Digital forstærkning af bolværket

Dataflow fra DMI spænder sikkerhedsnet ud under havnen i muslingebyen Løgstør

Høj sø ved Løgstør havn

Løgstør Havn udvider forsvarsværkerne med direkte input af stormflodsprognoser fra DMI. Foto: Vesthimmerlands Kommune

Alle sejl er sat til for at tiltrække endnu flere turister til Løgstør med et projekt til 65 millioner kroner, der skal udvide lystbådehavnen og sikre Løgstør mod oversvømmelser. For at sikre havnen og dens brugere, skal en digital spunsplade i form af prognoser for vandstanden forstærke det digitale værn yderligere. Data kommer fra DMI’s stormflodsmodel, der fremover kan flyde frit ind i kommunens overvågning.

Limfjorden definerer Løgstør på godt og ondt, kilde til indtægter men også kilde til bekymring, når fjorden viser tænder. Sikkerheden er i højsædet, og derfor har havnen allerede en målestation, der måler vindretning, temperatur, vindstød og vandstand.

I tillæg ringer telefonen til Beredskabsvagten, når kriterierne for lokalt forhøjet vandstand mødes. I Løgstørs tilfælde kommer opkaldet, når vagthavende stormflodsvagt på DMI, ud fra prognosen vurderer, at den kritiske grænse for fjorden – 140 cm over daglig vande – vil blive nået.

»Når Limfjorden er 140 cm over daglig vande rykker vi ud og sætter skodder i, men ved 190 cm skummer bølgerne ind over bolværket i Løgstør, og så skal vandet pumpes tilbage i fjorden, derfor tager vi situationen alvorligt. Jo tidligere vi ved, at noget er på færde, des bedre. Derfor er vi interesserede i at få prognosedata ind i vores overvågning,« siger Anders Givskov Hansen, der er driftsassistent ved Vesthimmerlands kommune.

Tidsfaktoren

Data, der udløser opkaldet fra DMI, er vurderet af vagthavende vandstandsmeteorolog. Prognosedata kommer direkte fra DMI’s supercomputer, og kan derfor varskor havnens folk op til fem dage i forvejen, om at noget kan være på færde.

Prognoser er god som vejledning, men bør ikke stå alene, når det gælder sikkerhed. Derfor kontaktes Vesthimmerlands Kommune fortsat af DMI på telefon 36 timer før en begivenhed forventes at indtræffe. Her gennemgår stormflodsvagten, hvor højt og hvornår maksimumhøjden forventes, hvornår fjorden kommer over og under grænsen, og hvor sikker prognosen er.

Havnen kontaktes igen på telefon syv timer før og samtidig begynder afsendelse af data med meteorologens vurdering.

Under forløbet sender meteorologen mail med data og kommentar ca. hver time, indtil vandstanden i fjorden igen synker under varslingsgrænsen.

Syndfloder af data
DMI har netop frisat sin stormflodsmodel, så entreprenante sjæle, der ikke er bange for at hente syndfloder af data via et api, kvit og frit kan hente prognosedata for bl.a. havstrøm, -temperatur og vandstand for danske farvande, Østersøen og Nordsøen.

I dag beregner DMI havprognosen fire gange i døgnet for de kommende fem døgn.

Mens mange andre lande kan nøjes med nogle få beregningslag ned gennem vandet, er Danmarks forhold specielle, fordi vi ligger i overgangen mellem den salte Nordsø og Østersøens brakvande. DMI’s model har cirka 2½ million beregningspunkter fordelt over op til 50 vertikale og horisontale lag. Horisontalt er der blandt andet taget særligt hensyn til at beskrive vandets passage gennem de snævre sunde og bælter i de indre danske farvande og i Limfjorden så præcist som muligt.  

 

Fremtidssikring
Vesthimmerlands Kommune har med 65 millioner kroner sat alle sejl sat til for at udvide lystbådehavnen og sikre Løgstør mod oversvømmelser.

Ved den nye marina går sejlrenden meget tæt på kysten, hvilket er godt for Løgstørs muligheder for at tiltrække sejlere. Sejlrendens bredde bliver indsnævret lidt ved anlæg af den nye marina med 63 nye bådpladser.

Stenmolen, der blev anlagt for at værne den nuværende havn mod bølger, forlænges mod øst. Det sikrer en marina med roligt vand og beskytter forfyr, bedding og værft, som i dag ikke er hjulpet af højvandsikringen.

Højvandsikring er en vigtig del projektet. Mens stenmolen skal knække bølgerne, forhøjes muren langs havnefronten med 30 centimeter Jerntræ for at modstå fremtidens stigning i havniveau.

»Det er et faktum at vandet stiger i fremtiden. Vi har sikret os 30 år frem i tiden, men vi vil ikke bo bag en mur, så vil vi hellere være vågne og bruge vores erfaring kombineret med f.eks. fremrykket varsling med moderne teknik og data,« siger Carsten Sloth Agesen, Afdelingsleder for Team Havn, Natur og Byrum i Vesthimmerlands Kommune.

Fakta | Modellering af Limfjorden

  • Vandstanden i Limfjorden beregnes med en cirkulationsmodel, som kortlægger strøm, havtemperatur, saltholdighed i et antal dybder, samt vandstand og evt. isdække, som funktion af DMI’s vejrudsigt og tilstrømning af ferskvand fra åløb.
  • Limfjorden er en integreret del af DMI’s havmodel for hele Nordsø-Østersø området.
  • I Limfjorden anvendes en detaljeringsgrad på 1/10 sømil (ca. 185 meter) for at kunne beregne transporten gennem de snævre passager, som fjorden er så rig på.
  • Den generelle havmodel har en detaljeringsgrad på 3 sømil, i indre danske farvande dog ½ sømil.
  • Vandstanden i Limfjordens vestlige del er især styret af ind- og udstrømning gennem Thyborøn Kanal.
  • Vinden over fjorden omfordeler højvandet fra Nordsøen mellem de forskellige bassiner. For at nå Løgstør Bredning skal vandet først passere Oddesund og Sallingsund, og det er kritisk for en god prognose i Løgstør, at transporten gennem disse passager bliver beregnet præcist.

Fakta | Frie Data

DMI har gennem de seneste år frisat data i bølger. Data fra DMI’s stormflodsprognose er netop blevet frit tilgængelige, derudover er følgende allerede frisat:

  • Radardata
  • Observationer fra DMI’s vejrstationer
  • Kvalitetskontrollerede stationsværdier og arealdata
  • Lyndata
  • Vandstandsmålinger og havtemperaturer
  • DMI’s prognosedata bliver lanceret skvulp gennem 2022. Her tilslutter stormflodsmodellen sig den allerede tilgængelige bølgemodel.
  • Data er frie tilgængelige via DMI's Frie Data.

DMI Kommunikation, Torben B. Abildgaard
15. juni 2022.

Viden om vejr og klima

Se alle