Særlig eller sædvanlig sommer 2022?

DMI’s klimatologer er dykket ned i sommerens tørre tal og har gjort op, hvordan sommeren forløb af stablen. Og vi kan sætte hak ved en tør men ellers ret normal sommer, hvad angår temperatur og sol. Sommeren 2022 var alligevel særlig. Læs med her.

Ifølge kalenderen er sommeren slut. Vi har kigget nærmere på, hvordan sol og vind har fordelt sig fra vest til øst, og der er både rekorder og store forskelle gemt i de tal, der umiddelbart syner normale.
 

Foto: Inger Nielsen, Aalbæk

Sommerblomster fanget af Inger Nielsen fra Aalbæk

Fra tørt til knastørt

Bortset fra de store mængder nedbør, som faldt i sidste weekend i august og præger manges hukommelse, så var sommeren 2022 først og fremmest knastør. Og fraværet af nedbør blev kun større måned for måned, og august endte på kun halvdelen af, hvad der normalt lander i danskernes haver i august. Lidt pudsigt, nu hvor august normalt skiller sig ud som den næstvådeste måned i løbet af året.

Mest udtalt var tørken i de østlige dele af landet, hvilket blandt andet skyldes, at fronter fra vest ofte blev svækket på sin færd mod øst.

Summeret nedbør over sommermånederne

Som altid er der store forskelle på, hvor nedbøren falder i landet, og det ses tydeligt at den østlige del af landet fik mindst nedbør.

Lunkent, brandvarmt, lunkent
 

Gennemsnittet for sommeren lød på 16,5 °C, hvilket kun er 0,4 °C over klimanormalen (1991-2020). Gennemsnittet dækker dog over en sommer, som især i den vestlige del af landet, til tider var noget kølig og blæsende.


Hedebølgen over Syd- og Centraleuropa fik dog også vist sit ansigt i Danmark, når kortvarige varmepust strømmede op over landet, og pressede termometeret op til en ny maksimumstemperatur for Danmark i juli måned. Den lød på hele 35,9 °C på Lolland den 20. juli.


August blev sommerens varmeste måned, og endte med 18°C i gennemsnit som den 9. varmeste august siden målingernes start tilbage i 1874.

Summeret nedbør over sommermånederne

Lunest blev det i den sydøstlige del af landet, mens Nordvestjylland fik mindre sommervarme.

Solen gjorde comeback i august

Solen var en smule tilbageholdende i juni og juli, mens den gjorde mest væsen af sig sidst på sommeren. I august måned fik vi 239,6 soltimer i gennemsnit, hvilket er 21 % over klimanormalen for 1991-2020.
 

Soltimer for sommeren

Solen fik bedst plads i den østlige del af landet - set over et gennemsnit for hele sommeren.

   
Parameter   
   
August   2022   
   
Normal   1991-2020*   
   
Gennemsnit   2011-20   
   
Middeltemperatur   
   
18,0°C   
   
16,9°C    
   
16,8°C    
   
Nedbør   
   
46,6 mm   
   
82,1 mm    
   
86,1 mm    
   
Soltimer   
   
239,6 timer   
   
197,9 timer    
   
199,5 timer    
   
Parameter   
   
Sommer   2022   
   
Normal   1991-2020*   
   
Gennemsnit   2011-20   
   
Middeltemperatur   
   
16,5°C   
   
16,1°C    
   
16,2°C    
   
Nedbør   
   
150,9 mm   
   
212,2 mm    
   
222,4 mm    
   
Soltimer   
   
679,3 timer   
   
653,0 timer    
   
665,2 timer    

Du kan finde flere detaljer i tabeller og sammendrag

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
1. september 2022.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle