FN’s Klimapanel: Vi skal handle nu

Klimaforandringer rammer verden skævt, lyder budskabet i seneste rapport fra FN’s Klimapanel, der har fokus på konsekvenser af klimaforandringer og muligheder for tilpasning. Flere mennesker fordrives, dødeligheden stiger, sundheden falder og økosystemer trues. I takt med at temperaturen stiger, øges risikoen for uoprettelige skader og behovet for klimatilpasning.

Fire års intenst arbejde med at gennemgå al relevant videnskabelig litteratur har resulteret i en ny omfattende rapport fra FN's Klimapanel (IPCC) med fokus på konsekvenser af klimaforandringer og muligheder for tilpasning.

DMI har som Danmarks kontaktpunkt for panelet været tæt involveret i arbejdet med rapporten.

- Forskningen taler sit tydelige sprog: klimaforandringer truer vores klode og vores samfund. Selv 1,5 graders opvarmning medfører uoprettelige tab og skader, men jo højere temperatur, jo større konsekvenser for både natur og mennesker. Vi har et snævert vindue til at reducere verdens drivhusgasudledning og planlægge den nødvendige tilpasning, siger Adrian Lema, der er chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Den 6.000 sider lange rapport vil være en videnskabelig hjørnesten i de næste mange år og vil være grundlag for beslutningstagere på både lokalt, nationalt og globalt plan.

Læs de detaljerede hovedbudskaber DMI’s temaside her.

Find IPCC’s sjette hovedrapport del 2 her

Rapportens vigtigste hovedbudskaber 

  • Den samlede videnskabelige evidens er utvetydig: Klimaforandringer er en trussel mod menneskers helbred og klodens tilstand. Enhver yderligere forsinkelse af fælles global handling for tilpasning og reduktionsudledninger vil forpasse muligheden for at udnytte et lille og hurtigt-lukkende vindue, der kan sikre en beboelig og bæredygtig fremtid for alle.
  • Menneskeskabte klimaforandringer, herunder hyppigere og mere intense ekstreme hændelser, har forårsaget udbredte negative konsekvenser og påført natur og mennesker tab og skader. Det er observeret, at de mest sårbare befolkninger og systemer påvirkes disproportionalt på tværs af sektorer og regioner. Stigningen i ekstreme vejr- og klimahændelser har ført til irreversible effekter, da naturlige og menneskelige systemer presses over grænsen for mulig tilpasning.
  • Menneskers og økosystemers sårbarhed over for klimaforandringer varierer væsentligt mellem og inden for regioner. Omtrent 3,3 til 3,6 mia. mennesker lever under forhold, som er særdeles sårbare over for klimaforandringer. En stor andel af arter er sårbare over for klimaforandringer.
  • En global opvarmning, som nærmer sig 1,5°C i den nære fremtid, vil forårsage uundgåelige stigninger i adskillige klimarelaterede farer og betyde adskillige risici for økosystemer og mennesker. Indsatser i den nærmeste fremtid, der begrænser den globale opvarmning til nær 1,5 °C, vil sammenlignet med højere opvarmning reducere forventede klimarelaterede tab og skader i menneskelige systemer og økosystemer betydeligt, men kan ikke forhindre dem alle.
  • Tab af biodiversitet, forringelse, skader og transformationer af økosystemer er allerede nøglerisici i alle regioner på grund af global opvarmning og vil fortsætte med at eskalere med enhver forøgelse af den globale opvarmning.
  • Hvis den globale opvarmning midlertidigt overskrider 1,5 °C i de kommende årtier (såkaldt overshoot), vil mange menneskelige og naturlige systemer udsættes for yderligere alvorlige risici sammenlignet med et scenarie, hvor den globale opvarmning forbliver under 1,5 °C.
  • Havniveaustigninger udgør en markant og alvorlig udfordring for tilpasning, da det indebærer håndtering af forandringer, der sætter langsomt ind, samt en øget hyppighed og størrelse af ekstreme vandstandshændelser, som kommer til at eskalere i de kommende årtier.
  • Der findes gennemførlige og effektive muligheder for klimatilpasning, som kan reducere risici for mennesker og natur. Mulighederne for implementering af tilpasningstiltag i den nære fremtid varierer på tværs af sektorer og regioner. Effektiviteten af tilpasning i forhold til at reducere klimarelaterede risici er dokumenteret i specifikke sammenhænge, sektorer og regioner, og vil falde i takt med stigende opvarmning.

Viden fra IPCC føder ind i Danmarks Klimaatlas

De indsamlede data, der ligger under IPCC’s rapporter indgår i værktøjskassen, som myndighederne bruger for at tilpasse infrastrukturen til klimaforandringer.

I Danmark havner data i DMI’s Klimaatlas, der er et centralt værktøj, som kommuner og andre aktører bruger for at klimatilpasse Danmark til fremtidens mere ekstreme vejr.

Læs mere om Klimaatlas her.

Fakta I Kort om IPCC’s sjette hovedrapport del 2

  • 270 forfattere fra 67 lande har i fire år arbejdet på den 6.000 sider lange baggrundsrapport. Rapporten har været i høringsrunder ad tre omgange, og det har affødt over 60.000 kommentarer, som forfatterne har reageret på i den grundige proces med at sikre rapportens videnskabelige kvalitet.
  • Den sidste etape af rapportens udarbejdelse var at godkende sammendraget for beslutningstagere - også kendt som ”SPM” (Summary for Policy Makers). Godkendelsen er foregået på et virtuelt IPCC-møde de sidste to uger, og her har DMI udgjort Danmarks delegation.
  • Mange tusinde sider er kogt ned til et sammendrag på 30 sider, og ved mødet blev det besluttet præcis hvilke af de mange vigtige budskaber, der fremhæves i sammendraget. Den præcise ordlyd blev godkendt af regeringsrepræsentanter fra hele verden, og forfatterne var med hele vejen for at sikre at teksten er i overensstemmelse med videnskaben.

Af Tilde Vejen Holst og Tina Christensen 
DMI Kommunikation

28. februar 2022

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle