Europa ramt af tørke

Her på kanten af sommeren slås Europa og store dele af den nordlige halvkugle fortsat med tørke, hvor både manglende nedbør og udtørring fra sommervarmen spiller ind. Kimen til den europæiske sommertørke blev allerede lagt i vinter, og sidenhen er den eskaleret af ekstrem varme i juli med en række nye lokale og nationale varmerekorder i det sydlige og vestlige Europa. Tørke og varme er langtfra unormalt, men denne sommer har det været ekstremt, faktisk er tørken så alvorlig, at vandstanden står på sit laveste i flere af kontinentets mægtige floder og søer.

 

Kort over europa med tørkemarkeringer

Her ses en opgørelse af tørke i Europa fra the European Drougth Observatory. Den viser at 47 procent af Europa var ramt af tørke de første uger af august. Kilde: https://edo.jrc.ec.europa.eu/edov2/php/index.php?id=1000

Store dele af Europa er ramt af tørke. I flere af Europas største floder og søer, såsom Po-floden og Gardasøen i Italien eller Rhinen i Tyskland er vandstanden historisk lav.

Tørken skyldes en uheldig cocktail
De første kim til denne sommers udtørring af floder og søer blev allerede lagt i vinter i Alperne, der fungerer som hovedkilde til Europas store floder og søer, når sneen smelter i foråret, og fylder dem med vand. 

- Der faldt mindre nedbør over Alperne i vinter, så da sommersæsonen gik i gang, var man allerede bagud på point med en forholdsvis lav vandstand årstiden taget i betragtning, siger professor og videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, Eigil Kaas, og fortsætter:

- Oven i det har sommeren været meget tør og ekstrem varm med mange nye lokale og nationale varmerekorder i juli – og hermed har der også været en stor fordampning, der hvor der har været vand tilbage i jorden. Vi har derfor haft en uheldig cocktail med lidt vintervand fra Alperne, en meget tør sommer og ekstrem varme, som alt i alt har ført til den kradse tørke, vi har set.

Tørken kradser også i Danmark
Det usædvanligt varme og tørre vejr i Sydeuropa har også haft konsekvenser i Danmark, det ses i DMI’s tørkeindeks, der viser, hvor tør jorden er i Danmark på en skala fra 1 til 10.

- Tørkeindekset ligger lige nu i den høje ende med et gennemsnit over 9 – og særligt den sydøstlige del af landet er plaget af tørke. Årsagen til, at det er blevet så tørt hænger sammen med flere kortvarige men særdeles varme pust fra syd i kombination med et markant nedbørunderskud i forhold til normalt i både juli og første halvdel af august, forklarer DMI’s klimatolog Mikael Scharling.

De varme pust ramte både i juli og i august. Den 20. juli var varmen så ekstrem, at det blev til en ny temperaturrekord for juli på hele 35,9 grader, og i august var der ligeledes landsdækkende varme- og hedebølge.

- Tørken kommer dog formentlig til at aftage noget i den kommende tid her i Danmark, hvor vejret ser ud til at slå om til en mere ustadig og våd vestenstrømning, afslutter Mikael Scharling.

Varmen var ikke hverdagskost, men det bliver mere almindeligt
Et studie fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF), der ved hjælp af statistiske analyser afdækker temperaturekstremer i Danmark fra de seneste 20 år, giver et indblik i, hvor ofte vi kan forvente så høj en temperatur, som den vi så i juli.

- I klimaberegningerne kan vi med en vis usikkerhed se, at det er ca. hvert 20. år, at temperaturen i juli måned når op på 35,5°C - et eller andet sted i Danmark. Det er kort sagt en statistisk forholdsvis ekstrem eller sjælden begivenhed at have over 35 grader i Danmark, som vi har haft denne sommer, selv i det nuværende klima. Men på baggrund af klimaforskningen, kan vi alligevel ikke være meget overaskede, for de ekstreme temperaturer stiger med klimaforandringerne, siger Eigil Kaas.

Både varme og længere tørre perioder er noget af det slags vejr, som vi skal forvente mere af i fremtiden ifølge DMI’s Klimaatlas, der giver et bud på, hvor det danske klima bevæger sig hen i fremtiden.

- Klimaatlas viser, at den gennemsnitlige danske sommer bliver varmere med flere dage med hedebølge og flere tørre dage - og når det regner, vil det oftere være kortvarigt og mere kraftigt end i dag. Selvom den samlede regnmængde om sommeren ikke ser ud til at forandre sig meget, kan de tørre perioder vare lidt længere tid end i dag, fordi regnen falder som kraftigere byger, fortæller Mark Payne, faglig leder af Klimaatlas fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Er det klimaforandringer?
Men kan vi hermed sige, at denne sommers ekstreme tørke og varme skyldes klimaforandringer?

- Vejret er i sig selv kaotisk af natur og svinger tilfældigt fra år til år, så nogle somre bliver kolde og andre varme. I år har vejret lejret sig, så der i flere omgange er tilført meget varm luft fra Afrika til store dele af Sydeuropa. Samtidig har flere steder været påvirket af en forstærket nedsynkning af luft, det vil sige, at luftsøjlen over det pågældende sted presses sammen, hvilket også giver opvarmning og meget tørre forhold.

- Den underliggende opvarmning betyder, at vi lettere kommer ud i de høje temperaturekstremer, hvis de ’rette’ vejrforhold opstår, og det er netop, hvad vi har set i år.

- Vi kan derfor ikke sige, at det entydigt er global opvarmning, der har givet os denne tørre og varme sommer, men klimaforandringer har forstærket det ekstreme vejr, så tørken og varmen er blevet vildere vi kan se denne sommer som et billede på, hvad vi kan forvente mere af i fremtiden, afslutter Eigil Kaas.
 

Fakta I Fremtidens sommer i Danmark

Fremtidens danske sommer vil i gennemsnit få flere tørre dage og længere perioder med uafbrudt tørvejr. Til gengæld vil det regne kraftigt, når det endelig sker.
Her ses bedste bud for slutningen af århundredet sammenlignet med nutiden. Baseret på et mellemhøjt udledningsscenarie (RCP4.5) og et højt udledningsscenarie (RCP8.5).

• Det er meget usikkert, om sommernedbør øges, mindskes eller forbliver uforandret. Det bedste bud er, at sommerens nedbør forventes at blive stort set uændret i begge scenarier.

• Antallet af varmbølgedage (tre eller flere sammenhængende dage med gennemsnitlig maksimumtemperatur over 25 grader) stiger fra 9 om året i dag til 18 i et mellemhøjt udledningsscenarie og 30 dage i et højt udledningsscenarie. Hedebølgedage (tre eller flere sammenhængende dage med gennemsnitlig maksimumtemperatur over 28 grader) stiger fra 2 om året til henholdsvis 5 og 9 dage i et gennemsnitligt år.

• I det høje udledningsscenarie får vi cirka 7 % flere tørre dage om sommeren (svarende 4 tørre dage mere). I det mellemhøje scenarie forventes ikke store ændringer sammenlignet med i dag.

• Den længste tørre periode øges med henholdsvis 4 og 10 % (op til ca. 1,5 døgn ekstra) i det mellemhøje og høje udledningsscenarie.

Af Anja Fonseca, DMI Kommunikation
26. august 2022

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle