Ny rettesnor for klimaet i Grønland og Færøerne

DMI’s klimatologer har netop udgivet nye klimatal for Grønland og Færøerne. Tallene giver et unikt indblik i klimaet mod det høje nord og en rettesnor for, hvad ’normalt’ vejr er, og hvad vi kan forvente os på vejrfronten i den nære fremtid.

 

Isbjørne nær målestation

Det er ikke kun Grønlands barske klima, der slider på måleinstrumenterne. Isbjørne kan også gå til de tekniske installationer!

DMI’s klimatologer har sat den sidste decimal og sendt et sæt nye klimanormaler for perioden 1991-2020 på gaden for Grønland og Færøerne.

Klimanormalerne giver os et frisk indblik i, hvordan klimaet er forskellige steder i Nordatlanten. For selvom vejret er kaotisk af natur med slagregn den ene dag og snestorm den næste, kan det gennemsnitlige vejr over en længere periode alligevel give os viden om, hvad der er ’normalt’ for et område.

Som standard opgøres klimanormaler som det gennemsnitlige vejr i 30-årsperioder, og just nu skifter klimanormalerne stafet fra perioden 1961-90 til perioden 1991-2020 – og det kan sige noget om, hvordan klimaet forandrer sig.

Et klima med mange ansigter
Klimanormalerne viser tydeligt, at vejret i Grønland har mange ansigter.

Klimanormalen for perioden 1991-2020 viser, at klimaet spænder vidt: Fra en årsmiddeltemperatur i Narsarsuaq i Sydgrønland på 1,6 °C over -15,1 °C ved Station Nord i Nordgrønland til isnende -28,5 °C inde midt på Indlandsisen ved Summit. Til sammenligning er den foreløbige klimanormal 1991-2020 for årsmiddeltemperaturen i Danmark 8,7 °C.

Der er også stor forskel på nedbørsmængderne i Grønland.

I Pituffik i Nordgrønland falder der i gennemsnit blot 149,4 mm om året, mens der i Qaqortoq i Sydgrønland falder hele 971,7 mm. Til sammenligning er den foreløbige klimanormal for perioden 1991-2020 for den akkumulerede årsnedbør i Danmark 759,1 mm.


Færdig med fyrre
I alt har klimatologerne beregnet klimanormaler for 40 stationer. 39 lokaliteter i Grønland (se nedenstående kort) samt hovedstaden Tórshavn på Færøerne.

'Beregnet’ betyder, at samtlige data, ciffer for ciffer er kvalitetssikret og genberegnet af DMI’s klimatologer – en tidskrævende proces, som nu er færdiggjort og resulterer i det nye sæt klimanormaler.

Arbejdet med de nordatlantiske klimanormaler er langtfra simpelt.

Grønland dækker nemlig et stort geografisk område og har tilmed en kompleks topografi. Med det nuværende antal målestationer er det derfor ikke muligt at interpolere data, altså at beregne værdierne mellem de kendte målinger. Der er ganske enkelt for langt mellem målestationerne.

Derfor kan der ikke beregnes kort på samme måde som for de danske klimadata.

Det stiller nogle andre krav til analysen, når der skal dannes et overblik over de tendenser, der er i de nye klimanormaler for perioden 1991-2020.

De foreløbige analyser viser:

  • Middeltemperaturen i Nuuk fra perioden 1961-90 til 1991-2020 stiger en lille smule fra -1,4 °C til -1,0 °C, dvs. en stigning i temperaturen på 0,4 °C. Den største ændring sker i sommersæsonen, hvor klimanormalen 1961-1990 ændrer sig fra 5,5 °C til 6,1 °C i klimanormalen 1991-2020.
  • I Tasiilaq på østkysten tegner sig et andet billede. Her sker en ændring i årsmiddeltemperaturen fra -1,7 °C (1961-1990) til -0,3 °C (1991-2020), hvilket er en ændring på 1,4 °C og dermed den største ændring mellem klimanormalperioder siden tidsseriens begyndelse i 1895. Det er især ændringen i vintersæsonen på +1,8 °C, som bidrager til denne forskel.

For mere information om udviklingen i klimanormalerne for flere stationer i Grønland eller på Færøerne:

Kort over målestationer i Grønland

Krigerisk klima kan spænde ben
Det er ikke kun den svært fremkommelige grønlandske topografi, der kan spænde ben for de gode klimatologer. Det gælder også det barske grønlandske klima.

Vinden i Danmark er intet mod den grønlandske piteraq, en lunefuld faldvind, der ud af det blå kan overfalde en lille bygd med rasende orkanstyrke. Og temperaturen kan i månedsvis holde sig under nulpunktet eller svinge mellem frost og tø i en uendelighed. Elementernes rasen slider på måleinstrumenterne og truer de data, som klimatologerne skal efterse og regne videre på fra DMI’s domicil på Lyngbyvej.

Det kan især være udfordrende at vedligeholde langvarige tidsserier uden der kommer grus i maskineriet undervejs, det gælder især for f.eks. relativ luftfugtighed, vindhastighed og nedbør. For hvis uheldet er ude, og en afsidesliggende målestationen blæser omkuld eller på anden vis går i stykker, er den ikke lige sådan at fikse. Det er afgørende for datakvaliteten og hermed de beregnede klimanormaler.

Hvis datakvaliteten ikke er høj nok, eller hvis stationer lukkes, er der ikke nok data til at beregne en 30-årig klimanormal. I disse tilfælde beregnes et gennemsnit på de eksisterende års data. Det er i videst muligt omfang forsøgt at have mindst 10 år til at beregne disse gennemsnit. Beregningen af klimanormaler følger WMO anbefalinger. Der skal f.eks. være mindst 80 % data, dvs. mindst 24 ud af 30 års data.

 

Faktaboks I Hvad er klimanormaler?

Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i rigsfællesskabet. Ud fra disse opgørelser beskrives klimaet som et gennemsnit af vejret inden for 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.

Klimanormaler beregnes for en række forskellige meteorologiske parametre som f.eks. lufttemperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, atmosfærisk lufttryk og nedbør.

En klimanormal viser, hvordan vejret ’normalt’ er et givent sted, og giver desuden et godt bud på, hvordan det kan forventes at være i den nære fremtid.

For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1961-90 og 1991-2020 beregnes i alle lande.

Klimanormaler benyttes også som sammenligningsgrundlag eller såkaldt benchmarks, hvor nyere eller nuværende observationer sættes i kontekst med det gennemsnitlige vejr. Desuden udgør klimanormaler et grundlag for mange anomalibaserede klimadatasæt som f.eks. den globale gennemsnitstemperatur.

Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler til Verdens Meteorologiske Organisation/World Meteorological Organization (WMO).

 

For flere data eller viden om klimaet i Grønland og på Færøerne: 
DMI Report No. 21-13
John Cappelen & Caroline Drost Jensen
Climatological Standard Normals 1991-2020 - Faroe Islands

DMI Report No. 21-12
John Cappelen & Caroline Drost Jensen
Climatological Standard Normals 1991-2020 - Greenland

af Caroline Drost Jensen, klimatolog
Anja Fonseca, DMI Kommunikation
28. marts 2022

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle