Havisen omkring polerne er en tydelig markør for, hvordan klimaet har det. Udbredelsen påvirker det globale klima, idet havisen reflekterer sollys tilbage til rummet i langt større grad end åbent hav. Derfor er havisen vigtig at overvåge.
På Nordpolen er der en tydelig tendens: over de sidste mange år observeres en lavere og lavere havis-udbredelse – og med den fjerdelaveste maksimumudbredelse siden 1978 blev vinteren 2022/23 ikke nogen undtagelse.
Omkring Antarktis er udviklingen knap så tydelig, idet udbredelsen af havis har budt på store udsving fra år til år. I år satte havisen dog for andet år i træk ny minimumrekord for sommer-udbredelsen.
Normalt lavt maksimum i Arktis
Hvert år i marts, før solens stråler får mere magt, når havisen det årlige maksimum i udbredelse i Arktis. I år indfandt maksimum sig 2. marts og lød på 14,759 mio. km2, og middeludbredelsen for marts måned, som er en markør for maksimumudbredelsen 2023, blev den 4. laveste, siden målingerne begyndte i 1978.
Ifølge Gorm Dybkjær, havisforsker i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, er årets resultat i tråd med målinger fra de sidste årtier.
- De seneste 20 år har maksimumudbredelsen af havisen i Arktis været meget lav, og den har igen og igen placeret sig inden for top ti over lave udbredelser. Den fjerdelaveste maksimumudbredelse i år er dermed helt i tråd med, hvad vi længe har set, forklarer Gorm og fortsætter:
- Det understreger, at udbredelsen af havis i Arktis er under hårdt pres fra stigende globale temperaturer.
Der har været store regionale forskelle i havisudbredelsen i denne vinter, hvor især havet omkring Svalbard og Barentshavet havde til en start haft mindre is end normalt. Vinteren satte dog ind i marts med en nordlig strømning af kold luft over store dele af Barentshavet og Svalbard, hvilket fik havisen til at brede sig med stor hast på de kanter.
Resten af havisen omkring Arktis har derimod en ’normalt lav’ udbredelse.
Usædvanlig lav havisudbredelse på Antarktis
På den sydlige halvkugle har havisen passeret det årlige minimum før den igen bygges op hen over vinteren. Her har en hård sommer med højere temperaturer end normalt tæret på havisen over flere måneder.
Varme og mere vind end normalt resulterede i rekordlav udbredelse for årstiden både i januar og februar. 16. februar registrerede forskerne således den mindste havisudbredelse nogensinde målt på den sydlige halvkugle, med mindre end 2.058 mio. km2. Det er 115.000 km2 mindre end den hidtidige bundrekord fra 18. februar sidste år.
Ifølge Gorm Dybkjær kan årets målinger ved Antarktis tegne begyndelsen på et mønster i tråd med det, vi ser i Arktis:
- Havisens udbredelse omkring Antarktis har svinget meget fra år til år siden 1970’erne, og har dermed ikke talt ind i klimaforandringer, på samme måde som havisen på Arktis har gjort. To år i træk med rekordlav havis-udbredelse omkring Antarktis er dog tankevækkende og noget, vi kommer til at følge nøje fremover.
Fakta | Havisens betydning for det globale klima
Havisen i Arktis er vigtig for klimaet, fordi isens lyse farve har en høj albedo. Høj albedo betyder, at isen reflekterer store mængder sollys ud i verdensrummet, så det ikke varmer jordens overflade.
Når isen smelter, tager havets mørke overflade magten. Havoverfladen har en lav albedo og reflekterer meget lidt sollys. I stedet omdannes en stor del af lyset til varme. Varmen har potentiale til at smelte endnu mere havis og dermed forstærke processen.
Fakta | Havis og vandstand
Afsmeltning af havis bidrager ikke direkte til vandstandsstigninger, da isen allerede flyder på havet, men stigende havtemperaturer får vandet til udvide sig, og bidrager derfor til den globale vandstand.
Du kan finde mere information på ocean.dmi.dk/arctic og på cryo.met.no
Alle plots og tal er baseret på data fra havismåleprogrammet Ocean and Sea Ice Satellite Application Facility (OSISAF) under rumfartorganisationen EUMETSAT. Havisarbejdet i OSISAF udføres af DMI og det norske meteorologiske institut (MET) i fællesskab.
Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
19. april 2023
