De store globale vejrsystemer bugter sig konstant som strømmende floder rundt om dele af kloden. Nogle steder regner det, andre steder er det tørt. Nogle steder skifter vejret hele tiden, mens vejret andre steder nærmest står stille.
Vejrsystemerne er især drevet af solens uens opvarmning af jorden, der får varm luft til at stige til vejrs, og kold luft til at synke mod overfladen på vores roterende klode.
Men vejret påvirkes også af andre naturlige forhold bl.a. i det tropiske Stillehav, hvor havet og atmosfæren spiller sammen. For når overfladetemperaturen i havet i en længere periode stiger eller falder markant i forhold til det normale i området, sætter det gang i en række vejr- og klimamæssige forandringer på hele kloden.
Fænomenerne hedder La Niña og El Niño og dækker over en periode med henholdsvis lavere eller højere overfladetemperaturer i det centrale og østlige Stillehav.
De seneste tre år har overfladetemperaturen i den østlige del af det tropiske Stillehav været relativt lav, vi har haft en såkaldt ’La Niña’, men nu ser situationen ud til at skifte.
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus er der sandsynlighed for, at overfladetemperaturen i området stiger markant, især fra sommerperioden og frem – så vi nu får en El Niño. Og det kan sætte gang i nye kedelige rekorder.
- De seneste år har vi været ’begunstiget’ med La Niña - der modsat El Niño har en afkølende effekt på klodens temperatur - alligevel har vi haft nogle særdeles varme år, hvilket skyldes den globale udledning af drivhusgasser, siger professor Eigil Kaas, der er videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og fortsætter:
- Nu ser det ud til, at vi skifter til El Niño-år, og det vil med stor sandsynlighed skubbe yderligere til den globale opvarmning. Sidste gang vi oplevede en kraftig El Niño i 2016, nåede den globale gennemsnitstemperatur et rekordhøjt niveau, og hvis fænomenet igen udvikler sig kraftigt, kan det altså betyde, at vi ser nye globale temperaturrekorder inden for de nærmeste år.
El Niño viser sig ved, at havtemperaturerne i det centrale og østlige tropiske Stillehav, målt over en 3 måneders periode, stiger til mellem ½ og ca. 2°C over normalen. Hvis temperaturen kommer op på 2°C eller mere, er der tale om en kraftig El Niño eller en super-El Niño.
- Ud fra de seneste prognoser vil jeg vurdere, at det er sandsynligt, at vi får en ganske kraftig El Nino senere på året - og måske også ind i næste år. Faktisk er sandsynligheden for, at den globale opvarmning kortvarigt overstiger 1,5 grader større, end at vi ikke gør! I praksis vil dette nok ske i 2024, hvis man skal regne med hele kalenderår, siger Eigil Kaas.
Det varmeste år på globalt plan var 2016, hvor gennemsnitstemperaturen var omkring 1,1 grad højere end den førindustrielle periode. De seneste otte år har alle været varmere end årene før.