Varme over Arktis giver klimaforskere unik mulighed for at udvikle på vejr- og klimamodeller

2020 er ”Year Of Polar Prediction”, og derfor vil der i år være et internationalt øget fokus på vejr og klima i Arktis. Varm luft strømmer til Arktis i disse dage og danner grundlag for et projekt, hvor DMI er med til at grave et spadestik dybere, og samle ekstra observationer ind fra Grønland til at styrke vejr- og klimaforudsigelser for Arktis og Europa.

For at kunne forudsige vejrets udvikling en eller flere dage frem, er det altafgørende at vide, hvordan vejret er ved vejrmodellens start. Indhentning af observationer er altså en uundværlig basis for vejrmodellens grundlag, og jo flere observationer – des mere rigtige prognoser.

Temperatur i 2 meters højde søndag den 19. april 2020 kl 12 utc.

Temperatur i 2 meters højde søndag den 19. april 2020 kl 12 utc.

Stigende temperaturer i Østgrønland og nord for Grønland

De mørke og røde farver, som dominerer øst og nord om Grønland viser at det er markant varmere end normalt på denne tid af året.

Billede af en ballonopsendelse fra Tasiilaq i Grønland. Foto fra Apache Gallery

Billede af en ballonopsendelse fra Tasiilaq i Grønland. Foto fra Apache Gallery

 

I disse dage strømmer varm luft fra Nordatlanten op over det østlige Grønland og Arktis. Temperaturen forventes at stige til et par grader over frysepunktet langs kysten. Ved 80°N kan temperaturerne komme til nogle plusgrader, og der forventes lidt over frysepunktet nord fra 85°N og helt op til Nordpolen.

I anledning af Year of Polar Prediction er denne varme i Arktis blevet til en gylden mulighed for at undersøge nærmere, om man kan lave bedre forudsigelse af varmens færden, og se på, hvordan det påvirker vejret i Europa.

Projektet er allerede i gang, og antallet af observationer i Tasiilaq i Sydøstgrønland er øget, ligesom der også sendes flere observationer fra andre steder i det berørte område af Arktis.
Over de seneste dage har DMI sendt ekstra vejrballoner op over Grønland. Vejrballoner (også kaldet radiosondemålinger), måler temperatur, tryk, vind, fugtighed og andre parametre på sin færden fra jordoverfladen og op gennem atmosfæren til ca. 30 km’s højde.
Målinger i højden er der generelt ikke mange af, og derfor er flere ballonopsendelser et godt og vigtigt bidrag til vejrmodeller og forståelsen af atmosfæren.

Ifølge klimaforsker Steffen M. Olsen er denne varme-event, lige det han har ventet på.

Vi ved, at målinger fra det grønlandske netværk af radiosondestationer (ballonopsendelser) er særdeles betydningsfulde i forhold til at kunne forudsige vejrudviklingen - ikke kun i Grønland og Arktis men også i Europa. Det er derfor ekstremt værdifuldt for os at kunne aktivere Grønlandske stationer, og det bliver meget spændende at se analyserne.”

Et andet internalt forskningsprojekt ”MOSAiC-ekspeditionen” sender også observationer til projektet

Eksperimentet, hvor antallet af observationer øges, hjælpes på vej af den store MOSAiC-ekspedition. MOSAiC-ekspeditionen går i korte træk ud på, at isbryderen ”Polarstern” ligger fastfrosset i den arktiske havis i et år og for tiden befinder Polarstern sig nord for Grønland cirka 500 km syd for Nordpolen.
Ombord på Polarstern er hundredvis af forskere inden for klima og havis, og DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe er netop vendt hjem fra sit 4 måneder lange ophold på Polarstern.

Ifølge klimaforsker ved DMI, Martin Stendel, vil varmen nå hele vejen op, nord om Grønland til regionen, hvor Polarstern ligger.

Temperaturen er steget markant de sidste par dage fra omkring minus 30 grader til lige under frysepunktet nær Polarstern, og de kommende dage ser også varme ud. I øvrigt skal det tilføjes, at april stadig er en vintermåned i Arktis. Så selvom vi vil se høje temperaturer i Arktis de kommende dage, forventer vi ikke de store smeltehændelser, fordi det efter årstiden stadig er ret koldt. Det gælder også Grønland,” afslutter Martin Stendel.

Temperaturforløb nord for Grønland

Polarstern, som ligger nord for Grønland, melder om temperaturer, der er steget op mod 30 grader over den sidste uge, og i weekenden var det tøvejr næsten for første gang i år.

Flere observationer skal føre til bedre vejrmodeller

Alle landes meteorologiske organisationer deler og trækker observationer ét sted fra. Stedet hedder GTS (Global Telecommunication System), og det er vigtigt, at så mange observationer som muligt bliver delt her.

DMI’s observationer i Grønland er også koblet på dette netværk og indgår i flere prognosemodeller for Arktis og den nordlige halvkugle.
De ekstra målinger er altså allerede en del af grundlaget for vejrudsigterne for de næste dage.

Efter varme-hændelsen vil projektet analysere, om prognoserne rent faktisk ramte plet i forhold til det observerede varmeudbredelse i Arktis, og undersøge hvordan forskellige typer målinger før og under hændelsen har påvirket prognoserne.

Fokus på vejr og klima i Arktis er vigtigt for forudsigelser i Europa

Udover at være en uundværlig ingrediens i vejrmodeller, er observationer også nøglen til en bedre forståelse af både processerne forbundet med varmehændelser. Men lokale effekter på fx sne og havis er også kritiske elementer i den klimaforskning, som udføres ved DMI’s Nationale Center for Klimaforskning (NCKF).

Det er dog ikke kun Arktis, som er i fokus. I NCKF har DMI også fokus på forståelse af, hvordan ændringerne i Arktis påvirker vejret over Danmark og Europa. DMI’s havisforsker Rasmus Tonboe har netop deltaget i MOSAIC-ekspeditionen med fokus på sne- og isprocesser. Også her har det handlet om at få målinger med hjem og analysere på dem. Direkte målinger på den arktiske havis er normalt aldeles uden for rækkevidde, og derfor kan de give enorm værdi og ny viden til arbejdet på DMI.
Derudover arbejder DMI aktivt i den internationale styregruppe for WMO’s Polar Prediction Program.

NCKF - Nationalt Center for Klimaforskning

  • Blev oprettet januar 2020 og har til formål at bygge videre på eksisterende forskning og skabe vigtig viden om klimaforandringerne og deres konsekvenser for mennesker og natur i Rigsfællesskabet
     
  • Er foreløbigt finansieret i ét år med 19. mio. kr. fra Forskningsreserven
     
  • Er placeret på Danmarks Meteorologiske Institut og samarbejder med forskere i Danmark og internationalt
     
  • Er i gang med 19 forskningsprojekter, som handler om alt fra afsmeltning af is og oversvømmelser til ekstremregn og ændrede havstrømme
     
  • Skal skabe anvendelsesorienteret viden så beslutningstagere, myndigheder og borgere i Rigsfællesskabet kan imødegå klimaforandringerne

 

Af Herdis Preil Damberg
20. april 2020.

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram