Nye indikatorer for ekstremnedbør på Klimaatlas

DMI lancerer en tilføjelse til Klimaatlas målrettet de kommuner og brugere, som har et behov for nedbørsdata i forbindelse med kommunernes igangværende opdatering af deres oversvømmelseskortlægning.

Region Syd har henvendt sig til DMI, på vegne af 20 kommuner, med et ønske om datafremsendelse af nedbørsdata. Det ønskede data er indikatorer for 5-, 20- og 50-årshændelser for nedbør (returværdier for både time og døgn). Klimaatlas indeholder i øjeblikket indikatorer for 2-, 10- og 100-årshændelser for nedbør. Med disse seks nye indikatorer kan kommunerne nu opdatere deres oversvømmelseskortlægninger med ét samlet og ensartet datasæt. Til udarbejdelse af oversvømmelseskortlægning for afløbssystemer og dimensioneringspraksis for disse skal man fortsat anvende anbefalingerne fra SVK.

Disse nye indikatorer bliver ellers først tilgængelige i Klimaatlas med den næste opdatering i juni 2020. Her bliver samtlige nedbørsindikatorer opdateret, fordi DMI på det tidspunkt har adgang til data fra et større antal klimamodeller og dermed kan udvide beregningsgrundlaget.

Data er tilgængelige for kommuner og regioner samt alle andre som har en interesse i at hente de nye data. De nye indikatorer kan hentes her.

Brugere, der kan vente med at bruge data til efter opdateringen i juni 2020, anbefales derfor at afvente denne opdatering.

Opdateringen i juni 2020 vil udover disse seks indikatorer også indeholde information om antallet af tørre dage og tørre perioder.

Den ekstraordinære tilføjelse til DMI’s Klimaatlas er beregnet på samme data-grundlag som nuværende Klimaatlas data (v2019a, offentliggjort september 2019), og kan dermed bruges i kombination med data fra hjemmesiden.

Klimaindikator

Beskrivelse

Enhed

5-årshændelse timenedbør

Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 5 år

mm/time

20-årshændelse timenedbør

Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 20 år

mm/time

50-årshændelse timenedbør

Nedbørsmængde for én time, der statistisk set vil optræde en gang per 50 år

mm/time

5-årshændelse døgnnedbør

Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 5 år

mm/døgn

20-årshændelse døgnnedbør

Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 20 år

mm/døgn

50-årshændelse døgnnedbør

Nedbørsmængde for ét døgn, der statistisk set vil optræde en gang per 50 år

mm/døgn

 

 

Kontak Presse ♦ Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter, LinkedIn og Instagram

Viden om vejr og klima

Se alle