De store globale vejrsystemer bugter sig konstant som strømmende floder rundt om dele af kloden. Nogle steder regner det, andre steder er det tørt. Nogle steder skifter vejret hele tiden, mens vejret andre steder nærmest står stille.
Vejrsystemerne er især drevet af solens uens opvarmning af jorden, der får varm luft til at stige til vejrs, og kold luft til at synke mod overfladen på vores roterende klode.
Men vejret påvirkes også af andre naturlige forhold bl.a. i det tropiske Stillehav, hvor havet og atmosfæren spiller sammen. For når overfladetemperaturen i havet i en længere periode stiger eller falder markant i forhold til det normale i området, sætter det gang i en række vejr- og klimamæssige forandringer på hele kloden.
Fænomenerne hedder La Niña og El Niño og dækker over en periode med henholdsvis lavere eller højere overfladetemperaturer i det centrale og østlige Stillehav.
De seneste tre år har overfladetemperaturen i den østlige del af det tropiske Stillehav været relativt lav, vi har haft en såkaldt ’La Niña’, men nu ser situationen ud til at skifte.
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus er der sandsynlighed for, at overfladetemperaturen i området stiger markant, især fra sommerperioden og frem – så vi nu får en El Niño. Og det kan sætte gang i nye kedelige rekorder.
- De seneste år har vi været ’begunstiget’ med La Niña - der modsat El Niño har en afkølende effekt på klodens temperatur - alligevel har vi haft nogle særdeles varme år, hvilket skyldes den globale udledning af drivhusgasser, siger professor Eigil Kaas, der er videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:
- Nu ser det ud til, at vi skifter til El Niño-år, og det vil med stor sandsynlighed skubbe yderligere til den globale opvarmning. Sidste gang vi oplevede en kraftig El Niño i 2016, nåede den globale gennemsnitstemperatur et rekordhøjt niveau, og hvis fænomenet igen udvikler sig kraftigt, kan det altså betyde, at vi ser nye globale temperaturrekorder inden for de nærmeste år.
El Niño viser sig ved, at havtemperaturerne i det centrale og østlige tropiske Stillehav, målt over en 3 måneders periode, stiger til mellem ½ og ca. 2°C over normalen. Hvis temperaturen kommer op på 2°C eller mere, er der tale om en kraftig El Niño eller en super-El Niño.
- Ud fra de seneste prognoser vil jeg vurdere, at det er sandsynligt, at vi får en ganske kraftig El Nino senere på året - og måske også ind i næste år. Faktisk er sandsynligheden for, at den globale opvarmning kortvarigt overstiger 1,5 grader større, end at vi ikke gør! I praksis vil dette nok ske i 2024, hvis man skal regne med hele kalenderår, siger Eigil Kaas.
Det varmeste år på globalt plan var 2016, hvor gennemsnitstemperaturen var omkring 1,1 grad højere end den førindustrielle periode. De seneste otte år har alle været varmere end årene før.
Over 1,5 grader?
Nogle modeller antyder altså, at vi kan få en særdeles kraftig El Niño – en såkaldt super-El Niño. Hvis det bliver tilfældet kan den globale opvarmning for første gang ramme 1,5 grader i forhold til førindustriel tid inden for få år.
Et tal, som mange vil kunne genkende, fra Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til godt under 2 grader, helst 1,5 grader, i slutningen af århundredet. Betyder det, at Parisaftalen dermed er brudt?
- Selvom det er en kedelig udvikling, hvis den globale opvarmning rammer 1,5 grader – så betyder det ikke, at Parisaftalen er dømt ude, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter med to forklaringer:
- I FN’s Klimapanels seneste store klimarapport er der klimascenarier med et såkaldt ’overshoot’ – hvor klodens opvarmning for en kort periode overstiger 1,5 grader for igen at falde til under de 1,5 grader i slutningen af århundredet. Så selvom vi overstiger 1,5 grader, kan verden fortsat nå at begrænse den globale opvarmning i tråd med Parisaftalen, selvom det bliver sværere og sværere, jo mere vi overskrider grænsen.
- Der er desuden forskel på vejr og klima. Vejret svinger fra år til år, mens klimaet dækker over det gennemsnitlige vejr i en længere årrække – ofte 30 år. Selvom vi i enkelte år svinger op over en global opvarmning på 1,5 grader, er det ikke klimamæssigt det samme som en gennemsnitlig opvarmning over mange år på 1,5 grader.
Fakta | Hvad er El Niño?
El Niño er et helt naturligt fænomen, der bl.a. ses som en periode med en ualmindelig opvarmning af overfladevandet i store dele af det østlige tropiske Stillehav – f.eks. nær Galapagos og ind mod Peru.
Når havvandet opvarmes, frigives en masse vanddamp til atmosfæren, hvilket giver et voldsomt ’spark’ til atmosfæren, der igangsætter en kraftig selvforstærkende effekt mellem atmosfære og ocean. Dvs. atmosfæren og oceanet spiller sammen, og vi får dermed en næsten global effekt på grund af en kortvarig - rent tidsmæssigt - stigende drivhuseffekt fra atmosfærisk vanddamp.
Derfor udløses en række af vejrmæssige forandringer over store dele af kloden. Blandt andet kraftig nedbør i flere vestlige sydamerikanske kystområder, tørke i Filippinerne, det nordlige Australien, Indonesien og dele af Amazonas, samt koldere og mere regnfuldt vintervejr i den sydøstlige del af USA. I det nordlige Europa kan der følge koldere og mindre regnfuldt vintervejr med en El Niño. Dog er den statistiske sammenhæng mellem ”vores” vejrlig i Nordeuropa og El Niño relativt svag.
En ”normal” El Niño viser sig ved, at havtemperaturerne i det centrale og østlige tropiske Stillehav, målt over en 3 måneders periode, stiger til mellem ½ og ca. 2°C over normalen.
El Niño har normalt en opvarmende effekt på den globale gennemsnitstemperatur.
Der går typisk mellem to og syv år imellem to El Niño'er.
El Niño betyder 'drengebarn' på grund af hyppig optræden ved juletid.
Fakta | Hvad er La Niña?
La Niña er en periode med en ualmindelig nedkøling i det tropiske Stillehav, som påvirker atmosfæren.
Under en La Niña udløses ligeledes en række af vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Blandt andet kraftig nedbør i Indonesien, Filippinerne og det nordlige Australien. Derudover ses koldere og mere regnfuldt vejr i den nordvestlige del af USA, men også varmere og mindre regnfuldt vejr i den sydlige del af landet.
En La Niña viser sig ved, at havtemperaturerne i det centrale og østlige tropiske Stillehav målt over en 3-måneders periode falder ned til mellem ½ og 2 °C under normalen.
La Niña har normalt en afkølende effekt på den globale gennemsnitstemperatur.
Der går typisk mellem to og syv år imellem to La Niña'er.
La Niña betyder ”lille pige” eller ”pigebarn”.
Fakta | Parisaftalen
Parisaftalen er en juridisk bindende aftale om at begrænse den globale opvarmning til helst 1,5 grader og godt under 2 grader i slutningen af dette århundrede i forhold til det førindustrielle niveau i 1850-1900.
Aftalen blev indgået i FN’s Klimakonvention, der består af 196 medlemslande, under COP21 i Paris i 2015 heraf navnet Parisaftalen.
Læs mere her: https://kefm.dk/klima-og-vejr/klimaforhandlinger/parisaftalen-2015
Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
21. april 2023
