Runder vi den sidste parameter, som man ofte kigger på - soltimer - har marts været solfattig i forhold til referenceperioden 2006-2015, men ligger lidt højere end normalen fra 1961-1990.
| Periode | 2019 | 1961-90 | 2006-2015 |
| T | N | S | T | N | S | T | N | S |
| marts | 5.4 | 106 | 119 | 2.1 | 46 | 110 | 3.5 | 40 | 146 |
Her kan du se alle marts' tal samlet i ét skema. T = temperatur, N = nedbør, S = solsinstimer.
Zonal strømning står bag
Hvad er årsagen til den megen regn og ganske høje temperaturer, vi har oplevet i marts? Begrebet ’zonal strømning’ er involveret, og vagtchef Frank Nielsen forklarer, hvordan det hænger sammen:
”De første 2-3 uger af marts havde vi en fastlåst zonal vestenstrømning. Zonal strømning betyder, at man har polarfronten liggende hele vejen fra øst til vest ude over Atlanterhavet. Det medfører, at den kolde luft holder sig nord for, og den varme luft syd for. I sammenstødet mellem de to luftmasser opstår en masse til tider kraftige lavtryk, som ligesom tog på skinner tæt efter hinanden og gang på gang kører ind over os fra vest. Lavtrykkene bringer vind og nedbør med sig, og det er på grund af dem, at vi har haft en del blæsende perioder, særligt i starten af måneden, og fået en masse regn.”
Mikael Scharling har fundet en graf frem over det daglige luftryk i marts måned, som giver et godt indtryk af de mange lavtrykspassager.
