal blive klogere på de havniveaustigninger, vi går i møde i de kommende 10, 20 og 100 år.
Modelberegninger i NCKF har desuden gjort os klogere på, hvordan isbjerge og smeltevand påvirker havstrømmene i Arktis og Nordatlanten, og der er udviklet nye avanceret model-setup til at beregne klimaet i den nærmeste fremtid og til konkret at vurdere Indlandsisen, atmosfæren og havet.
Også fra verdensrummet har målinger, specifikt satellitmålinger af overfladetemperaturen, gjort os klogere på det arktiske område – og bekræfter, at der allerede er sket omfattende klimaforandringer.
- Det var en videnskabelig triumf, at vores forskere kunne supplere de undersøgelser, der sporadisk dækker nogle af områderne i Arktis, med fakta for hele den nordlige kalot – et samlet billede af ændringer i overfladetemperaturen af hav og havis nord for 58. breddegrad. Men detaljeringen gav også en kedelig overraskelse, nemlig at Barentshavets overflade er blevet 10 °C varmere siden 1982. Billedet bekræfter vores samlede forståelse, siger og Jacob Høyer, enhedsleder i Satellitter og Arktis, NCKF.
Find årsrapporten her: NCKF Årsrapport 2022
Fakta | Nationalt Center for Klimaforskning
- Nationalt Center for Klimaforskning hedder i daglig tale NCKF
- NCKF er forankret hos DMI som en afdeling med et halvt hundrede klimaforskere, herunder ph.d.-studerende delt med universiteter
- Centret har siden 2020 været finansieret med årlige bevillinger på Finansloven via Forskningsreserven. Bevillingen bidrager til forskningen i afdelingen og finansierer dele af eksterne forskningsprojekter og samarbejdsaftaler
- NCKF understøtter DMI’s rolle som klimavidenskabelig rådgiver
- Forskningen er delt i fire temaer, der omhandler klimaet i Danmark, Arktis og det globale klima.
- Det Rådgivende Udvalg guider NCKF i forhold til samfundets behov, mens Det Videnskabelige Panel guider NCKF om faglig og videnskabelig retning
Af Torben Bjørgheim Abildgaard, DMI Kommunikation
24. februar 2023
