Opdaterede og mere nøjagtige tidevandstabeller for 2019 og 2020

Igen i år er der kommet flere lokaliteter til med beregnede tidevandsdata. Det betyder flere og bedre prognoser for tidevandet både i Grønland og i Danmark.

DMI leverer tidevandstabeller for danske, færøske og grønlandske farvande, og tabellerne opdateres en gang årligt. Nu er tabeller for 2020 klar, og 2019 tabellerne er opdaterede med de nye lokaliteter. Tilsvarende har 43 stationer fået genberegnet tidevandet vha. længere vandstandsserier og dermed opnået et mulehår mere præcise tidevandsprædiktioner. Disse stationer er også blevet opdateret for 2019.

Igennem de sidste par år er der kommet langt flere lokaliteter til, som vi beregner tidevand for. For de danske farvande er antallet steget fra 17 i 2015 til 83, og for de grønlandske farvande er antallet næsten fordoblet fra 33 lokaliteter til 60 i dag.

År 2017 var det år, hvor vi tilføjede en masse nye danske lokaliteter, som der ikke tidligere var blevet beregnet tidevand for. Men også i 2018 er der kommet flere lokaliteter til det finmaskede net af tidevandslokaliteter i Danmark.

For at få en tilstrækkelig præcision på tidevandsberegninger i Danmark, har vi brug for gode vandstandsmålinger over lang tid, og vi kan allerede nu afsløre, at dette finmaskede net vil blive udvidet yderligere næste år. Det skyldes bl.a. at nye vandstandsmålere kommer til og et par tidsserier ikke er lange nok i dag.

I år har vi tilføjet en enkelt ny station - Sletten Havn ved Humlebæk - mens vi har genberegnet tidevandet for hele 43 lokaliteter. Disse genberegninger med længere tidsserier resulterer i lidt bedre præcision, men der er dog tale om så små korrektioner, at den almindelige bruger næppe vil kunne se forskel.

En mindre fejl er opdaget og rettet. Enkelte stationer langs den jyske vestkyst og Torshavn har af og til tidevand med "dobbelt peaks" ved høj- og lavvande - dvs. to toppe tæt på hinanden.

Normalt vælges den mest ekstreme værdi, og den anden kasseres sammen med en mellemliggende mindre "lavvandstop". Denne procedure har enkelte gange fejlet ved dobbelt-lavvande.

Da pdf-tabellerne maksimalt kan indeholde 5 ekstremer pr dag, har tabellerne inkluderet et ekstra lavvande samt et ekstra "højvande" i lavvandsperioden, på bekostning af det efterfølgende høj/lavvandssæt.
Fejlen er rettet og brugere, der har downloadet 2019 pdf-data opfordres til at hente på ny.

Mere tidevand til Vestgrønland

For de grønlandske farvande blev antallet af lokaliteter med beregnet tidevand sidste år øget med 24 lokaliteter, og i år er der kommet yderligere fire nye til. De ekstra stationer er hovedsageligt centreret omkring Vestgrønland syd for Diskobugten, hvor skibstrafikken også er størst.

Brugerne i Grønland har efterspurgt et mere fintmasket net omkring Grønland og specifikt i Godthaabsfjorden, som er Nuuk's skønne "baghave".
Vi fandt derfor gamle data frem indsamlet af søopmålerne i Geodatastyrelsen (GST) tilbage til 2010, og DTU har bidraget med lange sammenhængende tidsserier for fire lokaliteter, som derefter har fået finjusteret tidevandstabellen.

I 2018 har GST målt vandstand i forbindelse med søopmåling omkring Nordre Strømfjord (Nassuttooq) og nord herfor. Fire af disse målinger havde en tilstrækkelig præcision til, at der kunne beregnes tidevand, og disse indgår nu i de nye tabeller.

Søopmålinger hjælper tidevandsberegninger

Når søopmålerne opmåler et farvand eller en fjord, skal de tage højde for tidevandet for at få en præcis dybde i forhold til et givent havniveau. Specielt i de grønlandske farvande, hvor tidevandet mange steder er flere meter.
Derfor monterer GST et antal vandstandsmålere på strategiske lokaliteter under opmålingskampagnen, hvorved tidevandet kan bestemmes og kan bruges under oparbejdelse af data til søkort.
Disse vandstandsserier er typisk et par måneder lange, hvilket normalt ville være i underkanten til at lave en pålidelig bestemmelse af tidevandet i de lavvandede danske farvande.

I de grønlandske farvande er forholdene dog meget anderledes. Tidevandet er langt kraftigere og havdybderne er betydeligt større, og derfor vil man som oftest kunne foretage en fornuftig og relativt præcis tidevandsberegning trods det lidt mindre datagrundlag.

Præcisionen er naturligvis ikke helt så god, som hvis man havde adgang til et helt års data eller mere, men forudsigelserne er stadigvæk særdeles præcise og absolut brugbare for de maritime brugere. Fejlen på prognoserne er sjældent større end 20 cm og ofte omkring 10 cm trods de korte tidsserier, hvilket skal holdes op imod et tidevand på flere meter.

Nye beregninger afslørede fejl på gamle tidevandsberegninger

De nye tidevandsberegninger afslørede, at gamle beregninger for stationen Attup Uummannaa (Rifkol), tæt på byen Attu, desværre er fejlbehæftet. Årsagen til fejlen kan være at datagrundlag har været for upræcist, beregningerne kan være blevet forskudt i tid eller det kan være en kombination.

Rådata stammer fra 1950, men det har desværre ikke været muligt at opdrive disse. På grund af disse usikkerheder er stationen udeladt. Heldigvis ligger en af de nye målinger kun ca. 15 km syd for, og lokaliteten "Ikerasaarsuk channel north (Ukalilik)" kan derfor med fordel benyttes som erstatning.

Tabeller for tidevand ligger frit tilgængelig her:
Tidevandstabeller for Danmark
Tidevandstabeller for Grønland
Tidevandstabeller for Færøerne

Mads Hvid Ribergaard
Redigeret af Herdis Preil Damberg
28. februar 2019

Af Herdis Preil Damberg
Tirsdag den 26. februar.