Droner og GPS afslører isbjerges ’sejlruter’

Et internationalt droneprogram, som sporer isbjerge med GPS-sendere, skal gøre os klogere på, hvordan isbjerge flyder og nedbrydes. Projektet har til formål at øge sikkerheden i isfyldt farvand og blev skudt i gang i august med et togt i Diskobugten i Vestgrønland.

Den globale opvarmning betyder store forandringer i isforholdene omkring Grønland. Havisen varierer betydeligt fra sæson til sæson, men også fra år til år. Gennem de seneste årtier er sæsonen for mange skibe overordnet blevet adskillige uger længere, idet havisens udbredelse er blevet mindre.

Trods havisens retræte forekommer isbjerge stort set overalt i Grønlandsk farvand, og det er dermed aldrig isfrit. Isbjerge, selv de mindste, er først og fremmest farlige, men kan også udgøre forhindringer i sejlruter.
Der er derfor et stort behov for hyppigt opdaterede oplysninger om havis og isbjerge, og ikke mindst varsler om isbjerge. Et behov, der er vokset de seneste år på grund af øget sejlads i området.

Unik metode til at blive klogere på isbjerge

Et komplet setup for sporing af isbjerge i Grønland har dog lange udsigter, da det er meget omfattende og vil kræve store observationsprogrammer om isbjerge, hvor der for eksempel ses nærmere på størrelse, drift, type, dybgang, antal, variabilitet og nedbrydning.

Det amerikanske projekt, kaldet ICE-PPR Iceberg Tagging Experiment 21 (ITEx-21), er dog et første skridt mod at gøre os klogere på, hvordan isbjergene driver.

Projektet er et internationalt skibsbaseret droneprogram. Dronerne bruges til at lægge GPS-sendere ud på isbjerge i havet omkring Diskobugten, og derefter danner GPS’en et spor, som sammenholdes med strøm, vejr og meget andet for til sidst at lære os om, hvordan isbjergene opfører sig. På den måde får vi unikke data på, hvordan isbjerge driver og smelter.

DMI’s Istjeneste har mange års erfaring samt et stort operativt kendskab til isen i Diskobugten. Seniorrådgiver i DMI’s Istjeneste, Keld Qvistgaard deltog derfor både i planlægningsarbejdet og som rådgiver på togtet.

”Togtet har kastet værdifuld viden af sig om, hvordan isbjerge driver og nedbrydes i området omkring Diskobugten, og vejen mod isbjergs-prognoser er blevet mere oplyst,” siger Keld Qvistgaard.

Satellitter som hjælp

Da informationer om vejr- og isforhold er afgørende for et togt som dette, havde DMI også sat et særligt vejr-, is- og satellitdataflow op. Det skulle minimere sejltid og sikre, at de rigtige isbjerge blev valgt, at de primært lå på dybt vand, og hvert valgt isbjerg skulle klassificeres, og dimensionerne skulle opmåles.

Fakta

  • I løbet af togtets 10 dage blev 58 GPS-sendere lagt ud på isbjerge. De blev lagt ud med specielle droner af specialuddannede amerikanske dronepiloter.
  • Som ventet gik en stor del af GPS’erne tabt. Isbjerge er ustabile – ikke mindst i sommersæsonen, hvor vandet er 6-7 °C varmt, og 22 dage efter programmets afslutning er der kun 9 sendere tilbage.
  • Hele togtet foregik ombord på Forsvarets inspektionsfartøj, Ejnar Mikkelsen. En perfekt base for forskningsprogrammer på havet.
  • Programmet var iværksat af International Cooperative Engagement Program for Polar Research og i samarbejde med International Arctic Buoy Program ved University of Washington og med de nordamerikanske istjenester

Tæt samarbejde med istjenesten i Nordamerika

Istjenesterne i Nordamerika laver også isovervågning, og dem har DMI’s istjeneste et tæt samarbejde med. Istjenesterne deler informationer med hinanden til produkter til skibene, og der deles erfaringer på kryds og tværs inden for overvågning af havis og isbjerge. Sidst, men ikke mindst, er der også et stort fokus på udvikling af de fremtidige tjenester i en tid med klimaforandringer og hastig teknologisk udvikling, et fokus som er vokset betydeligt over de seneste år.

Af Keld Qvistgaard og Herdis Preil Damberg
15. september 2021

Togtets højeste isbjerg var 101 m højt og blev observeret øst for Disko Øen på 180 m vanddybde. Det fik 2 sendere monteret og er siden gået i mindre stykker ca. 70 km nordligere. Foto: Keld Qvistgaard, DMI.

Dronerne og deres piloter var uundværlige til løfte GPS senderne over på et hensigtmæssigt plant sted på isbjerget. GPS-senderen er i en boks monteret med pigge.

Isbjergets spor fra den 19. august til den 10. september.

Et af isbjergene, som indgik i programmet. Isbjerget er meget stort og fladt og måler 41 m x 450 m x 330 m. I skrivende stund ligger i mundingen af Ummaannaq-fjorden.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle